”Øh, far?”

”Ja, skat?”

”Skulle jeg ikke i skole?”

”Jo da.”

”Hvoffer holder vi så nede ved Børnehaven?”

”Ahhh, for fucks sake!”

”Fååhhr? Det betyder faktisk fire på engelsk, det gør far.”

Bilen bliver vendt, og vi haster i den anden retning af byen. Denne gang mod skolen.

Vi spurter forbi morgengårdvagten, som næsten umærkeligt kaster et blik ned på sit ur for at minde mig om, at den er 8.06 og klokken (som jo ikke ringer ind) ringede ind 8.05.

Sammen prøvede vi at tage Walk of Shame med værdighed: Den lange gåtur ned igennem aulaen ned til 0. klasserne. Undervejs forbi kantinen hvor lærer nummer 2 sender sit bedrevidende klokkeslætsblik – serveret pænt med det overbærende smil og træk på skulderen, som siger:

”Ja, der er jo meget, der skal holdes styr på, når ens barn starter i skolen.

Da vi rundede hjørnet ind til 0. klasserne, var vi kun en lille smule forsinkede.

”Den er hjemme,” tænkte jeg. ”Det lykkedes og de 5 minutters forsinkelse, må jeg kunne charme mig ud af.”

I et fjernt hjørne af min hjerne, var der en alarmklokke, der bimlede svagt, men den overdøvede på ingen måde mit triumftog over, at vi havde klaret skærene.

Det gjorde Kasper til gengæld, da han rykkede mig i armen og sagde:

”Far, hvor tror du, de alle sammen er henne?”

”Ja, det ved jeg sørme ikke, skat. ”

Klasselokalet var gabende tomt.

Min hjerne kørte på højtryk og kørte en hurtig tjekliste igennem:

Det er tirsdag, ikke? Tjek.

Vi er på den rigtige skole? Tjek.

Det er det rigtige barn, jeg har forsøgt at aflevere det rigtige sted? Tjek.

Redningen kom i form af en (i situationen lidt for frisk) lærer fra én af de andre klasser.

”De er alle sammen til Forming nede i lokale 19”, sagde hun med favnen fuld af farvekridt.

”Ja, der er de jo nede hver tirsdag. Det står jo også på Forældreintra.”

Det var den, alarmklokke, der havde bimlet: Forældreintra.

Faktum er, at kombineret med overgangen fra at have et børnehavebarn til at have et skolebarn, var Forældreintra ligeså velkommen i mit liv, som en fis i et sæt regntøj.

At få knægten klar til Børnehaven er pærelet:

Er flyverdragten pakket?

Fint, så har vi det hele. Og han skal bare være der inden klokken 10.00.

Skolestarten derimod er et virvar af regler, som ikke burde være så svære af klare: Få ham i skole inden klokken 8.05.

Men når der bliver smidt en madpakke, skoletaske, udetøj til frikvarteret og en lillebror derhjemme oven i hatten, så er der lagt i kakkelovnen til et forhindringsløb, som ikke bliver lettere af at Forældreintra gemmer på små listige overraskelser, som den vi fik dén morgen.

For det hele gik godt. Kasper og jeg fandt formningslokalet og den – forbløffende overbærende - klasselærerinde, som med at smil sagde:

”Ja, der er jo meget, der skal holdes styr på, her i starten. Har du læst på Forældreintra at gymnastiktimen er flyttet til i dag?

”Jaja,” løj jeg, og kyssede hurtige Kasper farvel, så jeg kunne nå at spurte hjem og hente hans gymnastiktaske.

 

 

Læs også klummen fra sidste nummer af Skolebørn.

”Forældreintra var ligeså velkommen i mit liv, som

en fis i et sæt regntøj.”