Hierarkier i forældregruppen rammer børnene

Er der et hierarki blandt forældrene i en klasse, kan de skade fællesskabet i forældregruppen, og forældrenes fællesskab smitter af på børnenes. Det tyder resultaterne af en ny forældreundersøgelse på.

   Markant flere forældre, der oplever en høj grad af hierarki, beskriver fællesskabet i forældregruppen som dårligt i forhold til forældre, der ikke oplever så meget hierarki. Det viser besvarelserne fra 1.655 forældre til børn i folkeskolen i en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2018. Undersøgelsen viser også en stor sammenhæng mellem fællesskabet blandt forældrene og fællesskabet blandt eleverne. Kort sagt så beskriver forældrene fællesskabet blandt eleverne som godt, når fællesskabet blandt forældrene også er godt. Og den anden vej rundt.

   “Det smitter jo af. Forældrene omtaler de andre forældre og snakker sammen og holder sammen med deres klike, og deres børn leger derfor konstant med hinanden,” skriver en forælder i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Forældres engagement smitter af på børnene.

”Det er typisk ressourcestærke forældre, som tager teten, og som ikke altid har blik for bredden i klassen og andre børns ønsker

og behov.”

Forælder i undersøgelsen

Forældre er bevidste om hierarki

Forældrene er selv ret bevidste om hierarkiet blandt forældrene i deres barns klasse. Det oplever Maria Akselvoll, der er sociolog og ph.d., og som gennem sin forskning bevæger sig rundt i flere forskellige forældregrupper.

   “Når forældrene i mit studie snakkede om hinanden, så havde de et meget klart billede af, hvem der var engagerede, hvem der ikke var, og hvor de selv lå i det. At nogle forældre var “lidt smartere end os andre”, som en mor sagde. De var optagede af, hvordan de fremstod i de andres øjne, og det er man jo, fordi man har sit barn i klemme,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Skolen byder forældrene op til en kompliceret dans.

Forældre tier, når fællesskabet halter

Fællesskabet i forældregruppen kan også have indflydelse på, om forældre tør sige deres mening. Blandt de forældre, der beskriver fællesskabet i forældregruppen som godt eller rigtig godt, har kun 2 procent oplevet ikke at ville sige deres mening til et forældremøde af frygt for, at det ville påvirke deres børn negativt. Blandt de forældre, der beskriver fællesskabet i forældregruppen som dårligt eller meget dårligt, har 48 procent oplevet ikke at ville sige sin mening.

   “At fortælle åbent, hvad man mener, eller komme med kritik i fællesskabsforummet er ofte meget svært. Selv de mest aktive forældre kan finde på at undlade at sige deres mening af frygt for at blive opfattet negativt,” siger Maria Akselvoll.

I forældrenes kommentarer i spørgeundersøgelsen giver flere forældre udtryk for, at de ting, der bliver talt om til forældremøderne, bliver fortalt videre til børnene. En forælder har fx skrevet:

   “Mit barn mistrives i særdeleshed, og jeg har lyst til at spørge de andre forældre, om de oplever nogle af de samme ting med deres børn. Men jeg lader være, da jeg en gang havde sagt noget lidt personligt om min datter, som hun så måtte høre for fra en af de andre elever næste dag i skolen. Det var en særdeles ærgerlig situation.”

LÆS OGSÅ: Skolen taler forbi de forældre, den gerne vil ramme.

Dominerende forældre styrer forældremøderne

Rasmus Alenkær, der er ph.d. og psykolog, har som en af landets førende eksperter i inklusion i folkeskolen, deltaget i mange forældremøder og arrangementer på danske skoler. Han oplever også, at der til forældremøderne ofte er nogle forældre, der kommer til at fylde mere end andre.

“Det hænder, at nogle forældre bliver så dominerende, at de andre forældre måske tænker ‘okay, det kan nærmest ikke betale sig at tage afsted’,” siger han.

   Det er ifølge Rasmus Alenkær helt normalt, at der opstår hierarkier rundt omkring i forældregrupperne, men hvis det betyder, at der er nogle forældre, der ikke dukker op eller siger deres mening til møderne, så kommer det også til at betyde, at der kommer færre gode idéer og alternative forslag på bordet.

   Her oplever han en god effekt, når for eksempel konsulenter eller SSP’er kommer til møderne og hjælper med at igangsætte og styre dialogen.

   “Når det er ‘ræk hånden op og sig noget’, så bliver det ofte de dominerende forældre, der styrer showet,” siger Rasmus Alenkær.

   “Jeg tror ikke, at vi helt kan komme udenom, at der er nogle forældre, der har mere at skulle have sagt end andre, men jeg tror på, at vi kan lave mødeformen om, så den bliver mere involverende og dialogisk, så vi alligevel kan få flere forældre med,” siger han.

LÆS OGSÅ: Så vigtige er forældrene for børnenes trivsel.

Skole-hjem-samarbejdets struktur skaber hierarkier

Hierarkiet opstår, fordi skolen har rammesat skole-hjem-samarbejdet på en måde, der i høj grad henvender sig til en bestemt type forældre, mener Maria Akselvoll.

   Med trivselsarrangementer i massevis, krav om aktivt engagement i børnenes læring og en konstant strøm af digital kommunikation mellem skole og hjem, er det forældre med ressourcer og overskud i hverdagen, der har de bedste muligheder for at indgå i samarbejdet med skolen.

   “Det er mange steder blevet ‘jo mere, jo bedre’.  Jo mere forældrene kan involvere sig i skolen, jo bedre er det tilsyneladende, og forældrene er meget bevidste om, hvem der kommer og ikke kommer til de sociale arrangementer. Det betyder, at der kan opstå et A- og B-hold, og det opdager lærerne måske ikke, fordi de nogle gange kun deltager i et enkelt arrangement sammen med forældrene,” siger Maria Akselvoll.

   I dag er det også i højere grad end tidligere op til forældrene både at finde på og stable arrangementer på benene, mener Akselvoll.

   ”Skolen er ikke på samme måde ‘vært’, som den var tidligere, og så opstår der altså nogle sociale dynamikker mellem forældrene, som skolen ikke har blik for,” siger hun. Akselvoll mener derfor, at skolerne bedre kunne få alle forældre med, hvis de tog noget af værtsskabet tilbage ved selv at stå for arrangementer på skolen.

   ”Så ville forældregruppen i mindre grad være et forum for at vurdere hinandens indsats for fællesskabet,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Forældre gør en forskel.