DDaglige raserianfald, frustrationer og problemer med at koncentrere sig. Sådan var virkeligheden for 16 måneder siden for syv elever på Sødalskolen i Århus.

  Ingen af dem kunne fungere i en normalklasse og gik derfor i skolens to specialklasser. Men trods ekstra lærerressourcer og en massiv pædagogisk indsats, var hverdagen præget af uro og konstante konflikter med de andre elever.

   I dag er alt forandret. Vreden og frustrationerne er væk. Eleverne er i stand til at holde fokus i længere tid ad gangen. Og over halvdelen fungerer nu så godt både fagligt og socialt, at de kan gå i en normalklasse igen.

  ”Jeg har aldrig oplevet noget lignende eller set noget, der tilnærmelsesvis har kunnet flytte børnene på denne her måde. Det er en helt fantastisk forandring, der er sket,” siger Hans Høegmark, der er speciallærer på Sødalskolen.

 

Hjernen gør selv arbejdet

De syv elever er en del af et pilotprojekt, hvor man for første gang på en folkeskole i Danmark har hjernetrænet børn med ADHD, svær depression og autisme.

   Metoden, der går under navnet EEG-træning, går ud på, at man ved hjælp af elektroder på hovedet måler hjernebølgernes aktivitet, mens barnet sidder med et tilkoblet film eller computerspil foran sig. Hvis barnet slipper koncentrationen, bliver lyden på spillet lavere eller billedet utydeligt, og det er ubevidst med til at tricke hjernen til at skærpe koncentrationen. Når der igen er fokus, bliver billedet skarpt og lyden tydelig. Og sådan fortsætter træningen i 45 minutter to gange om ugen over en periode på et halvt års tid.

   ”Systemet er lavet sådan, at eleverne ikke selv skal koncentrere sig om spillet eller aktivt træne hjernen. Det er hjernen, der gør arbejdet. Jo mere den bliver tricket til at koncentrere sig, jo hurtigtigere begynder den at reparere sig selv, og jo mere ro oplever børnene at få oppe i deres hoveder,” forklarer Hans Høegmark.

 

Danmark er bagud

Erfaringer fra blandt andet Norge og USA viser, at EEG-træning har en positiv effekt på koncentrationen og den sociale adfærd hos 65 - 100 procent af børn med ADHD, angst, svære depressioner og Aspergers syndrom. Derfor mener Hans Høegmark også, at metoden fortjener at blive udbredt i Danmark.

   ”Et barn der er traumatiseret af ikke at kunne klare sig i skolen, kan have det langt værre af det traume end af selve diagnosen. Så hvis man med EEG-metoden kan gøre, at bare halvdelen af børnene oplever succes i forhold til at gå i skole og være sammen med andre børn, er vi nået et stort skridt på vejen,” siger Hans Høegmark.

 

Positive forældre

Skolepsykolog Jakob Freil har fulgt projektet på Sødalskolen tæt og er ligesom Hans Høegmark overrasket over, hvor hurtigt der er sket en forandring med børnene.

   ”Generelt er både forældre, pædagoger og lærere overraskede over den udvikling, der er sket med eleverne i den periode, EEG-træningen har varet. De elever jeg har talt med er utroligt positive, og flere af forældrene siger, at de har oplevet en forandring fra dag ét. Det kommer ikke bag på mig, at træningen kan have en positiv virkning i et pædagogisk forløb, for det er der masser af international forskning, der viser. Men det har overrasket mig, at effekten har kunnet ses så hurtigt på nogle af børnene,” siger Jakob Freil.

   Han efterlyser, at der igangsættes projekter under kontrollerede forhold på andre danske skoler, så der kan komme bedre dokumentation og mere dansk forskning.

   ”I de 20 år jeg har arbejdet som psykolog, er det her én af de initiativer, der ser ud til at have lovende perspektiver. Men Sødalskolens erfaringer er på et meget lille grundlag, og det er for tidligt at konkludere, om det er EEG-træningen, der skyldes forandringerne,” siger han.

 

 

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.