"Lærerne har ikke tid til at give forældrene to samtaler om året, men det er der brug for, hvis man som forælder vil have mulighed for at deltage aktivt i sit barns faglige læring og sociale trivsel.”  Sådan skriver en af de 238 skolebestyrelsesformænd, der har besvaret magasinet Skolebørns nye undersøgelse om skole-hjem-samarbejdet på de danske folkeskoler. Sammenlignet med en lignende undersøgelse foretaget i 2014 viser den, at en stor andel af skolerne har halveret antallet af skole-hjem-samtaler og forældremøder i løbet af de sidste fire år.

   Det er et problem at skære ned på samarbejdet mellem skole og hjem, mener Andreas Rasch-Christensen, der Ph.d. og forsknings- og udviklingschef ved VIA University College og en af landets førende eksperter i folkeskolen.

   ”Skole-hjem-samarbejdet er centralt. Det vil de fleste lærere og ledere også sige. Uanset hvor meget kvalitet vi stopper i skolerne, så vil hjemmet altid være den mest betydningsfulde kontekst for børn og unges udvikling. Ydermere er forældre – som deres børn – forskellige, hvorfor forældresamarbejdet også skal differentieres. Det gør det endnu mere krævende. Derfor er det et problem, at samarbejdets omfang beskæres,” siger han.

   Besparelser i skole-hjem-samarbejdet kan koste dyrt

Årsagen til halveringen af forældremøder og skole-hjem-samtaler skal mange steder findes i besparelser, tyder flere kommentarer fra undersøgelsen på. Det er også vurderingen fra Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

   ”Ændringerne i lærernes arbejdstid (som var en konsekvens af overenskomsten i 2013, red.) har gjort det mere besværligt at holde møder med forældrene, da det nu koster en lille ekstrabetaling og afspadsering, når lærere skal arbejde uden for almindelig arbejdstid. Sammenholdt med skolernes stramme økonomi, har det været en vej til at spare penge på skolerne,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Guide til den gode skole-hjem-samtale.

Det kan dog vise sig, at være en dyr løsning i det lange løb, mener Mette With Hagensen.

   ”Vi ved fra forskning og erfaring, at et tæt samarbejde mellem skole og hjem kan løse mange problemer, længe før de opstår. Så dét der kan være en besparelse på kort sigt, kan på længere sigt give bagslag og betyde, at der opstår store problemer, som kunne have være taget i opløbet,” siger hun.

   Når forældre ikke møder skolen så ofte, kan det nemlig være svært for dem at tage kontakt med små bekymringer og spørgsmål, mener Mette With Hagensen.

   ”Så tages der først kontakt, når det er blevet problemer, som kan være sværere at gøre noget ved. Forældre kan også føle sig helt koblet af børnenes skolegang, så det kan være svært at støtte barnet fagligt og socialt,” siger hun.

Skoler mangler viden og metoder

Den gode nyhed er, at 9 ud af 10 skolebestyrelsesformænd vil prioritere at styrke skole-hjem-samarbejdet på deres skolen i de kommende år, ifølge den nye undersøgelse. Det kan dog være en udfordring for skolebestyrelsernes planer, at mange ikke oplever, at skolen har de rette metoder og værktøjer til det. 61 procent af skolebestyrelsesformændene vurderer, at deres skole i høj- eller nogen grad mangler nye redskaber og metoder til skole-hjem-samarbejdet.

   ”Vi har fortsat brug for mere information om, hvad der virker og ikke virker,” skriver en skolebestyrelsesformand.

   Det forstår formanden i Skole og Forældre godt.

   ”Vi ved simpelthen for lidt om metoder til et godt skole-hjem-samarbejde, fordi vi mangler forskning og viden om skole-hjem-samarbejde i Norden,” siger Mette With Hagensen.

   Det tyder heller ikke på, at skolerne generelt har været så optagede af selv at undersøge, hvad der kan styrke skole-hjem-samarbejdet. Kun hver fjerde skole har i høj- eller nogen grad undersøgt, hvordan deres metoder til skole-hjem-samarbejde virker, viser undersøgelsen.

   Konsekvensen kan være, at skolerne fortsætter med metoder, som muligvis ikke har den store effekt.

   ”Når man ikke ved, hvad der kan gøre skole-hjem-samarbejdet bedre, gør man som man plejer og som forældrene forventer - også selv om det ikke opfattes som specielt værdifuldt af hverken skole eller forældre,” siger Mette With Hagensen.

LÆS OGSÅ: Hvad tror lærere og forældre om hinanden.

Kommentarer fra undersøgelsen

Vi har haft fokus på det i mange år, men OK13 bremsede i den grad udviklingen. Først nu er vi ved at nå til et punkt, hvor sårene er helet og der er kommet energi i organisationen igen.

Der er mere fokus på behovet for den enkelte elevs kommunikation med forældrene, i stedet for at tilbyde alle samtale flere gange om året tilbydes nu ved behov. Dette behov går begge veje.

På nogle punkter er skole-hjem-samarbejdet blevet forringet og på andre er det blevet bedre: Der er færre skole-hjem-samtaler og elevplanernes kvalitet er meget svingende. Til gengæld er brugen af ugeplaner fremragende.

Der er desværre ikke sket nogen fornyelse. Skole-hjem-samtalerne er samtale på samlebånd. Uden tid til dialog og sparring på, hvordan barnet bedst udvikler sig fagligt og socialt

LÆS OGSÅ: Forældreguide: Sådan kontakter du dit barns lærer.