AF BIRGIT SØES RASMUSSEN

FOTOS: HELENE BAGGER

”Du bliver glad igen. Tro mig, jeg har selv været, hvor du er nu. Nogenlunde sådan har det mange gange lydt fra en skolekammerat, når et barn fra en nyskilt familie har øst ud af sine problemer, fortæller Rikke Smith og Karin Skytte.

De er lærere på Virklund Skole, og initiativtagere til skolens trivselsgrupper, som de startede for tre år siden, fordi de syntes, at der manglede tilbud til børn hvis forældre bliver skilt.

”Det var virkelig overset et problem, så det ville vi gerne gøre noget ved. Det er så vigtigt, at børnene føler sig sete i den sorg en skilsmisse altid er. Det har stor betydning for børnenes trivsel, at de møder forståelse blandt ligesindede og får sat ord på de følelser, der opstår i kølvandet af en skilsmisse,” siger Karin Skytte.

Betydning for fagligheden

Flere undersøgelser viser, at børn, der går alene med en ubearbejdet sorg efter brud i familien, kan være i risiko for at sakke agterud rent fagligt. På det personlige plan er der risiko for, at barnet isolerer sig socialt. Det er ligeledes velkendt viden, at jævnlige samtaler om dét, der trykker, har forebyggende og helende virkning. Karin Skytte og Rikke Smith får da også positive tilkendegivelser fra såvel de deltagende børn, deres forældre samt klasselærerne.

”Klasselærerne siger, at børnene, efter at have været med i en gruppe, virker gladere og mere til stede i undervisningen. De kan mærke, at børnene trives. Forældrene synes, det er godt, at deres børn får et rum, hvor kan tale frit om at være skilsmissebarn. Og børnene får modet til at sætte ord på, hvad de har brug for, ligesom de bliver bevidste om deres egne grænser,” forklarer Rikke Smith.

De to initiativtagere peger på to helt store fordele ved at have trivselsgrupper i skoleregi: Eleven kan hurtigt komme i gang, og samtalerne foregår i et velkendt og trygt miljø. Idéen har bredt sig, så der nu også er skilsmissegrupper på Hvinningdalskolen og Vestre Skole i Silkeborg Kommune. Silkeborg Selvhjælp har hjulpet alle tre skoler i gang og er i øvrigt med på sidelinjen som tovholder for skolerne.

Eleverne råder hinanden

Børnene er gode til at bruge hinandens erfaringer, oplever lærerne.

”Når én for eksempel er usikker og ked af det, fordi mor har fået en ny kæreste, siger en anden måske, at det hele nok skal blive godt igen og peger på fordelene, der kan være i at få nye søskende og legekammerater. De taler åbent om tingene og viser hinanden, at det er OK at have de følelser, og at man godt kan være i dem,” forklarer Rikke Smith.

Bestemte emner har det med at dukke op igen og igen. For eksempel forhold omkring højtider og ferier, fars og mors nye partnere samt skiftende bosteder med hver sit sæt regler.

Lærerne går ikke ind med konkrete løsningsforslag, men lader det hellere være op til eleverne selv at rådgive hinanden. Gruppen ser på, hvad der er af muligheder, og ofte kommer der meget fine og helt konkrete løsningsforslag på bordet.

”Vores rolle er at sætte rammerne og få dialogen i spil. Resten klarer børnene selv. Tavshedspligten gør, at de tør sætte ord på, hvordan de har det,” forklarer Karin Skytte.

Trivselsgrupperne er ifølge hende ”helt nede på jorden.” Der kræves egentlig kun respekt for hinanden, at man kan give hinanden plads, er i stand til at lytte, og endelig skal der være ro og tid til at skabe et trygt forum.

Det siger forældrene

”Tilde behøver ikke være med i en trivselsgruppe, for vi har det så fint. Sådan tænkte jeg, inden hun kom med i gruppen. Måske har hun ikke haft det helt store behov, men hun har haft utrolig stor glæde af at være med. Hun har fået et nyt sprog og kan snakke om skilsmissen på en anden måde, fordi hun har noget med fra de andres fortællinger.”

Alina Knudsen, mor til Tilde 4.kl.

”Han har fået nemmere ved at sætte ord på sine følelser, og han er blevet gladere. Det påvirker ham positivt at møde ligesindede.”

Mette Sass-Petersen, mor til Jonas 3.kl.

”Det her tror jeg lige, at jeg tager med i trivselsgruppen, siger hun somme tider. Det er fantastisk, for jeg tror, at hun kommer til at snakke med de andre på hendes eget niveau. At hun får sagt ting, som hun måske ikke ville sige herhjemme.”

Jane Thøgersen, mor til Ditte 2.kl.