CASE: MOR GIVER FEEDBACK
Forskellige børn
– forskellig støtte
Tvillingemor har måttet indse, at hun skal have helt forskellige redskaber op af værktøjskassen for at støtte og motivere sine to vidt forskellige piger for skolearbejdet. Lærerne bør have mere fokus på, hvad der giver den enkelte elev lyst til at lære, mener hun.
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: PRIVAT
Hvad har du lavet i skolen? I dag er det Silke, der bliver hentet først, da hendes tvillingesøster, Jasmin, har en legeaftale. Silke fortæller sin mor, at de har haft besøg af en forfatter og gengiver næsten ordret den historie, som forfatteren har læst op. Da det senere på dagen er søsterens tur til at fortælle om sin skoledag, nævner hun ikke forfatteren med et ord. Til gengæld fortæller hun en historie, hun selv har digtet.
”Selvom de er tvillinger, er der stor forskel på, hvordan mine piger oplever verden, og hvad de går op i. Derfor har jeg med tiden lært, at der også er stor forskel på, hvordan jeg kan motivere dem for skolearbejdet og støtte dem i at lære de ting, som de synes er svære,” siger Pia Torreck, der er mor til Jasmin og Silke, der nu går i 5. klasse.
Fandt skønheden i klokken
Jasmin giver hurtigt op, mens Silke er meget vedholden. Jasmin har en livlig fantasi og elsker smukke ting. Silke foretrækker den konkrete virkelighed. Derfor har de også en helt forskellige tilgang til fagene i skolen. Silke knokler på med at løse matematikopgaver med stor iver, mens det for Jasmin er forfærdeligt. Sådan var det også, da pigerne i sin tid skulle lære klokken. Silke havde lært det for længst. For Jasmin var det stadig en gåde. I hvert fald indtil hendes mor fandt en app, som Jasmin synes var sjov at arbejde med. Når man svarede rigtigt på spørgsmål om klokken, fik man smukke fisk til sit akvarium.
”Det fangede hende, at hun kunne sidde og nusse med at samle skønne fisk, og pludselig havde hun lært klokken,” fortæller Pia. Hun har også fundet ud af, at Jasmin helst skal lære gennem hænderne, så de har tegnet brøker og øvet ligninger med rosiner og tallerkener.
Fagtekst i fristil
Helt anderledes er det med Jasmins motivation i dansk. Hun elsker selv at finde på historier og kaster sig med det samme over opgaven, når de får stil for i klassen. Det er til gengæld et skrækscenarie for søsteren. En gang havde pigerne fået stil for med temaet ”Under havet”. Jasmin gik med stor iver i gang med en fantasifuld historie om en havfrue, mens Silke sad helt lammet foran det tomme papir.
”Jeg går meget op i, at vi skal prøve at finde den vej, der motiverer dem for en opgave. Silke havde tidligere haft det sjovt med at skrive en fagtekst, så vi fandt på, at hun kunne undersøge, hvad der er i havet. Det endte med, at hun skrev en dokumentation af, hvad der findes af havplanter. Det syntes hun var interessant,” siger Pia.
Fælles mål med læreren
Pia Torreck kunne godt tænke sig, at lærerne i langt højere grad samarbejdede med forældrene om at opstille mål for eleverne og gik i dialog om, hvordan målene bedst opnås. I stedet for at give alle de samme lektier for, kunne det for eksempel være, at en elev havde behov for at træne tabeller i en periode derhjemme, mens en anden måske skulle øve sig i mundtlige oplæg.
”Så kan man tage en snak om, hvordan man bedst arbejder med målet, så det også bliver sjovt for det enkelte barn. Jeg ville gerne have, at lærerne var lidt bedre til at tage udgangspunkt i de enkelte elevers styrker og motivation. Dér kunne de med fordel tale med os forældre. Jeg forsøger selv at fortælle mine børns lærere, hvad jeg oplever. For eksempel har jeg set, at Jasmin knokler som en sindssyg, så snart det handler om musik eller teater. Måske kunne det bruges til at fange hendes motivation i forhold til de fag, som hun har svært ved og ikke er motiveret for,” siger Pia Torreck. Hun har oplevet så stor en effekt af hendes forskellige tilgange til at støtte sine to døtre i skolen, at hun i sin fritid har lavet hjemmesiden www.sjovskole.dk om, hvordan man kan støtte børns motivation og kropslige læring.
Pias seks råd til andre forældre
1. Fang barnet i at gøre noget godt – noget det lykkes med.
2. Læg mærke til, hvornår dit barn er glad og er motiveret for at lære. Er der et mønster i det?
3. Tænk over, hvordan den motivation kan bruges til at løse opgaver, som er svære for dit barn.
4. Slet ordet ”men” i dit ordforråd. Det ophæver det positive i en feedback. Eneste undtagelse er sætningen: ”Du kan måske ikke endnu, men du skal nok få det lært, hvis du øver dig”.
5. Tal ofte om, hvorfor det er vigtigt at gå i skole og kom med eksempler på, hvad man kan bruge det, man lærer, til.
6. Bak op om kammeratskabet i klassen. Hvis børnene er trygge og glade, lærer de langt mere.
Magasinet Skolebørn · Nr. 5 - December 2013, 79. årgang · (dateret fra første nummer af Forældreraadstidende) · Oplag: 10.500 · Magasinet udkommer 4 gange om året · Deadline for næste nummer: 20. december 2013 · ISSN: 1398-1269 · Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær: Lizzi Ege Johansen · Layout: Woer+Gregorius · Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S · Annoncer: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk · 28933680 · Abonnement: Trykudgave, personligt helårs: kr. 600,- · Tillæg for ekstra trykte magasiner til medlemsskoler: 260,- pr. år. Artikler bragt i Skolebørn er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik · Forsiden: Foto af Lars Bertelsen.
Landsorganisationen Skole og Forældre blev stiftet i 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser
Sekretariatet: Kvægtorvsgade 1 · 1710 København V · Telefon: Mandag-fredag 9-14 på 33261721
post@skole-foraeldre.dk - www.skole-foraeldre.dk
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her: http://www.skole-foraeldre.dk/OmOs/Annoncer.aspx