Tydelige spilleregler: ”Hvilke færdigheder har vi brugt til at lære i dag?,” spørger lærer Louise Brown eleverne i børnehaveklassen på Amble First School og mødes af en skov af fingre: ”Vi har været modige til at give det et forsøg, selvom vi ikke kendte svaret,” svarer en af eleverne. ”Vi har lyttet og talt efter tur,” svarer en anden. I alle klasser hænger ikoner for, hvad man skal gøre for at være en god elev, der er god til at lære. Begreberne udvikles efterhånden som eleverne bliver ældre, men ikonerne er de samme, så det er genkendeligt for eleverne gennem hele skoletiden. Ikonerne bliver også forklaret og sendt til forældrene, så de kan bruge nogle af de samme begreber derhjemme.
Fejl er læring: Når man laver fejl betyder det, at man er i gang med at tilegne sig viden, erfaring og færdigheder. Det er en afgørende del af en læringsproces, så i undervisningen er der fokus på, hvordan man skal lære af sine fejl. I en klasse på Seaham School of Technology har de en hel væg, hvor eleverne udstiller deres fejl og beskriver, hvad de har lært af dem.
Motiverende undervisning: ”Det er vigtigt for os her på skolen hele tiden at afprøve nye metoder til at udvikle og motivere eleverne,” siger Barry Dunn fra Seaham School og Technology. De har blandt andet bygget en skyttegrav i gården til undervisningen i 2. verdenskrig og en kopi af det gamle London til et forløb om Jack the Ripper.
Høje forventninger og opmuntring: ”Miss Forster, jeg kan ikke finde ud af det,” siger en af Kathryn Forsters elever fra Seaham School of Technology, som hun lige har lokket til at vælge et af de sværere regnestykker fra tavlen. ”Det kan du om lidt,” siger læreren, sætter sig ned og stiller ham et par opklarende spørgsmål. Pludselig har han selv fundet svaret på opgaven. ”Se, selv! Jeg sagde jo, at du godt kunne!,” roser hun.
Mod på læring: Helt fra børnene starter i Amble First Schools børnehave som toårige, træner lærerne dem i strategier til at udvikle sig. Blandt andet ved dagligt at opfordre dem til at være ”modige” og prøve ting, som de ikke kan i forvejen. De får aldrig skæld ud eller at vide, at det er forkert, hvad de gør. I stedet får de konkrete instruktioner i, hvordan de kan gøre det bedre.
”Det handler om at opbygge en modstands-dygtighed. Hvis man kan det, vil de have modet til at springe ud i nye udfordringer og vide, hvordan de skal blive bedre næste gang,” fortæller skolederen.
Lærere lærer af hinanden: I Berwick skal lærerne tre gange årligt observere hinandens undervisning. Lærerne foretager også ”læringsvandringer”, hvor de undersøger skolens praksis med et bestemt fokus som eksempelvis fonetik. Alle lærere har ansvar for et fagområde og for at kigge efter tegn på udvikling. Hvad fungerer og hvad kan vi lære af det? Lærerne i området foretager også observationer på tværs af skoler for at lære af hinanden.
Elevinddragelse: ”Er det fair, at nogle mennesker har mere end andre?” Eleverne i filosofi-timen på Seaham School of Technology får til opgave i mindre grupper at finde på spørgsmål, som de skal diskutere i timen. Spørgsmålene skrives op på tavlen og det spørgsmål, der får flest stemmer, bliver omdrejningspunktet i timen.
”Den bedste ting ved vores skole er, at vi har et rigtig godt forhold mellem lærere og elever. Jeg føler, at vi bliver behandlet som voksne og at det altid er i orden at spørge om noget, hvis man ikke kan forstå det. Det giver mig mere lyst til at følge med i undervisningen. Da jeg kom til skolen var jeg lidt bange for at blive til grin i klassen, hvis jeg følte, at jeg ikke var lige så klog, som de andre. Nu har jeg lært, at det er ok at begå fejl, fordi man lærer af det og har derfor fået mod på at sige en masse i timerne.”
Naomi Baker 11. klasse på Seaham School of Technology
Se video!
Argumentation og refleksion: Med inspiration fra James Nottingham har eleverne på Seaham School of Technology ”filosofi for børn”. Det skal lære dem at reflektere, begrunde deres holdninger og se en sag fra flere sider. En egenskab, som også er vigtig i de andre fag. I dette klip har lærer, Barry Dunn, i begyndelsen af timen uddelt slik til nogle af eleverne, mens andre ikke har fået. Dette fungerer som udgangspunktet for en diskussion om, hvad der er en fair fordeling af goder.
P.S. Videoen er på engelsk
Se video!
Motivation: Se hvordan en elev, der har det svært fagligt, får en succesoplevelse i matematiktimen.
P.S. Videoen er på engelsk
Læs også:
• ”Hjælp dit barn med at koble teori og praksis”
• ”Fælles regler i skole og hjem giver bedre trivsel”
• B.S. Christiansen: ”Lær jeres børn at konfrontere deres frygt”
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 1 – Februar 2015. Magasinet Skolebørn udgives af Landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ): mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.