Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 3/2016

SIDE 2/20

Motivation, samarbejde og læring – derfor skal skolen være digital

Undervisning, der i højere grad motiverer eleverne, og som tager udgangspunkt i den verden, børnene er en del af. Det er ønskerne bag, at der nu sættes turbo på digitaliseringen af dit barns skole.

SCROLL NED

Folkeskolen skal afspejle det omkringliggende samfund, og eleverne skal lære at begå sig i den digitale verden, som allerede er en integreret del af børnenes hverdag. Det er baggrunden for, at undervisningen i folkeskolen skal digitaliseres, forklarer Jakob Harder, der er vicedirektør for Digitalisering og Videndeling i Styrelsen for It og Læring.

    Ifølge en undersøgelse, som Skole og Forældre foretog i maj-juni 2016, er skolerne godt på vej. Næsten 8 procent af de 882 forældre svarer, at der er digitale læremidler i alle deres børns fag, mens godt 36 procent svarer, at det gælder for mange fag.

   ”Der er stor forskel på, hvor langt de enkelte skoler er fremme, men generelt er jeg positivt overrasket over, hvor mange skoler der er i gang, særligt fordi vi kan se, at det ikke længere kun er ildsjæle, der kaster sig over de digitale læremidler,” siger Jakob Harder.

 

FabLabs løfter særligt bogligt svage elever

Digitaliseringen af undervisningen giver bedre mulighed for at koble læring og virkelighed tættere sammen. Det viser danske og internationale undersøgelser, og det ser man for eksempel med FabLab@SCHOOL-projektet, som blandt andet Silkeborg, Vejle og Aarhus Kommune er med i. Ideen stammer fra USA og defineres som et læringsorienteret digitalt fabrikationsværksted, hvor eleverne kan få erfaring med problemløsning, videndeling og teknologisk mestring. Alle kompetencer, der forventes at være centrale i fremtiden.

   ”Alle børn får gavn af at arbejde på den her måde, og vi kan se, blandt andet i forskning fra Stanford University, at metoder som denne særligt styrker læringen hos de børn, der ikke umiddelbart er bogligt stærke, fordi de skal producere noget, de har mellem hænderne,” siger Jakob Harder.

   I 2014 foretog Rambøll Management Consulting en effektmåling af digitale læremidler i folkeskolen. Den viste blandt andet, at brugen af digitale læremidler styrker elevernes motivation og samarbejde. Tilsvarende svarer næsten halvdelen, 47 procent, af forældrene i Skole og Forældres undersøgelse, at digitale læremidler motiverer mere end bøger.

 

Afhænger af pædagogik

En vigtig pointe i Rambølls effektmåling er, at de positive effekter først og fremmest opnås, når der er en klar kobling mellem pædagogik og digitale læremidler. Det er med andre ord ikke de digitale læremidler i sig selv, der gør eleverne dygtigere.

   ”Hvis brugen af de digitale læremidler lægger op til, at eleverne er aktive og undersøgende, kan teknologien være med til at accelerere den gode praksis. Men det omvendte kan også være tilfældet, og det er vigtigt at holde sig for øje:  Hvis ikke vi hele tiden forholder os pædagogisk og didaktisk til, hvordan vi bruger it i undervisningen, kan digitale læremidler ligeså vel bidrage til at accelerere en dårlig praksis,” siger Jeppe Bundsgaard, professor i it og fagdidaktik ved DPU, Århus Universitet.

 

Den digitale skoletaske

Staten og kommunerne indgik i 2014 en aftale om et fælles brugerportalinitiativ, der skal give elever, lærere, forældre og skoleleder en samlet lokal indgang til it-systemer som Skoleintra og digitale læringsplatforme. Særligt den fælles adgang til læringsplatformene forventes at kunne sætte skub i digitaliseringen af undervisningen. Her kan lærerne udvikle, forberede og ikke mindst dele undervisningsforløb, der involverer digitale læremidler eller elementer.

   ”Med brugerportalen bliver det lettere at dele undervisningsforløb med andre lærere på skolen og i kommunen. Det vil både kunne lette forberedelsen, styrke undervisningen og forhåbentlig motivere endnu flere lærere til at understøtte undervisningen med digitale løsninger,” siger Jakob Harder.

Brugerportalinitiativet giver desuden mulighed for, at eleverne kan forberede, løse og aflevere opgaver et sted, og elevernes opgaver, arbejde, evalueringer og feedback vil blive gemt i systemet. Samtidig er det tanken, at portalen skal gøre det lettere for  forældre at følge barnets faglige udvikling, så forældre kan støtte deres barns læring. På den måde kommer initiativet til at fungere som elevens personlige, digitale skoletaske og kontaktbog.

 

Frygt for mere kontrol

Jeppe Bundsgaard frygter imidlertid, at brugerinitiativet kan være med til at teknokratisere lærernes forberedelse og undervisning.

   ”Der ligger en mulig kontrolmekanisme i systemet, som er farlig for lærernes faglighed, fordi der pludselig er nogen, for eksempel lokalpolitikere, uden fagligt kendskab til skolen, der stiller spørgsmål til den konkrete undervisning i en bestemt årgang,” siger Jeppe Bundsgaard.

   Det er imidlertid ikke hensigten med brugerportalinitiativet understreger Jakob Harder. Styrelsen for It og Læring ser platformen som et personligt værktøj for elever, lærere og forældre – og i nogen grad skolens ledelse. Omdrejningspunktet er den enkelte elev.

   Som en del af projektet bliver det undersøgt, hvordan data fra de digitale læremidler kan understøtte lærernes evaluering af eleverne og supplere resultaterne fra de nationale tests.

   ”Brugerportalinitiativet skal åbne skolen ved at digitalisere alt det, der giver mening omkring skolen. Vores ambition er, at initiativet kan bidrage til, at forældre bliver mere involveret i deres barns læring, og samtidig vil vi styrke samarbejdet mellem lærere, elever og forældre, fordi vi forventer, at det styrker elevens læring og faglige udbytte,” siger Jakob Harder.

 

SCROLL NED

SCROLL NED

SCROLL NED

ForældreIntra bliver

– lidt endnu

 

Som led i brugerportalinitiativet, som staten og kommunerne kom med i 2014, etablerer Styrelsen for It og Læring en fælles adgang til læringsplatforme. Den fælles infrastruktur med et unilogin, der giver lærere, forældre og elever adgang til barnets digitale skoletaske med afsluttede og igangværende opgaver med mere, er klar til starten af skoleåret 2016/17, hvorefter det er op til den enkelte kommune at implementere lærinsgplatformene. Til gengæld er den del, der skal erstatte SkoleIntra, foreløbigt udskudt til skolestart 2019. Det skyldes blandt andet, at nye EU-regler kræver en nøjere afklaring af, hvordan personfølsomme oplysninger beskyttes bedst i det nye system.

LÆS MERE: