Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 8/21

”Det er godt med lektiefaget, fordi jeg bliver bedre til at læse. Det er et af mine mål. Det er godt at få læst herovre, for jeg kan godt finde på at glemme det derhjemme,” siger Oskar.

Her er

eleverne glade
for lektiecaféen


Forsøg

med lektiecafé og faglig fordybelse

På trods af, at det har været frivilligt det sidste år, er ni ud af ti elever på Tåsinge Skole kommet til ”lektiefag” tre dage om ugen. 2.klasse synes det er sjovt og vil hellere lære noget end at have fri. Skolen mener, at succesen skyldes faglærere i timerne og individuelle læringsmål til alle elever.

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

LLektiefaget på Tåsingeskolen er et læringsrum, hvor eleverne arbejder med de ting, de ikke mestrer i dansk og matematik. I de ”almindelige” faglige timer er der som udgangspunkt klasseundervisning, mens eleverne i lektiefaget arbejder selvstændigt eller i mindre grupper med deres individuelle læringsmål. De bestemmer selv, hvilket af deres læringsmål, de vil arbejde med og hvordan. Det er klassens faglærere, der står for lektiefaget.

Populært: Der kan være et barn i ny og næ, der bliver meldt fra lektiefaget en enkelt gang, fordi der er noget specielt, som de skal efter skole den dag. Ellers kommer alle. I begyndelsen var der et forældrepar til en særligt sensitiv dreng, der foretrak at tage ham hjem for at give ham ro og en kortere dag. Nu er han også med til lektiefaget. Det ville han ikke gå glip af,” fortæller dansklærer Dorrit Bang.

 

”Jeg kan godt lide lektiefaget, fordi vi lærer at læse og skrive og kan lave noget sammen. Marco og mig er gode sammen,” siger Fie. Hvad synes du om, at være længere tid i skole? ”Det er fint nok, når man lærer noget.”

 

Udvikling i teamet: Det var skolens ledelse, der satte rammerne for lektiefaget på skolen, hvorefter lærerne i deres team lavede et konkret koncept for deres klasse, de har udviklet i løbet af året efterhånden, som de har gjort sig erfaringer. Det var vigtigt for dem, at konceptet var det samme på tværs af fagene, så det var enkelt for eleverne.

”Man må selv vælge, hvad man vil lave på arbejdskortet. Jeg har valgt at skrive historie, for det går jeg og min veninde meget op i. Vi skriver bøger om ’Det Lille Egern’ og nogle gange får vi lov til at læse op af dem for klassen. Så lærer vi både at skrive og bliver bedre til ikke at have sceneskræk,” forklarer Lea. Hendes læringsmål er at få en begyndelse, en handling og en slutning i sine historier. Det giver både læreren og klassen hende feedback på, når hun læser sine historier højt, fortæller hun.

Sådan

arbejder

2. klasse med   læringsmål

i lektiefaget

Eleverne udfylder en målcirkel: For matematik og dansk har lærerne oversat Fælles Mål for klassetrinnet til udsagn, som eleverne kan forstå. Eksempelvis: ”Jeg kan læse de 120 ord” eller ”Jeg kender forskellige genrer”. Eleverne farver cirklerne med grønt, hvis de kan det. Med gult, hvis de er på vej til at kunne det. Og med rødt, hvis de ikke kan endnu.

1.

Eleverne i 2.klasse får individuelle læringsmål, som i begyndelsen af skoleåret aftales mellem lærere, elever og forældre med udgangspunkt i målcirklen. Efterhånden som læringsmålene opnås, sættes der nye.

2.

3.

Valgmuligheder: For hvert fag får eleverne et skema med de ting, som de kan træne i lektiefaget for at opnå deres læringsmål. For hver lektion markerer de, hvad de har arbejdet med og, hvordan det er gået. Grønt for godt, gult for mellem og rød for dårligt.

4.

Refleksion over egen læring: Da de 45 minutter med lektiefag er slut, stiller eleverne sig hurtigt op på ”værdilinjen” i klassen i grøn-, gul- eller rød zone alt efter, hvor meget udbytte de mener at have fået af timen. Det er en hurtig måde at evaluere på og skabe refleksion over egen læring, fortæller læreren. De fleste står i grøn zone, fordi de synes, de har fået et godt udbytte. En enkelt dreng stiller sig i rød zone. Hans mål for timen var at træne at skrive, men han brugte det meste af tiden på at farvelægge en tegning til historien, fordi hans makker overtog skrivningen. Klassen får en kort snak om, hvordan de kan ændre det til næste gang.

”Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne bliver fagligt bedre af at have lektiefag.”

Dorrit Bang, dansklærer

I mål: Elevernes individuelle læringsmål evalueres løbende og eleverne støttes i at sætte sig nye mål. En af drengene, der er meget genert, havde som slutmål at kunne læse op for hele klassen. Hans første delmål var at blive tryg ved at læse op for sin sidemakker. Da han havde opnået det, satte han sig selv det mål, at han skulle kunne læse op for sit team. Nu kan han læse op for hele klassen uden problemer.

Blåt og hvidt kontor: Til lektiefaget har alle elever ”et blåt kontor” med dansk-opgaver og et ”hvidt kontor” med matematikopgaver, som passer til deres læringsmål. I matematik kan de også vælge at arbejde i værksteder, hvor de eksempelvis kan træne regnestykker ved at spille spil. Det var et stort arbejde at få lavet mapperne, men når det først er gjort, tager det ikke så lang tid at fylde på, når nye læringsmål skal nås, fortæller lærerne.

Inklusion: ”En af de ting, der gør lektiefag fedt er, at alle har personlige mål – ikke kun de elever, der er bagud fagligt. På den måde er alle inkluderet, selvom eleverne ikke er på samme niveau. Alle eleverne er blevet gode til at reflektere over, om de får lært dét, som de har sat sig for i timen, og det kommer specielt de fagligt svage elever til gode,” siger Jane Egel Thomsen.

God investering:  ”Det tog lang tid første gang, vi skulle have lavet læringsmål for alle eleverne, men når det først er gjort, går det rimelig hurtigt løbende at justere målene. Jeg oplever, at det giver en værdi til fagene blandt andet fordi det i højere grad giver mening for børnene, hvorfor vi gør, som vi gør. De bliver også mere reflekterede over deres egen læring. Da vi skulle forny læringsmålene, havde mange af dem allerede selv tænkt over, hvilke mål, der stadig krævede en indsats, hvilke de havde opnået og hvad der kunne være deres næste mål,” fortæller Jane Egel Thomsen, der er matematiklærer i 2. klasse.

Elektronisk feedback: Eleverne kan også vælge at træne staveord, krydsord eller regnestykker på Ipad. ”Det er et godt redskab, for eleverne synes det er sjov og får med det samme feedback på deres opgaver. Samtidig kan vi lærere også bruge det til hurtigt at se, hvor eleven er fagligt,” siger matematiklærer Jane Egel Thomsen.

Tidspunktet: Lektiefaget ligger fra 13.55-14.40 tre dage om ugen. Selvom årsagen oprindeligt er, at elever og forældre kan vælge det fra, er Dorrit Bang godt tilfredse med tidspunktet. ”Energien er ved at fise ud af eleverne sidst på dagen, så de almindelige timer magter de ikke, men det her vil de gerne og får noget ud af det. De kan selv vælge, hvad de vil arbejde med, og orker de kun at sidde at læse en dag, så er det dét, de gør,” siger Dorrit Bang.

Skolebørn nr.3 2015 INDHOLD