Når eleverne ved, hvad de skal lære, og når læringsmålene er realistiske at nå, lærer de mere og bedre. De ved, hvor de skal hen, og dermed hvor de skal lægge deres energi. Samtidig kan læringsmålene give en større samhørighed mellem lærer og elev, der arbejder side om side for at nå et bestemt sted hen. Læreren kan opsætte læringsmålene, baseret på en vurdering af elevens forudsætninger, eller læreren og eleven (og eventuelt forældrene) kan opsætte dem sammen. Målene skal være tydelige og synlige for eleverne – og også gerne for forældrene.

En lærer kan både arbejde med fælles og individuelle mål. Nogle gange kan en klasse arbejde mod det samme mål ad forskellige veje, andre gange kan der sættes individuelle mål i en fælles aktivitet. Her skal læreren bruge sin mulighed for og pligt til undervisningsdifferentiering. Det vigtige er, at hver enkelt elev forstår, hvad han eller hun skal – og hvorfor.

Evaluering og feedback handler ifølge forskerne om at give både det undervisende personale og eleverne mere viden om elevens udbytte af undervisningen. Den gode feedback er en dialog mellem lærer og elever om, hvor de er henne, hvad der fungerer godt, og hvad der udfordrer. Det er blandt andet vigtigt, fordi elever er forskellige og reagerer forskelligt på undervisning.

Når der er en god udveksling mellem lærer og elever, kan læreren løbende tilpasse undervisningen, og eleverne ved, hvor de skal fokusere. Læreren skal vide, hvor den enkelte elev er, og kunne formidle denne viden til eleven på en anerkendende måde.

Den viden kan blandt andet fås gennem dialog med eleverne, skriftlige afleveringer, løbende observationer og test. Samtidig skal eleverne kunne fortælle læreren, hvordan undervisningen virker for dem. På den måde har begge parter mulighed for at tilpasse det, de gør, og dermed bedre nå de fastsatte mål.

Alle børn, fagligt svage som stærke, lærer bedst i et miljø, hvor de er trygge og glade. Miljøet skal med forskernes ord være positivt, omsorgsfuldt og arbejdscentreret.

Der skal være en fælles faglig motivation og engagement i klasseværelset, og eleverne skal føle, at det er okay at fejle, fordi de får konstruktiv og fremadrettet feedback, hvis de laver fejl. Der skal også være få

forstyrrelser i undervisningen. Læreren og pædagogen skal handle hurtigt på konflikter og forstyrrelser, så undervisningen kan komme videre.

For at der kan skabes et trygt og positivt læringsmiljø, kræver det ifølge forskningen:

• Høje, og realistiske forventninger til eleven.

• Tydelige rammer om undervisningen.

• God klasserumsledelse.

• Tydelige sociale spilleregler i klassen.

Ifølge forskerne har det stor betydning for elevernes udbytte, at de selv, og ikke kun det undervisende personale, er på banen. Det gælder både, når undervisningen skal planlægges og udføres. Eleverne er eksperter på sig selv og ved, hvornår de oplever undervisningen som engagerende, og hvornår de mangler motivation. Lærerne har ansvaret for undervis­ningen, men der er meget at hente på motivationskontoen, hvis eleverne bliver inddraget.

Elever, der er umotiverede, lærer ikke godt. Men det, der ikke engagerer den ene elev, er måske en god måde at lære på for den anden. Derfor er varieret undervisning et vigtigt punkt og en del af folkeskolereformen, blandt andet i form af den understøttende undervisning. Reformen skaber eksempelvis rammerne for øget holddannelse, så man kan tage højde for forskellige læringsstile. Læreren skal dog stadig sætte rammerne for undervisningen, da variation for enhver pris ikke er ønskelig. Der skal fortsat være en forudsigelig struktur omkring undervisningen, hvis den skal blive god for alle.