Bet begynder allerede, når børnene siger til deres forældre, at alle de andre i klassen må få pålægschokolade med i madpakken. At alle de andre har en mobiltelefon, og at alle de andre må være oppe længere, end de selv må. Og det fortsætter med øl, cigaretter og gå-hjem-tider fra fester. Mange unge mennesker har en idé om, at deres jævnaldrende drikker mere end dem selv, ryger mere end dem selv og generelt lever et liv med mere risikofyldt adfærd. Det kaldes flertalsmisforståelser.

   Nogle gange tror barnet selv på, at alle de andre må. Andre gange kan det være et trick til at overtale forældrene. Lige meget hvad, kan det være let for forældre at hoppe i med begge ben og ændre reglerne for sit barn eller sine egne holdninger, hvis man tror på, at alle de andre godt må. Og så risikerer man, at barnet udvikler en adfærd, der i virkeligheden langt fra er ligesom alle de andres.

 

LÆS OGSÅ: 7 gode råd til kontaktforældre om digitale medier.

 

 

9 ud af 10 forældre synes overordnet, at det er en god idé med fælles retningslinjer i klassen.

Undersøgelse blandt 1.655 forældre til børn i folkeskolen fra oktober 2018.

 

 

SSP-programmer mindsker risikoadfærd

Derfor er det vigtigt at få arbejdet med flertalsmisforståelser med både børn og forældre, mener Benny Husted, der er SSP-konsulent og formand for SSP-samrådet, der er den landsdækkende paraplyorganisation for det kriminalpræventive arbejde mellem kommuner og politi.

   Det arbejde udfører SSP’erne rundt i hele landet med forskellige - men rimelig ens - programmer.

   ‘Det er sejt at sige nej’, ‘En teenager i familien’, Hvad jeg tror om andre’ - kært barn har mange navne. Fælles for programmerne er, at de bygger på forskning, der viser, at man ved at tage disse snakke med eleverne om fx alkohol eller rygning ikke bare ændrer på elevernes adfærd på de områder. Nej, det ændrer elevernes risikoadfærd på rigtig mange punkter.

   Ringstedforsøget og senere AarhusEksperimentet er forgængere til de forsøg og programmer, man ser nu. I disse forsøg viste det sig, at noget af det, der virkede allerbedst, var at lade de unge selv være med til at finde ud af, hvordan det i virkeligheden så ud med for eksempel indtagelse af alkohol. Forsøgsdeltagerne havde et overdrevet billede af hinandens forbrug, og da de lærte, at det reelt ikke var sådan, det stod til, begyndte de selv at drikke mindre.

   Blandt deltagerne i AarhusEksperimentet havde 32 procent af eleverne i 6-8. klasse prøvet at drikke alkohol, mens det på kontrolskolerne var 49 procent.

   “Det virker forebyggende - også på den lange bane. Det er det, der er rigtig interessant i det. Det, at vi kan påvirke dem til, at deres adfærd generelt set bliver bedre. Det er jo mega interessant!” siger Benny Husted.

 

LÆS OGSÅ: Disse pligter har andres børn.

 

“Børnene er trygge ved, at kammeraterne er underlagt samme begrænsninger i forhold til alkohol, og vores barn er tryg ved, at det er os, der har sat begrænsningerne.”

Forælder i magasinet Skolebørns undersøgelse.

 

Fælles regler i forældregruppen

Ligesom det for de unge kan have en positiv effekt at blive gjort opmærksomme på, at de forestillinger, de har omkring deres jævnaldrendes forbrug af for eksempel alkohol, måske ikke er helt nøjagtige, kan det også være befriende at have nogle fælles regler, rammer eller retningslinjer at navigere ud fra. De kan for eksempel aftales til forældremøderne.

   “Mennesket kan godt lide, at der er nogle rammer, der siger, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Det gør det lettere for os at manøvrere. For unge mennesker kan det være rart at vide, at der er nogle regler, og at de andre altså heller ikke må drikke alkohol,” siger Benny Husted.

   Han understreger at reglerne selvfølgelig skal hænge sammen med nogle normer. De skal afspejle nogle værdier.

I SSP-regi taler de om rammer, retning og relationer. Rammerne betyder, at forældre skal være tydelige i forhold til at fortælle deres børn, hvad de må og ikke må. Retningen viser, hvilke normer, man sigter efter, og forældrene skal være gode rollemodeller. Til sidst er det vigtigt, at man engagerer sig i børnene. De skal have nogen at koble sig til - nogen de kan tale med. Det kan være forældrene, men det kan også være en anden betydningsfuld voksen.

   “Det nytter virkelig, at forældre er tydelige med nogle klare rammer, men det kan også være svært. Man kan nemt blive bange for, at man kommer til at sætte nogle restriktioner, der gør, at ens barn falder uden for fællesskabet,” siger Benny Husted.

 

LÆS OGSÅ: Børn skal lære, at de ikke altid kan komme forrest i køen.

Top 10.

På disse områder ønsker forældre fælles regler:

1:  Alkohol: 83 %

2:  Fødselsdagsgaver: 76 %

3:  Rygning: 70 %

4:  Mobiltelefoner i skolen: 66 %

5:  Konflikthåndtering: 60 %

6:  Sociale medier: 45 %

7:  Brug af cykelhjelm: 36 %

8:  Slik og søde sager: 23 %

9:  Medbragt legetøj i skolen: 23 %

10:  Computerspil: 21 %

Kilde: Magasinet Skolebørns undersøgelse. 1442 forældre har markeret de områder, hvor de synes, at fælles retningslinjer er en god idé. Listen er en samlet oversigt, og der er tale om forældre med børn på alle forskellige klassetrin.

“Vi taler meget sammen i forældregruppen. Vi sparrer med hinanden, og ved, hvad hinandens børn må og ikke må. Så kan vi fange vores børn, når de siger, at “det må de andre godt,” og det ikke altid passer.”

Forælder i magasinet Skolebørns undersøgelse.

 

 

Regler mindsker alkoholforbrug

Benny fortæller, at undersøgelser viser, at op mod 90% af de unge, der gerne må drikke for deres forældre, drikker. Hos dem, der ikke må drikke, er det kun 20%, der drikker alligevel.

   “Som forælder kan man godt have brug for at læne sig op ad fællesskabet for eksempel med fælles regler. Selvfølgelig vil der være nogen, der er uenige, og som ikke vil lade andre bestemme over deres børn, men der er altså også forældre, der har brug for den hjælp til at sætte rammerne,” siger Benny, der oplever, at der er en tendens til at forældre i dag er blevet mere egenrådige.

   “Man møder af og til sådan en ‘jeg står på mål for mit barn, og jeg vil ikke stå på mål for andres’-indstilling,” siger han.

   Benny Husted foreslår, at man løbende kigger på de fælles regler, man får lavet til forældremøderne. Laver man en fælles regel i 7. klasse, så kan det være en god idé at kigge på den igen i 8. klasse.

   Starter man tidligt med at lave fælles regler om for eksempel cykelhjelme eller sociale medier, bliver det også lettere at tage snakken og lave fælles regler i de større klasser.

 

LÆS OGSÅ: Fælles normer giver bedre trivsel.

 

 

“Hvis der er fælles fodslag blandt forældrene, er det nemmere at få alle ungerne til at følge reglerne.”

Forælder i magasinet Skolebørns undersøgelse.

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.