Istedet for, at det altid er læreren, der siger, hvad man skal, er det altså sjovere at gå i skole og vi får det meget bedre, når vi selv må være med til at bestemme.”

   Sådan siger Albert fra 6.X på Øster Farimagsgade Skole. Og det er han ikke alene om at mene. Siden undervisningen for cirka to år siden begyndte at tage en mere elevcentreret og -styret retning, har klimaet i klassen ændret sig.

   ”De er blevet meget gladere, for nu er der mere plads til, at de kan være sig selv, og det giver dem lyst til at tage ansvar og initiativ,” siger matematiklærer Josefine Jack Eiby, som har indført den nye undervisningsmetode i sine timer med 6.X.

   Det er derfor ikke uden grund, at klassen sidste år blev inviteret til at tale på en trivselskonference i Dansk Center for Undervisningsmiljø og oven i købet blev overrakt prisen på 50.000 kroner for bedste undervisningsmiljø 2015.

   ”Vi blev vildt glade og stolte. Og så blev vi ligesom bekræftet i, at alle de ting vi snakker om og gør er rigtig godt. Så bliver man motiveret til at blive ved med det,” siger Linnea.

 

Læring med mening

Matematikundervisningen er i gang, dagens læringsmål er statistik. Rammen er sat, men herfra er det op til eleverne selv, hvor og hvordan de vil løse opgaven. Nogle ligger på gulvet eller sidder i sofaen og ser vejledningsvideoer, andre er fordybet i mobilspillet Pokémon Go, og en tredje gruppe er ved at undersøge klassens skilsmisserate.

   ”Hvordan man løser en opgave kommer helt an på, hvad der giver bedst mening her og nu. Hvis Pokémon Go er sjovt, kan det jo være den bedste måde at lære om statistikker på. Hvis man har en ven, hvis forældre er ved at blive skilt, giver det god mening, at statistikken handler om skilsmisser. Der er mange måder at lære på, og det handler om at bakke hver enkelt elev op i det, der passer til ham eller hende,” siger Josefine Jack Eiby.

 

Ansvar, ejerskab og initiativ

Hvordan kan vi få mere ro i klassen? lyder et af de spørgsmål, som eleverne tager op på evalueringsmødet efter matematiktimen. Mange forskellige løsningsforslag bliver kastet op i luften, og det ender blandt andet med, at klassen vil indføre et gult og et rødt kort, samt en klokke, der ringer fem minutter før, frikvarteret er slut, så man kan nå at snakke af, inden timen går i gang.

   ”Man har jo ikke lyst til at få et gult kort, så man vil nok komme til at tænke mere over det,” siger Gustav.

   Ofte vil det være læreren, der tager en sådan snak op, men i 6.X. er det eleverne selv, der styrer slagets gang. Det er der flere gode grunde til.

   ”Når de selv sætter dagsordenen, tager de det meget mere seriøst. Der bliver vist tillid til, at de godt kan, og så får de lyst til at komme på banen og tage ansvar. Og så kommer de faktisk tit med nogle ret gode forslag. De føler et større ejerskab,” siger Josefine Jack Eiby.

   Derfor forsøger 6.X. at indføre flere elevstyrede aktiviteter som ‘ugens boss’, hvor eleverne på skift en time om ugen er den, der styrer undervisningen, samt ‘klassens klokke’, som eleverne til enhver tid kan ringe på i løbet af en time, hvis de har noget på hjerte.

   For eleverne betyder det meget, at de har mulighed for at komme til orde.

   ”Når ens meninger bliver hørt og taget alvorligt, vil man gerne gøre noget ekstra for, at det hele bliver godt,” siger Anna S.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

28 forskellige succeser

I forhold til lærerstyret undervisning mener Josefine Jack Eiby, at der er meget mere plads til alle elever i en klasse, når de selv er med til at sætte rammerne for deres skolegang. Det smitter af på elevernes trivsel.

   ”Når en lærer står og forklarer ved en tavle eller dikterer, hvordan tingene skal være, taler det måske til fem af eleverne, hvor resten sidder og keder sig eller ikke kan følge med, og det er i hvert fald en af de store årsager til mistrivsel. Med en høj grad af selvstyring er der meget større mulighed for, at alle elever kan komme på banen. De kan være sig selv, og det er nok den største kilde til trivsel,” siger Josefine Jack Eiby.

   Hun mener, at den traditionelle lærerform er med til at skabe en meget snæver standard for, hvad det vil sige at være en succes.

   ”Eleverne lærer, at man skal være på en bestemt måde og kunne noget bestemt for at være en succes. Men der er jo lige så mange måder, som vi er mennesker, og vi vil ikke have fem ens succeser i vores klasse. Vi vil have 28 forskellige succeser.”

 

Tanker og udfordringer i en ny kultur

Overgangen fra lærer- til elevstyret undervisning er dog ikke helt uden udfordringer.

   ”De er ikke vant til at have så meget at skulle have sagt, og det skal de vænne sig til. Selv om jeg virkelig opfordrer til det, er det for eksempel svært for mange bare at rejse sig op midt i timen og ringe med en klokke. Det tager al fokus, og normalt får de jo netop at vide, at de ikke må forstyrre i undervisningen. Vi er slet ikke perfekte, men vi øver os og reflekterer hele tiden over det, vi gør,” siger Josefine Jack Eiby.

   I den proces er det vigtigt at tale højt om, hvad man gør.

   ”Eleverne er fra begyndelsen blevet grundigt præsenteret for tankerne om de nye undervisningsmetoder, og det er en lige så vigtig del af processen at have denne metaramme med, så de selv er med til at skabe og reflektere over undervisningen,” siger Josefine Jack Eiby.

   Hun tænker jævnligt tænkt over, om elevstyring er for stort et ansvar for børnene, men:

   ”Jeg kommer altid frem til, at det er det ikke, for de bliver jo aldrig kastet ud i noget på bar bund. Vi øver os hele tiden, og de er med i alle tankerne omkring det,” siger hun.

   Selv om eleverne i 6.X. oplever stor succes med elevstyret undervisning, mener deres lærer dog ikke, at denne undervisningsform kan stå alene.

   ”Det er vigtigt at veksle mellem lærer- og elevstyring. Nogle dage kan det også være rart for eleverne bare at få at vide, hvad de skal,” siger Josefine Jack Eiby.