Kan du bedst lide at arbejde på en skærm eller med almindelige bøger?
Jeg kan bedst lide at arbejde med almindelige bøger.
Hvad er det bedste ved at arbejde på en skærm?
Det er nok, at man kan lægge ting ind, som man kan bruge til noget senere. For eksempel lægge noget ind i Buskelundbogen (elevens egen mappe på skolens server, red.), så jeg kan vise det til mine forældre.
Hvornår dur det ikke at bruge en skærm til skolearbejdet?
Når man skal læse. Fordi så skal man hele tiden søge på noget, og jeg er ikke den bedste til at finde bogstaverne på iPad’en. Det er lidt forvirrende.
Kan du bedst lide at arbejde på en skærm eller med almindelige bøger?
Jeg kan bedst lide at arbejde på en computer.
Hvad er det bedste ved at arbejde på en skærm?
Det er nok, at man kan komme så hurtigt frem til noget. Det går hurtigt, hvis man skal finde ud af et eller andet.
Hvornår dur det ikke at bruge en skærm til skolearbejdet?
Det er, når man skal læse. Så er det meget hurtigere at have en bog, man lige kan åbne, i stedet for at finde den på internettet.
Kan du bedst lide at arbejde på en skærm eller med almindelige bøger?
Jeg kan nok bedst lide bøger, fordi de er mere kreative end iPad måske. På iPaden har de næsten gjort det hele. I dansk skal man selv lære lidt mere.
Hvad er det bedste ved at arbejde på en skærm?
Jeg kan godt lide at lave dansk på Chromebook og matematik på iPad. Der er også et spil, hvor man skal finde det rigtige tal. Det er sjovt. Det bedste ved Chromebook er nok, at man kan lave nogle forskellige ting på den i dansk – læs og forstå eller høre de rigtige lyde. Hvis der kommer et M, så siger den mmmmm, og så skal man finde den, man tror, der er en mus.
Hvornår dur det ikke at bruge en skærm til skolearbejdet?
Det ved jeg ikke. Men vi bruger det i hvert fald ikke i kristendom. Jeg tror heller ikke, det ville du i idræt.
Kan du bedst lide at arbejde på en skærm eller med almindelige bøger?
Jeg kan bedst lide at arbejde med it.
Hvad er det bedste ved at arbejde på en skærm?
Ved de større skriftlige opgaver er det nemmere at gå ind og skrive på it og rette i teksterne, end hvis du skal skrive det hele i hæfter. Man har også meget større overblik over opgaven.
Hvornår dur det ikke at bruge en skærm til skolearbejdet?
Når man skal læse længere tekster som romaner for eksempel. Det er uoverskueligt at have 200 sider på sin computer og rode igennem det. Det er også sværere at overstrege nøgleord på computeren. Og så er der jo situationer, når nettet går ned. Så kan vi overhovedet ikke lave noget.
Kan du bedst lide at arbejde på en skærm eller
med almindelige bøger?
Jeg foretrækker en skærm.
Hvad er det bedste ved at arbejde på en skærm?
Jeg synes, der er så mange muligheder. Hvis vi skal fremlægge et eller andet, er det så nemt at lave det på en eller anden smart måde, eller hvis vi for eksempel skal lave en evaluering i Buskelundbogen, kan vi nemt lige lave en tidslinje eller en opslagstavle. Det bliver lidt mere fedt og lidt mere overskueligt. Der er flere muligheder end på papir.
Hvornår dur det ikke at bruge en skærm til skolearbejdet?
Desværre bliver det udelukkende på computer, når vi skal op til eksamen næste år, og det synes jeg er nederen. Jeg bliver hurtigere færdig, hvis jeg kan have opgaveformuleringen og det, vi skal læse, på to ark ved siden af computeren. Hvis man kun må bruge computer, så skal man læse på skærmen, så skal man rulle op og ned hele tiden. Man får ondt i øjnene, når man skal læse meget på en computer.
Kan du bedst lide at arbejde på en skærm, eller med almindelige bøger?
Jeg kan bedst lide at arbejde med Chromebook eller iPad.
Hvad er det bedste ved at arbejde på en skærm?
Det er, at hvis man nu for eksempel skal lære at måle, og finder et sted, hvor de viser det på Youtube, så er det nemmere at forstå. De viser det på mange forskellige måder, så hvis jeg stadigvæk ikke forstår det, tager jeg bare en ny video, og så viser de det på en anden måde. Så kan jeg måske bedre forstå det.
Hvornår dur det ikke at bruge en skærm til skolearbejdet?
Nogle gange virker de ikke. Og så er det ikke særlig godt at bruge, hvis man skal vise noget i idræt. Det dur heller ikke, hvis vi skal udenfor i natur og teknik.
LÆS MERE:
LÆS OGSÅ:
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 3 – August 2016. Magasinet Skolebørn udgives af Landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Ulla Hinge Thomsen: uht@skole-foraeldre.dk · Ansvarshavende redaktør: Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk
Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.