SPØRGSMÅL I STEDET FOR SVAR

”Når man kommer træt hjem fra arbejde og står midt i madlavningen, er det nogle gange lettest bare at sige det er rigtigt, det er forkert eller det er flot, når man vil give feedback på sine børns lektier eller skoleopgaver. Men faktisk hjælper det børnene meget mere, hvis man stiller nysgerrige spørgsmål til opgaven og træner dem i at vurdere sig selv,” siger Lene Heckmann. Som baggrund for sin bog har hun gennemgået den nyeste forskning på området deriblandt John Hattie, der er kendt for at have gennemtravlet stort set alle internationale undersøgelser af, hvad der gør skoleelever bedre rent fagligt.

Som forælder kan man stille de samme tre spørgsmål sammen med sine børn, som ifølge Hatties forskning er afgørende for god feedback: Hvor skal jeg hen, hvor er jeg nu og hvad er næste skridt?

”Man kan hjælpe sine børn med at se, hvad formålet er med en opgave. Hvad er det, de skal lære af den? Hvad kan de bruge det til? Hvad kan de allerede, og hvordan de kan brug det til at komme videre,” siger Lene Heckmann.

FOKUS PÅ UDVIKLING I STEDET FOR KONKURRENCE

Fra sin tid som lærer husker Lene Heckmann, at der til forældresamtalerne var mange forældre, der pressede på for at få at vide, hvordan deres børn lå fagligt i forhold til de andre elever i klassen. Også karaktergivningen har som regel fokus på, hvordan eleverne klarer sig i forhold til hinanden. Det er dog en helt forkert måde at vurdere på, hvis man ser på de undersøgelser, som Hattie har gennemgået. Forskerne bag undersøgelserne sætter spørgsmålstegn ved hele klassekulturen, der har fokus på karakterer, rangordninger, guldstjerner, udmærkelser og konkurrence.

”Det handler ikke om bedømme folk på, hvor de ligger i forhold til de andre. Det har en langt større effekt, hvis fokus er på den enkeltes udvikling og forbedring. Som forælder kan man hjælpe sit barn til at få øje på den læringstilvækst, der er sket for ham eller hende i stedet for, at de måler sig med de andre i klassen,” siger Lene Heckmann. Igen er det vigtigt at fokus er på det, som eleverne har gjort godt. Man kan for eksempel se, hvor mange rigtige barnet havde i retstavning denne gang i forhold til sidste gang. Er der sket en positiv udvikling? Og hvad kan barnet gøre for at få fire mere rigtige næste gang? For de mindre børn kan man hjælpe dem til at se, hvordan de gør fremskridt med skrivningen ved eksempelvis at sige: ”Kan du se, at nu skriver du bogstaverne på linjen. Se hvordan du for fire måneder siden skrev bogstaver, der fløj op og ned som balloner.”

”Det er en kæmpe motivationsfaktor for børnene, hvis de kan lære at se deres egne fremskridt,” siger Heckmann.

BLIND ROS OG PRÆMIER VIRKER IKKE

Fokus på succes, betyder dog ikke, at man bare skal rose. Ros er nemlig ikke altid godt. Hatties forskning viser, at ros og belønninger som eksempelvis præmier eller klistermærker ikke virker, fordi de meget sjældent indeholder information om den opgave, der skal løses, eller det mål, der skal nås. Faktisk viste det sig i flere undersøgelser, at de ydre belønninger virkede negativt, fordi det underminerede den indre motivation, specielt i forbindelse med interessante opgaver.

”Hvis ros skal have effekt, skal den være ekstremt konkret. Det nytter ikke noget bare at sige hvor er det flot, når dit barn har løst en opgave. Rosen skal være rettet mod det, som barnet har gjort for at løse opgaven. I stedet kan man for eksempel sige: Jeg kan se, at du har arbejdet meget længe med det, du var god til at bevare koncentrationen, godt du har brugt lineal eller lignende. Den bedste effekt opnår man, hvis rosen er rettet mod det, som var målet med opgaven,” forklarer Heckmann.

KONTROL FJERNER MOTIVATIONEN

Det man i hvert fald ikke skal gøre, som hverken lærer eller forældre, er at rette opgaver igennem alene for kontrollens skyld. Forskningen viser, at hvis vurderingen bruges til at kontrollere uden at blive anvendt i sammenhæng, kan den hæmme elevens motivation og lyst til at lære. Noget af det mest effektive for læringen er derimod, hvis man kan træne børnene i selv at finde deres fejl.

VURDERING AF BARNETS SELV

En anden fejl, som man hurtigt kan komme til at begå som både lærer og forældre er at rette sin vurdering mod barnets selv eller person for eksempel ved at sige: ”Hvor er du dygtig!” eller ”Du er vel nok intelligent.” Dels er der for lidt information i forhold til, at barnet kan lære af det. Dels er der en fare for, at det kan føre til en stærk frygt for nederlag, fordi barnet kan føle sig som mindre værd som menneske, hvis han/hun fejler. Problemet rent fagligt kan være, at de sætter sig for lave mål og ikke tør spring ud i udfordringer, for at minimere truslen mod selvet.

”Jeg kan se i skolen, at der er mange børn, der er bange for at begå fejl. Det er synd, for vi kan jo lære rigtig meget af vores fejl. Som forældre handler det om, at vi retter vores vurderinger mod børnenes  handlinger og ikke mod deres person,” siger Lene Heckmann. Hvis man for eksempel har et barn, der har det vanskeligt ved at lave lektier, kan man hurtigt komme til at sige: ”Du er dårlig til at lave lektier”. Så er udtalelsen rettet mod barnet som person. Man kunne i stedet for sige ” Når du flere gange mens du laver lektier, også lige skal lave noget andet, tager det lang tid at få lektierne lavet og jeg vil gerne have at vi kommer i gang nu.”