Forrige - Næste
Få Skolebørn online
Vil du have Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke fire gange om året? Vi giver ikke din email-adresse videre til andre.
Magasinet Skolebørn er forbeholdt forældre på skoler, der er medlem af Skole og Forældre. Er din skole ikke medlem, kan din skolebestyrelse melde sig ind her.
SIDE 3/17
TEMA: LÆRINGSMÅL
Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt?
Forældre efterlyser mål for deres børn i skolen
Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
Det er syv gange så effektivt at give elever læringsmål og feedback, som at få færre elever i klassen. Problemet er, at det bruges alt for lidt og for dårligt, mener både forældre og forskere. Ni ud af ti forældre ønsker konkrete mål for deres børn i skolen og de vil gerne samarbejde med lærerne om det, viser Skolebørns ny undersøgelse.
Så effektivt er læringsmål og feedback
• Det er i top 3-10 på listen over 138 faktorer, der har betydning for elevers læring.
• Det er dobbelt så effektivt som gennemsnittet af alle undersøgte tiltag.
• Det betyder dobbelt så meget som elevens socioøkonomiske baggrund og mere end elevens kognitive evner.
• Det er dobbelt så effektivt som hjemmearbejde og næsten syv gange så effektivt, som at reducere antallet af elever i klassen.
”Jeg synes elevplanerne er gode, fordi man får viljestyrken til at blive bedre til det, man ikke er så god til. Man laver aftaler med sig selv om, hvordan man gerne vil have det.”
Undersøgelser
af elevplaner
• ”Fokus i elevplanerne er primært på status, i mindre grad på målsætning og resultat og meget lidt på opfølgning”
• ”Det er vanskeligt at finde konkrete eksempler på elevplaner, som eleven reelt har været en væsentlig del af. Det er ikke i overensstemmelse med de intentioner, lærerne udtrykker, at de har.”
• ”Formålene med elevplanerne fremstår uklart for både elever, forældre og lærere.”
• ”Elevplanen har endnu ikke fundet en form, hvor den løbende inddrages i undervisningen.”
Et forskningsprojekt fra DPU i 2009 viste, at der var en ”signifikant positiv effekt” på udbyttet af undervisningen for elever med særlige behov, hvis der var en god brug af elevplaner. Undersøgelsen viste dog samtidig, at der for cirka 60 procent af eleverne i undersøgelsen næsten aldrig eller kun nogle gange var en god brug af elevplaner.
En ph.d. fra Aarhus Universitet fra 2012 konkluderer, at elevplaner i højere grad bruges til formidling til forældrene, end som et redskab i undervisningen til at fremme elevernes læring.
EVA’s undersøgelse af elevplaner fra 2008 viser, at under halvdelen af lærerne formulerer skriftlige individuelle mål i elevplanerne, selvom det er afgørende for om elevplanerne kan motivere eleverne. Kun 11 procent af lærerne svarer, at de ”i høj grad” opstiller skriftlige læringsmål for eleverne. Undersøgelsen viser også, at de fleste lærere ikke bruger elevplanen til hverken at planlægge undervisningen eller som redskab til løbende evaluering af eleven.
Klik her!
DET SIGER
LOVEN OM EVALUERING
DET SIGER LOVEN OM EVALUERING
Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket skal ske i samarbejde med eleven og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
Folkeskoleloven §13 stk.2.
Tre enkle spørgsmål er afgørende for, hvor meget dit barn lærer i skolen: Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Konkrete læringsmål og feedback er nogle af de mest effektive redskaber til at få elever til at lære mest muligt, viser den største internationale undersøgelse nogensinde af børns læring. Danske forældre er tilsyneladende enige med forskerne. Ifølge en ny undersøgelse blandt mere end 1.700 forældre, som Skolebørn har foretaget, mener 95 procent, at det kunne styrke deres barns udvikling i skolen, at der bliver sat konkrete individuelle mål for dem. Undersøgelsen viser dog også, at seks ud af ti forældre ikke oplever, at der bliver sat sådanne mål for deres barn i skolen.
”Når vi ved, hvor vigtigt det er for elevernes udbytte af undervisningen, er det overraskende, at mindre end halvdelen af forældrene kender til, at der er opsat mål for, hvad deres børn skal lære i skolen,” siger Mette With Hagensen, der er formand for forældrenes landsorganisation, Skole og Forældre.
