Hvad skal skolelederne gøre for at sprede god undervisningspraksis?

Lige nu er mit råd: Få delt tingene op, og gør det overskueligt, så der ikke sker over-load i medarbejdernes hoveder. Det er et helt nyt paradigme, vi skal til at arbejde med, og skolelederne er ligesom lærerne nødt til at sætte sig grundigt ind i de nye, nationale mål.

Hvad skal der gøres, hvis en lærer eller en pædagog ikke følger den bedste praksis?

Vi sender lærere og pædagoger på kursus nu og de næste år frem, fordi der er brug for ny viden og praksis i forhold til reformens mål. Men det betyder jo ikke, at børnene kommer hjem og slet ikke har lært noget. Vi har brug for tålmodighed. Derfor vil jeg heller ikke kommentere på, hvad man skal gøre, hvis lærere og pædagoger ikke er dygtige nok.

Hvad kan forældrene og skolebestyrelsen gøre for at støtte den gode praksis?

Skolebestyrelsen kan tage rollen på sig som dem, der er nysgerrige om, hvordan det går, og som orienterer de andre forældre. For eksempel om, at vi skal sende lærere på efteruddannelse i kraft af reformen, og derfor vil der være flere vikartimer i en tid.

Hvad skal lærerne gøre for at styrke eleverne fagligt?

De skal tilrettelægge undervisningen, så den udfordrer hver elev i hver time, og så følge op på, om det virker. Hver klasse skal have sit forløb – der findes ingen standardløsninger, hvis vi skal nå målet om, at hver elev skal blive så dygtig, som han eller hun kan. Det er rammerne ikke til nu, og den diskussion er vi nødt til at tage, for det hænger ikke sammen.

Hvad kan skoleledelsen gøre for at understøtte den gode praksis?

Skolelederen har et stort ansvar for at skabe et fællesskab, hvor man tænker hver elev ind i undervisningen. Skolebestyrelsen skal sætte den overordnede retning, men principper er ingen hjælp for den enkelte lærer. Enhver lærer vil jo altid gå ind i klasseværelset med den tanke, at alle eleverne skal blive så dygtige som muligt.

Hvad skal der gøres, hvis lærerne ikke følger den bedste praksis?

Skoleledelsen skal prioritere en stadig drøftelse af de pædagogiske principper. Her kan skolebestyrelsen gøre en forskel ved at signalere, at der skal prioriteres at holdes løbende pædagogiske udviklingssamtaler på skolen. Det er et område, hvor det ser lidt håbløst ud lige nu, hvor der for eksempel ikke er tid til, at lærere og pædagoger i samme team overhovedet kan mødes og tale sammen.

Hvad skal pædagogerne gøre for at styrke eleverne fagligt?

Pædagoger er gode til at skabe det trygge læringsmiljø, som er forudsætningen for, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. Vi kan noget andet end lærerene, derfor er det afgørende, at vi har et godt og tæt samarbejde og spiller ind med hver vores faglighed.

Hvad kan skoleledelsen gøre for at understøtte det arbejde?

Der skal være tid og plads til at tale om, hvilke mål, vi skal nå. Det er også vigtigt, at en pædagog ikke spredes over for mange klasser, for så går det vigtige relationsarbejde af fløjten. Forældresamarbejde samt kollektiv efter-/videreuddannelse er også vigtigt, og endelig skal ledelsen i sin medarbejderfeedback ikke kun lægge vægt på det faglige, men også på, hvordan børnefællesskabet fungerer.

Hvad skal der gøres, hvis pædagogerne ikke følger den bedste praksis?

Der er stor forskel på, om en pædagog ikke er fagligt kompetent eller griber tingene anderledes an, end man selv ville gøre. Hvis en pædagog mangler kompetencer, skal han eller hun have mulighed for at efteruddanne sig på det område. Men tag dialogen først. Pædagoger arbejder med at spotte børns forskellige læringsstrategier, og måske er der en bevidst strategi bag og flere måder at gribe et barn an på.