Faglig førstehjælp til forældre
De store internationale
magasiner kan læses gratis online
★ ★ ★ ★ ★
Anmeldt af: Nanna Svarrer Poulsen, 13 år. Går i 7. C på Bellahøj Skole i Brønshøj.
På Bibliotekernes RB Digital kan man gratis læse magasiner som fx Vogue, Elle, Harper’s Bazaar og mange andre. Der er 467 danske og udenlandske magasiner på nuværende tidspunkt om alle mulige emner. Man får alle de nye numre af magasinerne så snart de er udgivet.
Hvad er det bedste?
At man kan læse, hvad alle de kendte siger i virkeligheden.
Hvis man skal købe magasinerne, koster de mange penge, så det er dejligt, at man kan læse dem gratis. I Vogue er der for eksempel mange interviews med kendte personer, blandt andet Ariana Grande, som danske blade ikke har mulighed for at interviewe. Ariana Grande fortalte i et interview blandt andet om sine oplevelser i Manchester, hvor nogle terrorister sprang en bombe, mens hun gav en koncert. Der er godt nok mange reklamer i nogle af magasinerne, men billederne i modebladenes reklamer er flotte.
Hvad har du lært af at læse magasinerne?
Jeg har lært bedre engelsk ved at læse magasinerne. Der er nogle få magasiner på Dansk, men de fleste er på engelsk eller fx fransk. Der er mange forskellige blade med alle mulige emner. Der er alt fra videnskab til mode, biler, musik, rejser og fitness.
Fars kommentarer:
★ ★ ★ ★ ★
Anmeldt af: Stig Poulsen, far til Nanna.
Hvad oplever du, at dit barn får ud af at læse magasinerne?
Det er lidt fantastisk, at man kan læse alle de store internationale magasiner gratis via bibliotekerne. Det gav jeg penge for tidligere. Nu kan man læse alle mulige store internationale magasiner, Wired, Newsweek eller New Yorker ganske gratis.
Min oplevelse er, at Nanna mest har brugt RB Digital til at læse mode- og fitness-magasiner. Hun får måske et bedre indtryk af nogle af de store udenlandske stjerner, fordi hun ikke bare læser online-sladder på Instagram, men også læser reelle journalistiske interview med dem. Ellers tror jeg bare hun synes det er sjovt at læse interviews med en kendis-frisør om, hvordan hun satte Kim Kardashians røde løber-hår og den slags.
Ville du anbefale muligheden til andre forældre eller børn?
Det er en super god træning i engelsk at læse magasinerne. Mange af dem kan man læse fra 6. - 7. klasse, fordi der ofte er små nemme tekster i magasiner. Interviewet med Ariana Grande fik for eksempel Nanna til at læse adskillige siders engelsk helt frivilligt. Det er selvfølgelig ikke vigtigt at vide, hvilken hårspray skuespiller Emma et-eller-andet bruger, men med lidt held falder hun også over noget gedigent indhold en gang imellem.
Hvordan gør man?
Det er ikke alle kommuners biblioteker, der giver adgang til RB Digital. Man skal have et lånerkort, oprette et separat login og downloade appen RB Digital til sin iPad eller smartphone.
Se en introvideo her:
Jeg er Zlatan Ibrahimovic
★ ★ ★ ★★
Bogen: Jeg er Zlatan Ibrahimovic,
fortalt af Zlatan til David Lagercrantz, 2011, 443 sider. Gyldendal.
Anmeldt af: Magne Wieland Møller, 12 år. Går i 6. klasse.
Hvorfor valgte du bogen?
Jeg havde hørt godt om den og fik den så i fødselsdags gave
Hvad handler bogen om og had synes du om den?
Bogen handler om Zlatan`s privatliv og fodbold karriere. Jeg synes den rigtig god fordi han fortalte om spændende indhold fra da han var lille dreng og til stor voksen. Han fortæller også hvordan han blev en kendt spiller og mange andre sjove ting.
Det bedste ved bogen var, at han forklarer alting rigtig godt så du ikke er i tvivl om noget ved bogen. Han har også lavet et pænt billedgalleri i starten af bogen. Der er også en del til sidst i bogen som fortæller hans karriere fra Ajax til Milan. Jeg synes ikke, at der var noget dårligt ved den. Det er en god bog for både folk, der spiller fodbold og folk, der ikke gør.
Hvad lærte du af at læse bogen?
En masse ting om hvad der kan ske når man er kendt og berømt. En masse ting om Zlatan`s karriere.
Verdens værste skoleinspektør
★ ★ ★ ★ ★
Bogen: Verdens værste skoleinspektør af Marius Horn Molaug fra 2014, 99 sider. ABC Forlag
Anmeldt af: Selma, 8 år. Går i 2. klasse.
Hvad handler bogen om og hvad synes du om den?
Jeg valgte bogen, fordi den så sjov ud.
Den handler om en dreng, der hedder Ruben, der ikke kan svømme. Hans svømmelærer er skolens inspektør, som han også er meget bange for. Sammen med sin ven Kent forsøger Ruben derfor at finde på undskyldninger for ikke at kunne deltage i skolens årlige svømmedag, bl.a. ved at få en sygdom eller komme ud for en ulykke.
Hvad kan du godt lide ved bogen?
Den er sjov, især pga. vennen Kent, der har god fantasi og finder på sindssyge idéer til, hvordan Ruben kan slippe for at deltage i svømmedagen. Det sjoveste er hvor Kent finder på at skulle brække Rubens arm ved at springe ud fra hans tøjskab og ned på armen mens Ruben sover.
Mors kommentarer:
★ ★ ★ ★ ★
Anmeldt af: Ida, mor til Selma.
Vil du anbefale bogen til andre og hvorfor?
Jeg vil anbefale den til højtlæsning fra forælder til et barn, fordi det giver en sjov fælles oplevelse. Bogen indeholder så mange skøre episoder, der giver gode grin for alle.
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 4 – November 2018. Magasinet Skolebørn udgives af landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni: mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarshavende redaktør: Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk
Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe det trykte magasin eller magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.