Elevplanen og Fælles Mål udnyttes ikke
Forældrenes oplevelse af manglende mål i skolen ligger i tråd med en intern rapport fra Undervisningsministeriets styrelse for kvalitetsudvikling,
Erfaringer med elevplaner, som magasinet Skolebørn er kommet i besiddelse af. Undersøgelsen konkluderer, at lærerne har svært ved at sætte konkrete læringsmål for den enkelte elev, selvom de udtaler, at de egentlig gerne ville. Selvom nogle skolers skabeloner for elevplaner indeholder et fremadrettet perspektiv, bliver feltet ofte ikke brugt.
En evaluering af elevplanerne fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2008 viste da også, at under halvdelen af lærerne formulerede skriftlige individuelle mål i elevplanerne. Det var ellers formålet med elevplanerne, at de skulle fremme en god evalueringskultur i skolen, efter at netop en mangel på samme fik skylden for de danske skoleelevers middelmådige faglige resultater i PISA-undersøgelsen fra år 2000, der chokerede hele landet.
Indførslen af Fælles Mål i 2003 havde også til formål at understøtte skolens arbejde med at sætte mål for elevernes læring, men en undersøgelse fra EVA fra 2012 viser, at heller ikke Fælles Mål bliver brugt efter hensigten.
”Undersøgelsen tegner et entydigt billede af, at skolerne fokuserer mere på, hvilke konkrete aktiviteter, eleverne skal lave i timerne, end på at sætte mål for, hvad eleverne skal lære,” fortæller konstitueret direktør i EVA, Katja Munch Thorsen.
Lærerne mangler viden om læringsmål
Lærerne og ledelsen i den danske skole er ikke bevidste om den positive betydning, som læringsmål har for eleverne, konkluderer undersøgelsen fra EVA. Forskningen viser, at det ikke er nok, at læreren ved alt om fødekæden og kan fortælle levende om den. Hvis eleverne skal kunne udfolde deres potentiale, skal der fokuseres på om undervisningen fører til, at eleverne forstår, hvad fødekæden er. Det er afgørende, at den enkelte elevs forståelse af emnet evalueres, så undervisningens næste skridt kan tilpasses den forståelse og viden, som eleven har.
”Det er ikke nok, at læreren har som mål, at ”vi skal nå de og de emner og læse de og de tekster”, hvis ikke formålet med det er tydeligt for både lærere og elever,” siger Katja Munch Thorsen.
Lærerne siger selv, at de planlægger undervisningen med fokus på, hvad eleverne skal lære, men når de bliver spurgt ind til, hvordan de arbejder med tydelige mål, viser det sig ofte, at de ikke arbejder systematisk med det i praksis, oplever Lene Heckmann. Hun er selv tidligere lærer, forfatter til bogen Den gode vurderingspraksis og kommer som udviklingskonsulent ud i klasser og lærerværelser i hele landet.
Kræver kompetenceløft til lærerne
”Lærerne er virkelig udfordret på det. Der er brug for et kæmpe, kæmpe kompetenceløft på området,” siger hun. Det samme konkluderer den nye rapport, der er udarbejdet for Undervisningsministeriet. Den viser også, at lærerne ikke bruger elevplanerne som et redskab til at planlægge undervisningen for at styrke en løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, som ifølge loven er formålet med elevplanerne.
”Formålene med elevplaner fremstår uklart for både elever, forældre og lærere,” lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten. Lærerne peger selv på, at de finder de eksisterende Fælles Mål utydelige og har svært ved at omsætte dem til mål, der er konkrete og relevante for eleverne. Af samme årsag bliver Fælles Mål i disse måneder derfor præciseret og forenklet, som et led i folkeskolereformen, for ”at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning,” som der står i reformteksten. I Undervisningsministeriet bliver der også arbejdet med udvikle elevplanerne, så de i højere grad opleves som et brugbart redskab for lærere, elever og forældre. Det er som led i dette arbejde, at undersøgelsen, Erfaringer med elevplaner, er blevet bestilt.
Forældre: Inddrag os nu!
