Her findes
trivslen i detaljen

Hvordan kan man skabe en skole, hvor alle typer elever, fra de mest udsatte til de fagligt og socialt stærkeste, kan trives og lære optimalt?
Det havde skolelederteamet Annette Otto og Jon Dinsen klare visioner for, da de for 11 år siden blev ansat til at forvandle det gamle Sophienborg Gods i Hillerød kommune til en folkeskole.

   ”Fra begyndelsen havde vi fokus på at skabe en ’non-marginaliserende’ skole med en gennemgående anerkendende måde at møde hinanden på og de bedste fysiske rammer for børnenes læring og trivsel,” siger viceskoleleder Annette Otto.

   Derfor fik skolen tilnavnet ’Fællesskabets skole’, og børnenes sociale og faglige trivsel blev tænkt ind fra første byggesten. I dag har lederteamet skabt en skole for 530 meget forskellige elever, hvor trivslen gennemsyrer alt fra de fysiske faciliteter til måden at være sammen på.

Nogen at lege med. ”Vil I være med til at sjippe?” spørger 6. klasses-eleven Matilde en gruppe yngre børn, der netop har fået frikvarter. Iført sin gule vest er hun med i skolens legepatrulje, der leger med de mindre børn i frikvartererne. På Sophienborgskolen er frikvartererne essentielle:

   ”Det er her, de sociale relationer skabes, og det har en afgørende betydning for børnenes skoleliv. Frikvarterne er faktisk mindst lige så vigtige som selve undervisningen,” siger lærer Anna Boesen, som har været med til at igangsætte legepatruljen, inspireret af organisationen Dansk Skoleidræt.

I dag har vi socialfag. ”Godt gået, drenge,” siger specialpædagog Karina Olsen til en gruppe elever fra 5. klasse, der er i gang med at udvikle et rollespil om mobning. Den fiktive konflikt i spillet ender med at blive løst, og det er netop, hvad skolens ugentlige socialfag bidrager til;

   ”Her lærer eleverne at begå sig socialt. De bliver bedre til at håndtere konflikter, lærer deres egne og andres følelser at kende og får en stor forståelse for, hvordan man behandler sig selv og hinanden,” fortæller Karina Olsen.

   Flere elever beskriver, hvordan socialfaget er med til at styrke deres venskaber:

   ”Vi lærer at behandle hinanden godt, og derfor har vi rigtig gode venskaber. For eksempel når vi spiller fodbold, er der aldrig nogen, der står alene tilbage,” siger Matti.

Skolen rykker ud. Det er ikke kun Sophienborgskolens naturskønne omgivelser, der giver børnene lyst til at være ude. De fleste aktiviteter, blandt andet i faget natur og teknik, foregår gennem udeskole-undervisning, som skolen var en af de første i verden til at indføre. Her lærer eleverne gennem praksis, for eksempel ved at dyrke deres egne grøntsager.

  ”Når man selv har hænderne i mulden, giver det lærte meget mere mening, og man bliver jo kun gladere at være så meget ude i den friske luft,” siger udeskolelærer Ulrik Hansen.

Plads til særlige behov. ”Her kan jeg altid få ro,” siger 6.klasses-eleven Joachim, der med diagnosen Asbergers syndrom har et særligt behov for at kunne trække sig fra mennesker og støj. Det har han altid mulighed for her, og det er blot én grund til, at han er rigtig glad for at gå her.

   ”Lærerne er så søde og gode til at forklare mig tingene, og jeg kan altid bare komme ind på kontoret, hvis jeg er ked af noget,” siger han. Joachim er langt fra det eneste barn med særlige behov, som får det bedre her.

Personalet skal have det bedste. ”Vi går selvfølgelig efter faglig dygtighed, men persontypen er det vigtigste, når vi vælger personale. Er det en, som deler vores ånd og virkelig brænder for børnene?” siger skoleleder Annette Otto.

   Når de rigtige er ansat, skal de have de bedste arbejdsbetingelser.

   ”Vi går lige så meget op i medarbejdernes trivsel som i børnenes. Hvis lærerne og pædagogerne har de rigtige vilkår, giver de også det bedste til eleverne.”

   Derfor får personalet for eksempel ikke bare tre flasker rødvin i julegave, men et langt personligt takkebrev, og de bliver inviteret med på en flere dage lang udlandstur frem for en gængs personalefest. For: ”Uden personalet er der ingen skole,” som skoleleder Jon Dinsen siger.

Fortæl den gode historie. Et af skolens mottoer er: Tal højt om det, der virker. Gør noget ved det, der ikke virker. På den måde får de gode historier en selvforstærkende effekt.

   ”Hvis vi går rundt og fortæller om alle de ting, der er en udfordring omkring et barn, så er det også det, omverdenen vil komme til at fokusere på, og så er det den måde, de vil møde barnet. Hvis vi fremhæver de ting, der fungerer, så er det dem, man hører og reagerer på, og så vil barnet føle sig mødt på en anden måde. Det er ikke fordi, man aldrig må tale om udfordringer. Der er bare mange måder at gøre det på,” siger viceskoleleder Annette Otto.

Tre enkle regler – og ikke flere. ”Vi tror ikke på fastlåste ideer eller koncepter. De kan nemt få mennesker til at føle, at de gør noget forkert, hvis de ikke passer ind i nogle bestemte rammer. Derfor har vi få, men meget tydelige leveregler, der fremmer fællesskabets værdier: 1. Vi behandler hinanden ordentligt. 2. Vi taler pænt til hinanden og 3. Vi behandler skolens ting ordentligt. Det er regler, som eleverne følger,” siger viceskoleleder Annette Otto.

Hjælp hinanden. På Sophienborgskolen handler det om at imødekomme, ikke fordømme hinanden. Det gælder ikke kun ledelse, lærere og elever, men også  forældrene.

   ”Hvis en forælder fx ikke kan overskue at tage med sit barn til en børnefødselsdag eller lignende, så træder enten vi eller nogle af de andre forældre til og hjælper. Det er der blevet kultur for,” fortæller viceskoleleder Annette Otto.