Af den nationale trivselsmåling 2016 fremgår det, at langt størstedelen af de danske skolebørn trives i skolen. Det tal stemmer overens med en undersøgelse, som magasinet Skolebørn foretog i september 2016 blandt 1.044 forældre til børn i folkeskolen. Her svarede godt 85 procent af forældrene, at deres barn generelt er glad for at gå i skole.

   ”Sammenlignet med internationale undersøgelser ligger danske skoler i den øverste tredjedel, når det gælder børns trivsel i skolen,” siger professor ved SDU, Bjørn Holstein, der mener, at det generelle billede af trivslen i folkeskolen er endog meget godt.

 

Vi keder os – giv os indflydelse!

Særligt tre områder giver dog anledning til opmærksomhed. 60 procent af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er ifølge trivselsmålingen fortsat utilfredse med skolernes toiletforhold (se s. 30, red.) og i undervisningen er det kun 17 procent af eleverne, der oplever, at de ofte eller meget ofte bliver inddraget. Endelig angiver mere end hver femte elev, at de keder sig.

   ”Elever vil fra tid til anden kede sig i skolen. Det er der ikke noget unormalt i, men når så mange elever oplever, de keder sig, er der grund til at sætte fokus på problemet,” siger Bjørn Holstein.

  Han er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget eleverne føler sig inddraget, og kedsomhed.

   ”Lærerne skal tilrettelægge undervisningen, så flere er med. Det er helt afgørende, at alle elever får nogle faglige sejre i løbet af skoledagen,” siger Bjørn Holstein.

 

Ikke den enkelte elevs trivsel

Formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, glæder sig over, at eleverne generelt trives i skolen, men advarer mod, at det gode budskab kommer til at skygge for de elever, der fortsat har det svært.

  ”De børn, der blev mobbet sidste år, bliver også mobbet i år. Dem skal vi rette vores opmærksomhed mod, så vi får gjort op med de mønstre, der er i skolen og i klassen,” siger Mette With Hagensen.

   Hun opfordrer til, at skoleledelser, skolebestyrelser og forældre arbejder tættere sammen om at sikre, at også de elever, der faktisk mistrives, får det bedre. Det kan man for eksempel gøre ved at arbejde målrettet med den antimobbestrategi, som alle skoler har pligt til at udarbejde.

   Trivselsmålingen har da heller ikke et individuelt sigte. Alle svarene er anonymiseret, og hvis færre end tre elever har svaret på et spørgsmål, vises resultatet ikke i målingen.

   ”Intentionen med trivselsmålingerne har ikke været at sætte fokus på den enkelte elevs trivsel, men på, hvordan børnene generelt trives i klassen og på skolen,” siger Bjørn Holstein, som selv sad med i den ekspertgruppe, der udviklede spørgsmålene i trivselsmålingen.

 

Brug undersøgelsen, skoler!

Som med så mange andre målinger viser værdien af trivselsmålingen sig i den måde, den bliver brugt på. Skolen skal, når resultaterne af trivselsmålingen foreligger, fortælle både forældre og elever om resultaterne, men det sker langt fra på alle skoler i dag. Da Skolebørn i september 2016 foretog en undersøgelse blandt 1.044 forældre til børn i folkeskolen, svarede kun 38,5 procent af forældrene, at de var blevet orienteret om resultaterne i trivselsmålingen 2015. Det gør det vanskeligt for forældrene at involvere sig i skolens arbejde med trivsel, når de ikke kender målingens resultater. Sammen med skolebestyrelsen kan forældrene ellers bruge trivselsmålingen til at udpege særlige indsatsområder på netop deres skole og i de enkelte klasser.

  ”Skolebestyrelsen spiller en meget vigtig rolle i at involvere forældrene i at styrke trivslen på skolen. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelsen er med til at sikre, at forældrene bliver orienteret om resultaterne af målingen. Det er også vigtigt, at de involverer forældrene i at sætte fælles mål for, hvordan trivslen kan blive endnu bedre, så ingen børn skal gå i skole og føle sig uden for eller kede sig i timerne,” siger Mette With Hagensen.

 

Om den nationale trivselsmåling 2016

 

Trivselsmålingen er en årlig, obligatorisk undersøgelse af, hvordan folkeskoleelever i 0.-9. klasse trives fagligt og socialt. Målingen består af 20 spørgsmål til de yngste elever i 0.-3. klasse og 40 spørgsmål til eleverne på mellemtrinet og i udskolingen.

  Blandt eleverne fra 4.-9. klasse svarer 26 procent, at undervisningen tit eller meget tit er kedelig. Kun 17 procent af eleverne svarer, at de tit eller meget tit er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. Hver fjerde elev angiver, at undervisningen er kedelig, mens hver tredje elev ikke oplever, at de selv kan gøre noget, hvis de keder sig i timerne.

  Under 10 procent af eleverne i indskolingen oplever, at de ofte er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. Lidt over hver 10. elev keder sig i undervisningen. Til gengæld svarer to tredjedele, at de lærer noget spændende i timerne.

 

Kender du klasseledelse?

 

Klasseledelse er en effektiv metode, som bidrager positivt til elevernes faglige og sociale trivsel. Det fastslog en ekspertgruppe med professor ved DPU, Dorte Marie Søndergaard, i spidsen, da den i 2014 udgav rapporten Ro og klasseledelse i folkeskolen for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

   Kort fortalt handler klasseledelse om, at læreren har en didaktisk og faglig plan for, hvordan timen skal skride frem, at der er en genkendelig rutine i undervisningen, og at der hele tiden er fokus på at inddrage og involvere eleverne.

   ”Vi har talt om klasseledelse i mange år, men med rapporten fra 2014 har vi nu forskningsmæssigt belæg for, at det er et af de bedste redskaber til inddrage eleverne mere direkte i undervisningen og sikre, at de i mindre grad keder sig,” siger Bjørn Holstein.

 

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.