De har jongleret med iPads, Subway Surf og set Rasmus Klump på Youtube, siden de var små. ”Digitalt indfødte” har man kaldt dem i flere år, men når det kommer til at forstå sammenhænge bag de brugervenlige touchskærme, er de på bar bund. Med digitaliseringen af folkeskolen skal det laves om. At forstå sammenhænge og finde løsninger på samfundsrelevante problemer vil blive en stor del af folkeskolen, som skal forberede eleverne på en foranderlig verden, hvor de hver dag skal tilegne sig og bruge ny viden.

   21. Century Learning Skills hedder det i et projekt, hvor blandt andre UCC og CFU undersøger, hvilke kompetencer de unge skal beherske i et globaliseret, gennemdigitaliseret samfund: Samarbejde, problemløsning, konstruktion af viden, kommunikation og selvevaluering er blandt dem.

   ”Vi skal udvikle nogle meget mere dynamiske læringsmiljøer. Eleverne skal være aktive, udfarende og reflekterende. Der er mange, som arbejder med, at børnene er producerende og arbejder værkstedsorienteret,” siger Ole Christensen, lektor ved professionshøjskolen UCC.

 

Aktive elever med forskellige læringsstile

Derfor vil eleverne blive sluppet mere løs i folkeskolen. Der vil blive stillet høje krav til dem om at arbejde selvstændigt med forskellige problemstillinger, som de skal analysere, finde viden om og arbejde med løsningsforslag på. At de skal bruge deres viden i nye sammenhænge kræver, at de kan analysere den viden, de finder frem til, og stiller sig kritisk over for de enorme mængder af information, de kan finde på internettet.

   Eleverne kommer til at producere mange forskellige ting i løbet af skoletiden. Det kan være programmering af programmer og apps eller præsentationer. Arbejdet med it og medier giver både muligheder for at imødekomme elevernes forskellige læringsstile og understøtte børn, som kommer med knappe ressourcer, så alle kan blive så dygtige som muligt. De skal vænne sig til, at læreren ikke altid vil kunne hjælpe dem i de specifikke programmer, og samtidig have respekt for, at han eller hun kan lære dem noget fagligt, for eksempel at kommunikere et budskab, som ikke drukner i smarte lyd- og animerede effekter.

 

Lærerens monopol på at kende svarene er på vej ud. I den digitale folkeskole må læreren lede og vejlede eleverne i læringsmiljøer, hvor de selvstændigt arbejder med deres kompetencer, finder og analyserer oplysninger, afkoder budskaber og bruger kildekritik. Selvfølgelig skal læreren stadig lære eleverne at læse og regne, men sideløbende skal eleverne omsætte kompetencerne i konkrete projekter. Læreren skal have rum til at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med digitale medier som en kreativ, skabende kraft.

   ”Det kræver, at lærere sætter fokus på koblingen mellem pædagogisk viden og teknologisk viden. Det er en ny måde at lære på og en ny måde at forstå læring på,” fortæller Ole Christensen.

 

Åbne og afgrænse

Når computere og tablets bliver en del af undervisningen, vil læreren indimellem skulle give afkald på en grad af kontrol. Ofte vil eleverne vide mere om en app eller et redigeringsprogram, og det skal læreren finde sig tilpas med.

   ”Det er ok, at man ikke ved alt som lærer. Man skal ikke være bange for at indrette undervisningen med teknologi, selv om man ikke selv har helt styr på det. Lærerne skal stadigvæk være faglige og skabe rammen, men åbne for at løse tingene på forskellige måder. De skal give plads til, at eleverne selv kan komme på banen og arbejde innovativt med medierne,” siger Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder i Medierådet.

   På den måde bliver det faglige rum udvidet, og eleverne lærer af at lære lærerne og hinanden noget. Lærerens rolle handler dog også om afgrænsning. Nogle gange skal eleverne arbejde på papir, andre gange skal de vide, at overspringshandlinger på Facebook og andre sociale medier ikke er en del af læringsrummet.

    Med læringsplatforme vil lærerne i højere grad opleve, at eleverne kan gå i gang med undervisningen og arbejde på forskellige niveauer, uden at læreren først behøver at gennemgå emnerne ved fælles klasseundervisning. Dermed bliver lærerens rolle at stå klar med hjælp, når eleverne får brug for det.

 

 

Forældre er forældre, uanset hvor mange teknologiske hjælpemidler der kommer imellem. At folkeskolen er blevet digital, ændrer nemlig ikke på, at det er forældrenes ansvar, at børnene har det godt, tager ansvar, laver deres lektier og opfører sig ordentligt over for andre, både på og uden for de sociale medier.

   Det kan måske virke fremmedgørende, at børnene fører sig frem på Snapchat og Instagram og lystigt jonglerer med læringsplatforme. Men man skal ikke lade sig narre af, at de uden frygt kaster sig over forskellige medier, fortæller Ole Christensen, lektor på UCC.

   ”Spørg ungerne, hvad de har om ovre i skolen, så de kan komme hjem og fortælle om det. Så går læring begge veje,” siger han.

 

Ingen rigtige svar

Forældrenes rolle bliver i højere grad at sætte de svar, som barnet finder, i spil, fortæller John Klesner, som er formand for Danmarks It-vejlederforening.

   ”Forældre kan blive udfordret på, at der ikke er svar på alting. Der kan opstå en forståelseskløft i forhold til, hvad det er for nogle opgaver, børnene laver. Forældre kan have svært ved at hjælpe med lektierne, for børnene skal ikke bare finde et svar. Men mit råd er stadig: Sæt jer sammen med jeres børn, og find ud af, hvad lektierne går ud på,” siger han.

   Diskuter og vend forskellige problemstillinger, og prøv at forstå, at lektier foregår på en anden måde i dag, hvor barnet kan sidde alene på værelset og lave lektier sammen med en klassekammerat via Skype eller programmer i skyen.

 

Moral og etik på nettet

Digital dannelse spiller en stor rolle i forhold til at begå sig i den digitale skole. Forældre har et stort ansvar i forhold til at klæde børnene på til at bevæge sig på nettet. Også her handler det om at spørge ind til, hvad barnet laver, og hvad han eller hun interesserer sig for.

   ”Spørg ind til børnenes brug. I stedet for at udstede forbud så prøv at forstå. Spørg barnet: ”Hvad er det, der er fedt ved det her? Jeg forstår det ikke.” Man må jo altid stille krav som forælder, men man skal møde de unge med en forståelse for, at de sociale medier er fascinerende, siger Jonas Ravn, som er projektleder ved Center for Digital Pædagogik.

   Og så skal forældrene sætte børnene fri – som generationer før har gjort det.

   ”Man skal kunne rumme, at der er nogle ting, man ikke ved om deres liv. Det er svært for mange. Derfor er det vigtigt at give børnene nogle grundlæggende værdier, som de kan tage med ud i onlinelivet. Det er stadig det vigtigste,” fastslår Jonas Ravn.

Derfor bliver dit barns skole digital

Forældreguide: Støt dit barns digitale læring

Mediepatruljen: Elever lærer fra sig om it

Elever anmelder læringsapps

En uge, hvor forældrene satte aftryk på undervisningen

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.