FFremskridt er vigtigere end præstation

Scorer dit barn topkarakterer og fine tilbagemeldinger på sit faglige niveau fra lærerne, er det oplagt at være godt tilfreds. Og hvis det modsatte er tilfældet, er det nemt at blive frustreret. Men det er slet ikke her fokus skal ligge, siger Anne Marie Vinther. I stedet for at stirre sig blind på præstationerne og læne sig tilbage, hvis det hele kører flot eller få grå hår i hovedet, når det ikke gør, så er det meget vigtigere at holde øje med dit barns faglige fremskridt. For en dygtig elev kan sagtens været gået i stå med sin faglige læring, mens en fagligt svag elev kan stryge afsted med syvmileskridt.

”Pointen er, at vi skal flytte fokus fra præstation og over på progression,” siger Anne Marie Vinther.

Det betyder bl.a., at du som forældre skal se det som en vigtig opgave at lytte til dit barns vurdering af, om det bevæger sig i forhold til målene. Og gå i dialog med læreren, hvis dit barn ikke flytter sig fagligt, og få afklaret hvorfor der er stilstand, og hvordan man kommer videre.

 

Spørg: “hvad har du lært i dag?”

Et af de spørgsmål, man oftest hører ved middagsbordet er: “Hvad har I så lavet i skolen i dag?”. Vi er vant til at tænke på selve undervisningsaktiviteten som det vigtige og spændende. Det er skolen også vant til. Men et bedre spørgsmål er: “Hvad har du lært i dag?”, mener Anne Marie Vinther.

”Det betyder ikke, dagens aktiviteter er ligegyldige. Men det handler om at træne en måde at tænke på hos børnene, der understøtter den undervisning, de kommer til at møde i skolen og de udfordringer de senere vil møde på uddannelse og arbejdsmarkedet,” siger hun.

Når synlig og målstyret læring vinder frem, bliver det en vigtig kompetence for børn at kunne reflektere over og sætte ord på, hvad de har lært.

 

Tegn på faglig læring og tegn på deltagelse

Når målstyret læring fylder stadig mere, er det vigtigt som forældre at kende forskel på tegn på faglig læring og tegn på deltagelse, siger Anne Marie Vinther. Tegn på deltagelse handler om det, der ligger rundt om de faglige mål. Det siger noget om elevens læringsmuligheder. Det kan for eksempel være sociale og personlige kompetencer som at række hånden op i timerne, yde en indsats i gruppearbejde og at have de rigtige bøger med til dagens lektioner.

I skole-hjem-samarbejdet er det en vigtig skelnen. Hvis man har et stille barn, der ikke markerer sig i timerne, behøver det ikke hænge sammen med tegnene på, at barnet ikke bevæger sig i retning af læringsmålet. Derfor kan samtalen mellem skole og forældre handle om, hvordan læreren kan give barnet nogle muligheder for at vise sine fremskridt på andre måder, forklarer Anne Marie Vinther.

”Jo bedre man skelner mellem tegn på deltagelse og på læring, jo mere præcise mål kan man opstille for, hvordan eleven udvikler sig i forhold til at deltage i fællesskabet og til den faglige udvikling,” siger hun.

 

Giv ros for indsats - ikke for personlige træk

Feedback er et helt centralt punkt i synlig læring. Der findes flere former for feedback. Forældre kan være tilbøjelige til at fokusere på personlige træk, når de vil rose barnet, der kommer hjem med et en flot karakterbog, (for eksempel: “hvor er du dog klog”). Men den personlige feedback egner sig mindre godt, når det drejer sig om faglig udvikling, siger Anne Marie Vinther. Hun peger på forskning, der viser, at elever klarer sig bedre fagligt, hvis man fortæller dem, at de har gjort en stor indsats, fremfor hvis man fortæller dem, at de er intelligente. Forklaringen er, at når dit barn møder en svær opgave, vil det være mere motiveret til at kæmpe videre, hvis det har fået ros for at arbejde godt fremfor for et personlighedstræk.

”Hvis man har fået at vide, at man er intelligent, og møder en forhindring, man ikke kan klare, så vil man begynde at tvivle på, om man nu også er intelligent nok,” forklarer Anne Marie Vinther.

 

Tre gode spørgsmål

Som forælder kan du med fordel støtte dit børn i at arbejde med at gøre mål synlige og håndterbare ved at øve det på hjemmefronten. Anne Marie Vinther fremhæver tre spørgsmål, som er helt centrale og som man kan overføre til situationer i hverdagen. De tre spørgsmål lyder 1) Hvad er målet? 2) Hvor er jeg nu i forhold til målet? og 3) Hvad er næste skridt for at nå målet?

De kan bruges i mange sammenhænge: Eksempelvis madlavningen, en rejse eller en svær blækregning. Men en af de vigtige pointer er, at barnet lærer at bryde målet ned i delmål.

”Det overordnede mål kan af og til virke for stort, og svært at se, hvordan man kan nå. Så det er en god øvelse sammen med barnet at skære det over i mindre bidder, som er mere overkommelige.”

 

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.