Ansatte i omsorgsfag bliver mobbet mere på arbejdspladsen end nogen andre faggrupper, viser de nyeste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mere end hver tiende pædagog, pædagogmedhjælper, specialpædagog og skolelærer havde i 2014 været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for det seneste år, og voksenmobning påvirker ikke kun de mobberamte selv, men også de børn, de møder i hverdagen.

   Helle Rabøl Hansen er ph.d. i pædagogisk psykologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og har brugt et år på at forske i mobning blandt voksne på skoler og i SFO’er. Ifølge hende påvirker det skoleelever på to måder, når deres lærere mobber hinanden.

   ”Børnene aflæser, at sådan må man gerne gøre. De voksne skal være rollemodeller, men kulturen og tonen smitter fra voksne til børn. Selv når mobning ikke foregår foran børnene, får det konsekvenser, men når det er direkte foran børnene, er det selvfølgelig mere brutalt,” siger hun.

   Samtidig påvirkes børnene indirekte ved manglen på sikkerhed, tryghed og overskud hos de voksne, der distancerer sig fra børn og kollegaer.

   ”Nogle mobbeofre bliver faktisk dårligere til deres arbejde, fordi det påvirker deres psyke, og der bliver derfor udsendt et usikkerhedstegn til børnene. Jeg har set mange børn opleve at miste en voksen, som de før var tæt knyttet til, fordi vedkommende forandrer sig og for eksempel bliver kortluntet.”

Fraværende voksne, forvirrede børn

Ifølge Helle Rabøl Hansen er det normalt, at mobberamte bliver fraværende både psykisk og fysisk, og det påvirker børnene.

   ”Hvis den lærer, man var tæt på, pludselig er meget psykisk fraværende, giver det usikkerhed. Lærerne er jo garanter for det enkelte barns tryghed, så den tryghed er truet. Når de ikke kan skabe et trygt klima imellem sig, kommer der revner i den tryghed, som er betingelsen for børnene,” fortæller hun.

   Ifølge Helle Rabøl Hansen foregår mobningen oftest sådan, at enkelte lærere bliver udstødt af lærergruppen og nedgjort på lærerværelset. Den dynamik følger med ind i klasseværelset, hvor lærerne for eksempel kommer med sarkastiske og negative kommentarer om hinanden foran eleverne.

   ”Når du som elev oplever den opførsel blandt de voksne, lærer du, at det er okay social adfærd, og det er enormt forvirrende for børnene. De voksne forestiller sig, at børnene ikke rigtigt forstår det, og det er naivt,” siger hun.

   Ida Koch er psykolog og har arbejdet med børn og unge i 35 år. Hun oplever også et stort problem med voksenmobning på skoler.

   ”Børn er følsomme over for, hvad vi voksne går rundt og gør. Om vi vil det eller ej, så er vi rollemodeller for børnene. En grim tone og en mobbekultur kan smitte fra voksne til børn. De lærer jo, at det åbenbart er i orden at tale grimt til hinanden, ligesom de voksne gør. De bliver kede af det og kan også blive forvirrede, for budskabet fra voksne til børn er jo, at man skal opføre sig ordentligt,” siger Ida Koch.

   Også i Skole og Forældre er man bekymret over, at lærere og pædagoger mobber hinanden i skoler og SFO’er.

   ”Voksne er rollemodeller for børn. Ligesom forældrene er det derhjemme, er voksne det også på skolen. Når mobning sker mellem voksne, er det skridtet værre, end når det sker mellem børn, fordi børn ser op til de voksne og tror, at det er i orden at tale og opføre sig, som de voksne gør. Hvis man ser en dårlig stemning blandt personalet, så smitter det også af på børnene,” siger Mette With Hagensen, som er landsformand for Skole og Forældre.

Gode råd til skolebestyrelsen

om voksen-mobning

• Vær åben. Skolebestyrelsen og ledelsen skal sammen finde frem til, hvordan I bedst kan hjælpe og støtte. Det kan for eksempel være at ændre på procedurer eller samarbejdsrelationer. For at kunne det, må I sikre jer, at der er tillid, så det er muligt at tage svære emner op på bestyrelsesmøderne. Formanden for bestyrelsen har en særlig rolle i at få skabt det trygge rum.

•  Lyt til alle. Når du som skolebestyrelsesmedlem taler med folk på skolen, så lyt til, hvad både voksne og børn siger, og reflektér over det. Vær nysgerrig på en positiv måde, og stil spørgsmål om, hvordan det går med hvert enkelt barn og voksen, og hvordan det går på de forskellige afdelinger. Videregiv din viden til ledelsen.

•  Sæt mobning på dagsordenen. Får du en henvendelse fra forældre, hvis børn oplever mobning blandt lærere, eller oplever du det selv blandt eleverne, er det et vigtigt punkt at tage op i skolebestyrelsen for at diskutere, hvordan der kan skabes et godt arbejdsmiljø.

•  Arbejd med trivselspolitik. Når I udarbejder trivselspolitik og antimobbestrategi, så se ikke kun på eleverne, men på alle, der kommer på skolen. Der kan forekomme mobning og uhensigtsmæssig adfærd blandt både børn, forældregrupper og personale. Bed nogle medarbej-derrepræsentanter om at komme på besøg for at fortælle om, hvordan trivslen er på skolen.

•  Før tilsyn. Trivsel handler også om tilsyn. Når I får resultaterne af personalets trivselsundersøgelser eller APV’er, skal der føres tilsyn med, hvad der bliver gjort for, at personalet trives. Får I som skolebestyrelse en konkret henvendelse fra nogen, kan I stille spørgsmål til skolelederen om arbejdsmiljøet.

Kilder: Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen,
og Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre