Forrige - Næste

SIDE 9/15

Det betyder reformen for dit barn:

Børn lærer bedre

med bevægelse

Fra august bliver motion en del af hverdagen for landets skoleelever. Merete Løvgreen var blandt pionererne på området, og har set hvordan forældre opgiver deres skepsis, når de kan se, at børnene bliver gladere for undervisningen og lærer mere.

AF VIBEKE C. LARSEN

FOTO: SPROGGREN

En urolig 3. klasse, der syntes, at grammatik var kedeligt, og en frustreret lærer som var træt af at skælde ud. Det blev Merete Løvgreens indgang til at eksperimentere med bevægelse i sin undervisning, og hun oplevede, at det hjalp på elevernes indlæring.

”Jeg kunne se, at de blev bedre til at koncentrere sig. De huskede bedre og opnåede bedre resultater, fordi alle sanser kom i brug, når de bevægede sig. De blev også bedre til at samarbejde og var mere motiverede. Nogen oplevede, at de nåede mange flere opgaver end normalt, og pludselig blev hadetimerne populære,” fortæller Merete Løvgreen.

 

Kroppen som hjælpelærer

Eleverne fik simple øvelser, hvor de eksempelvis skulle udføre forskellige bevægelser, alt efter om et ord havde blødt, hårdt eller stumt d. Det smittede af på deres retskrivning.

”Jeg så eleverne sidde til diktat og ubevidst sætte fingeren op for munden, når et ord havde stumt d. De huskede det bedre, fordi de havde udført en øvelse, hvor de skulle liste på tåspidserne og sætte fingeren for munden, når et ord havde stumt d. På den måde kan kroppen fungere som hjælpelærer,” fortæller Merete Løvgreen. Hun understreger, at øvelserne ikke skal stå alene.

”Det er vigtigt at lave noget skriftligt arbejde bagefter, så eleverne kan koble øvelserne til noget konkret. Så ser de den røde tråd,” siger den tidligere folkeskolelærer.

 

Bekymrede forældre

Fra august skal alle skoleelever have 45 minutters bevægelse hver dag. Selvom 88 procent af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer synes, at det er en god idé, har Merete Løvgreen mødt forældre, der var skeptiske, da de først hørte om det. De var bekymrede for, at bevægelsesdelen tog fokus fra indlæringen og kun tilgodeså de urolige drenge, mens de stille og dygtige piger blev tabere. Det blev afkræftet af de konkrete erfaringer i klassen.

”Den dygtige pige får også styrket sin koncentration og dermed øget sin indlæring samtidig med, at det sociale sammenspil i klassen styrkes,” fortæller Merete Løvgreen. Hun understreger, at læreren stadig skal være opmærksom på den enkelte elevs læringsstil, for nogen elever vil få mere ud af at sidde i ro med en bog.

”Nogle skal måske bare være med i kort tid og så have lov at sætte sig og lave opgaver, men hovedparten af eleverne vil få meget ud af at bevæge sig i undervisningen.”

I sine egne klasser oplevede Merete Løvgreen, hvordan forældrene opgav deres skepsis, når de kunne se, at børnene blev gladere for undervisningen og lærte mere.

”Der er forældre, som taler om, hvor meget mere de selv kunne have lært, hvis de havde oplevet det her i deres skoletid,” siger Merete Løvgreen, der også har udviklet konceptet ’Lektiehygge’, som kombinerer lektierne derhjemme med bevægelse.

 

Opbakningen fra forældrene er vigtig

For at bevægelse i den faglige undervisning skal blive en succes, er det ifølge Merete Løvgreen vigtigt, at den enkelte lærer bakkes op af forældrene.

”Det betyder meget, at forældrene taler positivt om projektet derhjemme. Det bliver op ad bakke, hvis eleven kommer og siger: Min far siger, det er spild af tid,” siger Merete Løvgreen. Hun anbefaler lærere at lade forældrene prøve en aktivitet på egen krop til et forældremøde.

”Så kan de ved selvsyn opleve, hvor stor en rolle fagligheden spiller undervejs,” siger hun.

LAV LEKTIER MED BEVÆGELSE

Gør lektietiden mere produktiv og sjov med motion. Her har du fire idéer fra Merete:

 

Trampolin: Træn staveord eller tabeller, mens barnet hopper.

Bold: Brug en pilatesbold som stol. Bolden stimulerer kroppen, da den hele tiden er på arbejde, og det giver hjernen mere ro.

Pausegymnastik: Sæt et ur på 10 minutter og brug herefter et minut på at hoppe, danse, løbe rundt om huset tre gange eller lave sprællemand. Fortsæt derefter med lektierne og lav pausegymnastik igen efter 10 minutter. Så kommer der ilt til hjernen og gang i kroppen.

Gang: Gå rundt i haven eller stuen og læs.

Merete Løvgreen er indehaver af firmaet Sproggren. For fem år siden begyndte hun at sætte sine erfaringer i system og udviklede Sprog og Tal i Bevægelse. Metoden er blevet omsat til undervisningsmaterialer til dansk, engelsk og matematik, som understøtter indlæring med bevægelse på alle klassetrin.

 

Læs mere her: sproggren.dk og lektiehygge.dk

af skolebestyrelses-medlemmer mener det er en god idé, at eleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen.

 

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse fra Skole og Forældre besvaret af 445 skolebestyrelsesmedlemmer.

88%

Det kan skolebestyrelsen gøre

 

1. Som konsekvens af folkeskolereformen skal skolebestyrelsen lave et princip om understøttende undervisning, herunder bevægelse i undervisningen.

 

2. Det er en god ide, at skolebestyrelsen kommunikerer til skolens forældre, hvad formålet er med reformpunkterne, og hvordan de bliver indført på skolen.

 

3. Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med, at principperne efterleves.

 

Læs mere om reformen og skolebestyrelsens rolle på Skole og Forældres hjemmeside

Det siger eksperterne
om motion og faglighed

Undersøgelser viser, at:

•   Mennesker, der har haft en aktiv ungdom, får bedre uddannelser end deres passive jævnaldrende.

•   Fysisk aktivitet forbedrer de kognitive funktioner.

•   Når man bruger kroppen øges produktionen af stoffet BDNF, som er en slags hjernegødning, der fremmer væksten af både nye hjerneceller og forbindelserne mellem cellerne, hvilket bl.a. kan optimere både hukommelse og læring.

•   Fysiske aktiviteter booster børn og unges sociale dannelsesproces og øger børnenes selvværd og reducerer mobning.

 

Kilde: Dansk Skoleidræt/Sundhedsministeriet