FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

Forrige - Næste

SIDE 9/17

U”Uro i forstæderne,” er titlen på den novelle, som 9. klasse arbejder med, den dag Skolebørn er på besøg. Historien indgår i emnet danskhed, der også inkluderer en fælles julefrokost for hele klassen, der er temmelig udansk i skolesammenhæng. Nul disciplinkrise, der er ro, og eleverne elsker at tilegne sig ny viden på Da Vinci Linjen, hvor mottoet lyder ”Den, der arbejder, lærer.”

Ifølge lærer og koordinator Lissie Munk-Jensen savnede eleverne udfordringer i de klasser, hvor de gik, inden de skiftede til Da Vinci Linjen.

”Vi stiller store krav til eleverne, og vi har store forventninger til, hvad de yder, og hvad de kan. Al forskning viser, at store forventninger giver de bedste resultater,” forklarer koordinatoren.

Lissie Munk-Jensen tilføjer, at man også har stor fokus på elevernes sociale trivsel. Klikedannelse, hvor man holder andre ude, tolereres ikke. Generelt er det ikke noget problem, for mange af eleverne har skiftet skole, fordi de hverken trivedes socialt eller fagligt på de skoler, de kom fra. At arbejde i grupper anses som positivt, men det er meget op til enkelte elev at beslutte, om hun vil arbejde solo eller i en gruppe. Frihed under ansvar er ifølge Lissie Munk-Jensen højt prioriteret.

 

Får lov til meget

”En forudsætning for at gå her er, at man kan og vil arbejde på egen hånd. Vi ser muligheder frem for begrænsninger, og der er vide rammer for udfoldelse. Man udvikler sig ved at få lov.”

I praksis betyder det, at eleverne forventes at tage initiativ til ophold på gymnasier og universiteter for at følge et bestemt fag eller undervisningsforløb i en periode. For nylig snuste en elev f.eks. til et merkantilt fag på HHX, og fire piger var i Frankrig i to uger, hvor de deltog i undervisningen på en folkeskole.

”Vi forventer, at eleverne tænker ud af boksen, også i klassen. At man ikke fremlægger sin novelle ved at stå og tale om handlingen, men i stedet fremlægger med et maleri, rollespil, video, rap eller noget helt andet. Når eleverne går ud af skolen er det med en god portion kreativitet, selvstændighed og initiativ i bagagen,” siger Lissie Munk-Jensen.

Da Vinci Linjen, som startede i 2009, er evalueret af Kirsten Baltzer og Poul Nissen, som forsker i talentfulde børn. De kalder skoleformen ”en bragende succes”, fordi elever, der tidligere underpræsterede, oplever fremgang og succes.

Lissie Munk-Jensen mener, at succesen i høj grad har sammenhæng med en vellykket undervisningsdifferentiering.

”På Da Vinci Linjen har vi altid sagt, at eleverne skal lære det de kan, ikke det de skal. I den nye skolereform står direkte, at alle elever skal lære det, de kan. Det har ikke været formuleret så tydeligt før, og jeg håber, at det vil være med til at ”løfte” de dygtige elever. Det skylder vi både dem og det danske samfund.”

”Det er ikke fair, at børn med talent ikke får udfordringer, og da slet ikke, hvis de bare skal  for eleverne, og det dur ikke for det danske samfund, der vil få sværere ved at klare sig internationalt, hvis denne tendens fortsætter. Faktisk ville jeg ønske, at Da Vinci Linjen blev nedlagt. For mig at se, er det en midlertidig nødløsning, som gør skolegangen bedre for nogle elever, som burde kunne rummes og blive udfordret i enhver klasse i folkeskolen. Den dag man i folkeskolen gør det, er Da Vinci Linjen jo overflødig.”

Nicolai Toxværd, 9. klasse,

Da Vinci Linjen på Vitaskolen

 

”I min gamle klasse var der for få udfordringer for mig. Der var problemer i klassen med klikedannelse, fastlåste normer og snak i krogene. Jeg kunne lide at gå i skole, men den holdning var upopulær. De andre hadede mig. Jeg havde brug for forandring, da jeg startede på Da Vinci Linjen i 7.klasse. Her bliver jeg fagligt udfordret, og her er der mere frihed til at arbejde, som vi vil. Solo eller sammen. Jeg har forbedret mig i samfundsfag, engelsk og historie. Og jeg har fået gode venner blandt drengene i klassen, som jeg skal fejre nytår sammen med. Jeg har fået engagementet tilbage. Jeg vil gerne uddanne mig til diplomat og arbejde i Udenrigsministeriet.”

Anne Kirstine Bjergmark, 7. klasse,

Da Vinci-linjen på Vitaskolen

 

”I min gamle klasse savnede jeg udfordringer. Ingen gik op i skolen eller gad lave noget. To andre fra min gamle klasse er også skiftet til Da Vinci Linjen. I starten var jeg usikker på at gå her. Jeg var bange for, at jeg ville være for træt, da jeg skal op kl. 6.15 om morgenen, fordi jeg har lang transporttid til skolen. Nu synes jeg, det er lige meget, for jeg har fået gode nye venner. Vi er 27 i klassen, og vi kan sidde en hel time uden den mindste uro. Alle vil gerne lære. Jeg er gået meget frem i matematik, hvor jeg løser opgaver beregnet for 9. klasse.”

Emil Munksgaard Grosen,

9. klasse, Da Vinci Linjen

på Vitaskolen

 

”Den største forskel fra min gamle skole og til Da Vinci-klassen, hvor jeg har gået siden 7.klasse, er elevernes indstilling til undervisningen. I min tidligere klasse bestod en undervisningstime ofte af ti minutters hyggesnak og 35 minutter undervisning. Sådan er det ikke her. Vi tager tingene seriøst, og arbejdsmoralen er en anden. Jeg var dårlig til matematik, da jeg kom her. Nu har jeg lige fået 10. Lærerne skubber hele tiden til os ved at sætte et loft, man kan ramme. De er gode til at give anerkendelse. Jeg kunne forestille mig at læse statskundskab eller jura, som et hop ind i politik.”

Helle Stausholm Christensen,

formand for skole­bestyrelsen på Vitaskolen

 

”Jeg er glad for, at skolen har mulighed for at udbyde en alternativ linje som Da Vinci. Der foregår spændende ting, som skolens andre børn følger med i. F.eks. projekter og dét at tage ud i verden for at opleve og lære. Det er min opfattelse, at aktiviteterne har afsmittende effekt på undervisningen i de almene klasser. ”

Skolebørn nr.1 2015