Det er et paradoks. Fire ud af ti danskere vil gerne involvere sig mere i lokaldemokratiet. Og hvad er mere oplagt end at få indflydelse på noget så vigtigt og nært som sit barns skole?

Alligevel har mange skoler så svært ved at finde tilstrækkeligt med kandidater til skolebestyrelsen, at der kun på hver ottende skole overhovedet kommer et valg. Selv ved kampvalg er det almindeligt, at kun omkring 10 procent vælger at stemme til skolebestyrelsesvalget, mens mere end 70 procent stemte til sidste kommunalvalg.

 

Tror ikke på indflydelse

Årsagen er, at forældrene ikke tror, at skolebestyrelserne har en særlig stor indflydelse, mener professor i politik og offentlig forvaltning fra Roskilde Universitet, Jacob Torfing.

”Folk vil rigtig gerne spørges mere til råds og engagere sig mere aktivt i lokale beslutninger. Når der ikke er flere, der engagerer sig i skolebestyrelserne tror jeg, det i høj grad handler om en følelse af, at den indflydelse, man får i en skolebestyrelse, populært sagt kommer til at handle om ordensreglerne. Borgerne er blevet mere kompetente og mindre autoritære. Derfor stiller de også større krav om at være aktivt involverede i beslutningerne. Der er mange, der tænker: Vil jeg bruge min sparsomme tid på at sidde i noget, hvor man ikke gør en forskel?,” siger han.

 

SB gør en forskel

En stor undersøgelse foretaget af Skole og Forældre i samarbejde med en gruppe forskere på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet viser dog et billede, der ikke stemmer overens med den brede befolknings opfattelse af skolebestyrelserne.

”Der er en klar tendens til, at skolebestyrelsesmedlemmerne selv mener, at de har reel indflydelse på skolens udvikling. De oplever generelt, at skolelederen har respekt for skolebestyrelsens ansvarsområder og gennemfører det, som skolebestyrelsen beslutter. På den måde er skolebestyrelsen reelt en del af skolens ledelse på langt de fleste skoler,” siger Morten Jakobsen, der er leder af forskergruppen på Århus Universitet.

Samtidig viser undersøgelsen også, at næsten otte ud af ti skolebestyrelsesmedlemmerne oplever, at forældrene på skolen kun viser lidt interesse for skolebestyrelsens arbejde.

 

Afslog at hyre skolelederen

En af årsagerne til, at den brede befolkning ikke ser skolebestyrelserne som et indflydelsesrigt organ er, at de ikke har retten til at hyre og fyre skolelederen, mener Morten Jakobsen.

”Der er så mange, der snakker om, at skolebestyrelserne ikke har reel indflydelse, fordi man ikke har kompetencen til at hyre og fyre, der ellers er en af de vigtigste ledelsesredskaber. Hvis man placerede den kompetence på skolebestyrelserne ville det være svært at sige, at de ikke har reel indflydelse,” siger han.

Det er tidligere undervisningsminister, Bertel Haarder (V), enig i. Det var ham, der i sin tid stod i spidsen for at indføre skolebestyrelserne, hvor forældrene blev tildelt både flertallet og formandsposten.

”Det var Skole og Samfund (nu Skole og Forældre, red), der omkring 1990 afviste et tilbud fra Venstre og Socialdemokratiet om at lade skolebestyrelsen ansætte skolelederen i lighed med, hvad der gælder i alle andre bestyrelser. Det var en historisk dumhed. Meget havde set anderledes ud, hvis tilbuddet var blevet taget imod. Nu fik vi i stedet en lidt negativ udvikling, hvor færre fik lyst til at være med i skolebestyrelsesarbejdet med deraf følgende mindre respekt for skolebestyrelserne,” siger Bertel Haarder.

Skole og Forældres nuværende formand, Mette With Hagensen, medgiver at det måske var en fejl, at den daværende formand takkede nej til tilbuddet. Det kunne vise meget konkret og tydeligt, at skolebestyrelsen har magt, når man har arbejdsgiveransvar, men det er også et alvorligt ansvar, påpeger hun.

”Det ville stille store krav til os om at kunne agere som arbejdsgiver for skolelederen, og det havde givet en anden slags skolebestyrelse, end vi har i dag,” siger Mette With Hagensen. Hun mener, at Skolebestyrelsen nu i stedet må udvikle sin styrke ved at søge indflydelse og vise handlekraft.

”Det vigtigste for skolebestyrelsen er at få indflydelse, og indflydelse kan opnås på andre måder end magt. I dag er skolebestyrelsen et samarbejdsorgan, og gennem samarbejde skal vi søge indflydelse – med eller uden arbejdsgiveransvar,” lyder det fra formanden.