Et andet formål med både elevplanerne og folkeskolereformen er at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Ifølge Skolebørns undersøgelse er forældrene mere end parate til at yde deres bidrag. Hele 96 procent giver udtryk for, at de gerne vil samarbejde med lærerne om at opstille konkrete individuelle mål for og med deres barn. Kun halvdelen af de forældre, der har kendskab til læringsmål for deres børn, er dog blevet inddraget i arbejdet. Ligeledes er det mindre end hver tredje forælder, der oplever, at elevplanen også handler om, hvordan de kan støtte op om deres barns læring. Den manglende inddragelse af forældrene i forhold til mål og vurdering er også noget, som Lene Heckmann oplever ude på skolerne.
”Det kunne gøre en kæmpe forskel for elevernes læring, hvis lærerne åbnede op for et samarbejde med forældrene. Min oplevelse er, at på mange skoler bliver forældrene stort set ikke brugt til andet end at bage kage til arrangementerne. Jeg ved det kan være vanskeligt, men i en tid hvor så mange forældre vælger privatskoler, er lærerne simpelthen nødt til at vise, at de gerne vil bruge forældrene som en samarbejdspartner og ressource,” siger hun. Skolebørns undersøgelse understreger, at stort set alle forældre gerne vil inddrages: Hele 99 procent vil nemlig gerne støtte deres barn i at nå de mål, der er sat op for dem i skolen.
Lærere får heller ikke feedback
Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun er eleverne, der mangler mål og feedback. Det gælder også lærerne selv. EVA’s undersøgelse af brugen af Fælles Mål viser, at der mangler tydelige forventninger til lærernes arbejde med mål fra skoleledelsens side:
“Skolelederne i vores undersøgelse udtrykker tillid til, at lærerne bruger Fælles Mål i deres planlægning af undervisningen, og det betyder, at de hverken stiller krav eller spørger ind til, hvordan lærerne i praksis arbejder med mål,” fortæller Katja Munch Thorsen. Undersøgelsen viser også, at arbejdet med elevplanerne lykkes bedst, når skolelederen har tydeliggjort formålet med elevplanerne overfor lærerne og giver dem sparring i forhold til det pædagogiske arbejde med dem.
Den internationale TALIS-undersøgelse viser desuden, at danske lærere og danske skoler generelt ikke evalueres i særlig høj grad. 32 procent af de danske lærere arbejder på skoler, der ikke har udarbejdet en selvevalueringsrapport mindst én gang inden for de seneste fem år, mens skolelederen ifølge cirka 90 procent af lærerne aldrig eller sjældent kommer med forslag til, hvordan lærerne kan forbedre undervisningen.
Se eksempler på forskellige vurderingsskemaer, der inddrager forældre, elever, kammerater etc. her.
Forældre til skolen: Brug os! Syv ud af ti forældre vil enten inddrages mere eller anderledes.
”Jeg synes elevplanerne er gode, fordi man får viljestyrken til at blive bedre til det, man ikke er så god til. Man laver aftaler med sig selv om, hvordan man gerne vil have det.”
Se Københavns Kommunes bud på en skabelon til en elevplan med læringsmål og inddragelse af forældre.
Magasinet Skolebørn · Nr. 5 - December 2013, 79. årgang · (dateret fra første nummer af Forældreraadstidende) · Oplag: 10.500 · Magasinet udkommer 4 gange om året · Deadline for næste nummer: 20. december 2013 · ISSN: 1398-1269 · Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær: Lizzi Ege Johansen · Layout: Woer+Gregorius · Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S · Annoncer: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk · 28933680 · Abonnement: Trykudgave, personligt helårs: kr. 600,- · Tillæg for ekstra trykte magasiner til medlemsskoler: 260,- pr. år. Artikler bragt i Skolebørn er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik · Forsiden: Foto af Lars Bertelsen.
Landsorganisationen Skole og Forældre blev stiftet i 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser
Sekretariatet: Kvægtorvsgade 1 · 1710 København V · Telefon: Mandag-fredag 9-14 på 33261721
post@skole-foraeldre.dk - www.skole-foraeldre.dk
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her: http://www.skole-foraeldre.dk/OmOs/Annoncer.aspx