Mål for timen: ”I har alle sammen lavet fejl i stærke verber i den nationale test, så målet med denne time er, at I lærer at definere stærke verber. Det vil give jer en karakter højere ved næste test.” Sådan lyder lærerens introduktion til engelsktimen på Seaham School of Technology.
Et skridt ad gangen: På alle borde i 4. klasse på Tweedmouth West First School er der opstillet læringspyramider, hvor eleverne kan følge med i, hvor langt de er nået og, hvor de skal hen derefter. I toppen er det mest elementære og i bunden det højeste niveau.
Fælles indsats: I alle timer er læringsmålene sat ind i elevernes kladdehæfter på den side, hvor opgaven skal løses.
”På den måde sikrer vi, at alle de voksne i klassen ved, hvad det handler om. Det hjælper eleverne til at forstå, hvad de lærer,” siger Louise Brown fra Amble First School.
Individuelle mål: Helt fra eleverne er 4-5 år i børnehaveklassen i Amble har de individuelle læringsmål. Nogle skal lære tallene fra 1-5, skal andre lære tallene fra 10-20. De har også sociale mål, som at deltage i andres leg og tackle vrede. Målene hænger på opslagstavlen i klassen. I hver time inddeles eleverne i fem grupper alt efter deres niveau i det pågældende fag. Hele klassen får det samme input, men har forskellige mål og veje til målet.
Hvordan når vi derhen? Eleverne læser på skift op af den historie, de har skrevet i løbet af timen med fokus på bestemte værktøjer ”fra forfatterens værktøjskasse”, som er visualiseret på væggen. Det er afgørende, at eleverne ved, hvad der sk al til for at nå målet.
Fokus: Når timen i 3. klasse begynder forklarer læreren, hvad opgaven går ud på. Derefter får alle elever udleveret et udprint med læringsmål og succeskriterier for opgaven, så eleverne kan fokusere på det.
Også i de kreative fag er der læringsmål, som både forholder sig til, hvad den enkelte elev skal have lært ved for eksempel at lave et selvportræt og hvordan det hænger sammen med det nationale pensum.
Hjemmearbejde: På de tre skoler findes der ikke traditionelle lektier, hvor eleverne eksempelvis skal lave de opgaver i bogen, som de ikke fik lavet i skolen. Eleverne har i stedet logbøger for deres læring med friere opgaver, som de kan lave med deres forældre. På Amble First School skal hjemmeopgaverne typisk forberede eleverne på den følgende uges arbejde i skolen. Hvad ved eleverne allerede om emnet? Hvad kan de undersøge sammen med deres forældre? Hjemmeopgaverne bruges også til at få eleverne til at reflektere over, hvad de har lært i den forgangne uge. Kan de eksempelvis finde nogle af de former derhjemme, som de har talt om i skolen?
”Når eleverne skal forklare forældrene derhjemme, hvad de har lært i skolen, får de selv en større forståelse for emnet og husker det bedre,” fortæller Louise Brown.
Læs også:
• ”Styrk dit barn med mål og feedback. Få eksperternes råd til,
hvad du kan gøre – og hvad du bestemt ikke skal gøre”
Lærings-stiger: Se en elev på Tweedmouth West First School fortælle, hvordan de i de forskellige fag gør brug af læringsstiger for at opnå deres læringsmål. I deres hæfte markerer eleverne selv, hvilket trin de er nået til i deres læringsproces og kan tydeligt se, hvor de derefter skal hen: Fra det mest enkle til det mest komplekse. Hvis ikke eleven er helt sikker i sin løsning af en opgave, markerer de den med pink for think, så både eleven og læreren tydeligt kan se, hvad der skal arbejdes med. Læringsstigen kan eksempelvis opbygges efter Blooms taksonomi, hvor man bevæger sig opad trin, der forudsætter hinanden: Fra at kunne huske og forstå til at kunne anvende, analysere, vurdere til det højeste niveau: at kunne skabe noget selv.
P.S. Videoen er på engelsk
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 1 – Februar 2015. Magasinet Skolebørn udgives af Landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ): mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.