Mange kender oplevelsen af at stå med et barn, som har erklæret sig selv uduelig og har opgivet at få matematik- eller tyskopgaven færdig til i morgen. Jo mere man prøver at hjælpe, desto mere frustreret bliver barnet. Så bliver man selv frustreret og kortluntet, og det ender i gråd og tænders gnidsel.

   Ifølge Charlotte Frese, specialkonsulent hos ROBUSTHED.DK, har den slags situationer det med at eskalere, fordi vi ikke kan se, hvad der foregår oppe i hovedet på et barn, der ikke kan overskue en situation. Og barnet ved det heller ikke selv.

   “Hjernen har et alarmsystem som bliver aktiveret, når vi er stressede eller oplever noget, vi synes er truende. Hjernens alarmsystem kan sammenlignes med en sirene, der overdøver den tænkende del af hjernen. Når det sker, er det svært at arbejde konstruktivt, som når man fx skal løse en matematikopgave,” siger hun.

   Den gode nyhed er ifølge ROBUSTHED.DK, at vi - både børn og voksne - kan blive bedre til at tackle situationer, hvor vi er pressede. Vejen dertil hedder mentalisering. Et redskab, som Charlotte Frese og hendes kolleger arbejder med at udbrede til blandt andre lærere, pædagoger og børn på skoler rundt i landet.

 

LÆS OGSÅ: Pyt-armbånd og amygdalaflasker: Mentalisering mindsker konflikter i skolen

 

OM ROBUSTHED.DK

• ROBUSTHED.DK er en del af den almennyttige forening Komiteen for Sundhedsoplysning.
• På ROBUSTHED.DK kan man læse om Robusthedsprogrammet, som består af en række pædagogiske og psykologiske værktøjer.
• ROBUSTHED.DK holder kurser for fagfolk fra især skole-, social- og sundhedsområdet i mentalisering og robusthed.

 

 

Ikke et quick-fix

Mentalisering kan beskrives som det at tænke over sine egne og andres tanker. Fx forstå, hvorfor alarmhjernen overdøver tænkehjernen, og hvorfor det er så godt som umuligt at tænke klart, når alarmen bimler.

   Et andet mentaliserings-redskab går ud på at lære at skelne mellem “grå” og “grønne” tanker. Eller skadelige og brugbare tanker.  Det er ikke i sig selv et problem at være trist eller vred, hvis der er god grund til det, understreger Charlotte Frese, men det er afgørende, at man på et tidspunkt bevæger sig videre.

   “Hvis man bliver hængende for længe i de grå tanker, kan det være skadeligt. Derfor er det nødvendigt at kunne flytte sig,” forklarer hun.

   Mentalisering handler blandt andet om at visualisere, hvordan man kan bevæge sig fra de skadelige tanker til de brugbare tanker. En øvelse går ud på at forestille sig, at hjernen er en slags lommelygte, hvor lyskeglen kan dirigeres mod henholdsvis en skadelig tanke eller en brugbar tanke.

   “Det billede skal vise, at vi selv er med til at bestemme, hvad vi vil tænke på. Det er ikke fastlåst. Vi kan dirigere hjernens spotlys,” siger hun.

   Det lyder simpelt og er det egentlig også, fortæller Charlotte Frese. Men det er ikke ensbetydende med, at det er nemt.

    “Mentalisering er ikke et quick fix. Det er ikke noget, man kan gøre i skolen et par timer om torsdagen, og så tro, at nu har børnene lært det. Hvis man vil nogle vegne, kræver det, at man øver sig i det daglige,” siger hun.

   Mentalisering har ifølge Charlotte Frese en dokumenteret virkning. Udenlandske undersøgelser viser, at skoler, hvor man arbejder aktivt med mentalisering har mindre mobning end andre skoler.

   På dansk grund mangler stadig undersøgelser af effekten af mentalisering. Men dog viser en undersøgelse, at fritidsklubber i Gellerupparken havde succes med at halvere sygefraværet hos personalet og få nedbragt antallet af højrisiko-konflikter blandt de unge. Det skete, efter at klubberne havde taget redskaber fra det såkaldte Robusthedsprogram i brug.

   “Tre år efter forsøget brugte otte ud af ti pædagoger stadig redskaberne, så det må siges at være en succes,” siger hun.

 

LÆS OGSÅ: Guide til forældre: Hold værdimøde i familien

 

Alarmhjernen og de uvorne unger

Mentalisering kan også bruges til at forstå andre menneskers reaktioner. Alarmhjernens og tænkehjernens indbyrdes kamp om overtaget kan fx være med til at forklare, hvorfor nogle børn er mere støjende og temperamentsfulde end andre.

   Alarmhjernen har en vigtig opgave, når der er fare på færde. Vader vi over for rødt lys med hovedet begravet i smartphonen og pludselig hører hvinende dæk fra en bil, er det en fordel at kunne springe til side i en fart, uden at skulle overveje samtlige mulige scenarier med tænkehjernen.

   Problemet er, at alarmhjernen også kan trigges, hvis et barn gentagne gange står overfor sociale og faglige udfordringer, som er for store.

   “Passende udfordringer, hvor vi bliver presset en lille smule, udvikler vores robusthed, fordi vi hele tiden oplever at kunne klare lidt mere, end vi kunne før. Men hvis udfordringerne bliver større, end vi kan magte, har det den modsatte virkning. Så bliver det opfattet som noget ubehageligt, vi gerne vil undgå, og så tager alarmhjernen over,” siger Charlotte Frese.

   Hun mener, at mange af de børn, vi opfatter som uopdragne eller destruktive, bør mødes med større forståelse.

   “Der er ingen børn, der vågner op om morgenen og beslutter sig for at ødelægge det for de andre. De børn som har alarmhjernen kørende ofte, tænder hurtigt af, når de møder udfordringer, de ikke kan håndtere, og miseren består i, at vi ikke formår at tage hensyn til det,” siger hun.

 

LÆS OGSÅ: Guide til forældre: Har dit barn været en del af en konflikt? Sådan gør du

 

Du skal være robust…

Derfor er mentalisering godt at træne - både for voksne, så de bedre kan forstå børnenes reaktioner, men også for børnene så de forstår sig selv og hinanden, siger Charlotte Frese.

   “Evnen til at mentalisere kan betragtes som en muskel. Den kan trænes og blive større og stærkere. Og jo bedre man bliver til at mentalisere, jo mere robust bliver man. Altså i stand til håndtere modgang,” siger hun.

   Og der et behov for, at børn og unge i dag får redskaber til at tackle modgang.

   “Vi lever i en præstationskultur, og det er muligvis en af grundene til, at mentale sundhedsproblemer er det mest udbredte helbredsproblem blandt unge i dag. Mange døjer med stress og angst. Det er samtidig symptomer, som man kan gå og lide med i stilhed, fordi det ikke altid er til at se udefra,” siger hun.

   Men robusthed er samtidig blevet et buzzword, som også erhvervslivet har fået øjnene op for. Det vrimler med jobannoncer, hvor arbejdsgiveren efterspørger robuste pædagoger, sælgere, eller økonomer. Så risikerer man ikke at lægge endnu mere pres på børn og unge ved at lære dem at træne mentalisering og robusthed?

   “Vi er meget bevidste om, at begrebet også er blevet interessant for arbejdsgiverne. Og der er en reel fare for, at robusthed bliver et krav. Men for os handler robusthed ikke om at kunne tåle alle former for pres. Det handler tvært i mod også om at kunne sige fra, hvis arbejdsopgaver eller faglige krav bliver for store,” siger hun.