Forrige - Næste

SIDE 12/17

B.S. efterlyser:

Bedre disciplin i skolen

– og hos forældrene

Det skal være in at opføre sig ordentligt i skolen, mener den tidligere jægersoldat, B.S. Christiansen, der giver både forældre og lærere en kærlig opsang: ”Få styr på jer selv, så I kan få styr på børnene,” lyder det.

Ned, klar, go! B.S. Christiansen tager tid på drengene fra 7.y på Ordrup Skole, der skal gå krabbegang fra den ene ende af lokalet til den anden. I dagens anledning er øvelsen til ære for fotografen, men den danske skole kunne godt lære lidt af militæret i forhold til disciplin og ledelse, mener den tidligere elitesoldat og coach.

“Jeg mener ikke, at det hele skal være kæft, trit og retning, men jeg kunne godt ønske for børnenes egen skyld, at de blev bedre til at opretholde dyder, som at have respekt for læreren, komme til tiden og række hånden op, når man gerne vil sige noget,” siger B.S. Christiansen, der har klasserumsledelse som en af sine mærkesager. Han synes, at de allerfleste lærere gør det virkelig godt og kan se, hvor meget hjerteblod og fritid de lægger i deres arbejde.

”Jeg beundrer dem for deres daglige gerning. Lærere og pædagoger har de vigtigste jobs i vores samfund og burde derfor også tilhøre de højest lønnede i samfundet. Det er en ekstrem vigtig opgave, de varetager hver eneste dag, nemlig uddannelsen af de kommende generationer,” siger B.S.

Den erfarne mental-træner, har dog også observeret, at nogle lærere har svært ved at få skabt plads til indlæringen blandt nutidens ”mange urolige og uopdragne børn”.

 

Erobring af klasselokalet

Det handler i høj grad om, at lærerne skal blive bedre til at lede ved at skabe respekt om deres person i klassen, mener B.S., der gerne så, at der indføres et fag på lærerseminariet, der hedder Erobring af klasserummet eller Klasserumsledelse.

 ”Du kan som lærer være nok så klog og belæst, men hvis du ikke forstår at erobre klasserummet og udøve en naturlig autoritet, kan du ikke trænge igennem med al din faglige kunnen. Lærerens vigtigste opgave er at motivere eleverne og lede dem til at løse de opgaver, som skal udvikle dem fagligt og socialt. Det kan man kun, hvis man kan skabe ro i klassen og hvis eleverne har tillid til og respekt for én,” siger han.

 

Få styr på dig selv først

Der er dog lige en opgave, der skal klares, før man som lærer kan få den respekt og tillid, der skal til for at blive en god leder for eleverne - og før man som forælder kan være en god rollemodel for sit barn. Og det er ikke en let opgave. Det hele begynder nemlig med én selv.

”En forudsætning for at kunne lede andre er, at man kan lede sig selv,” siger B.S. Man skal selv hver eneste dag opføre sig ordentligt, være troværdig og vise, at man er til at stole på.

”Det var noget af det, jeg lærte, da jeg trænede jægersoldater: Det er sådan set ligegyldigt, hvor god du er til at skyde og springe i faldskærm. Når det gælder, så følger dine mænd dig kun, hvis de i hverdagen har fået respekt for dig. For så føler de implicit tillid og tryghed ved dig som person,” fortæller han. Problemet - ifølge B.S. - er, at mange voksne lever et utroværdigt liv og ikke har styr på sig selv. Derfor kan de heller ikke få styr på henholdsvis deres børn og elever.

”Mange voksne er slet ikke til stede. De har så travlt med alt det, de tror de skal være. De skal have den rigtige kone/mand, bil, hus og hund. Men inderst inde er de kede af det, for de prøver at være en anden person, end de er, og føler derfor ikke, at de slår til,” fortæller B.S. ud fra sin erfaring med at arbejde med mennesker. Og hvordan er det så lige, at man får styr på sig selv? Man skal starte fra en ende, lyder det. Man er nødt til at reflektere: Hvem er jeg? Hvad er det jeg vil med mit liv?

 

Voksne begår psykiske overgreb

Hvis ikke det grundlæggende er på plads, kommer man til at reagere uhensigtsmæssigt, har B.S. erfaret mange gange.

”Jeg har oplevet mange voksne, der kommer til at begå overgreb på deres børn rent psykisk, fordi de ikke er i balance med sig selv. Hvis deres dreng ikke kan sove om aftenen, ser de ham som umulig og skælder ham ud. De tænker ikke på, at det ikke nødvendigvis er drengen, der er et problem. Måske har forældrene givet ham sukker lige før sengetid, han kom ikke i seng til tiden dagen før, eller der er noget, som han er bange for. Når man selv er presset, har man ikke det overskud, der skal til for at undersøge årsagen til problemet, og får dermed ikke løst problemet på en konstruktiv måde. Det samme gælder for skolelærere. Det er vigtigt, at en lærer har overskud til at undersøge, hvad årsagen er til en elevs adfærd eller ændring i normal-opførsel. Ofte er en uhensigtsmæssig adfærd kun et symptom på et dybereliggende problem. Og det er dét, lærere og forældre skal have overskud, til at finde ind til. Det er ikke dét, at et barn siger, at han eller hun har ondt i maven. Men det er årsagen til, at de siger det, der er interessant.”

 

Forældre: Ret ind!

Ansvaret for disciplinen i skolen og respekten for læreren påhviler også forældrene, mener B.S.

”Nogle forældre sidder ved spisebordet og taler dårligt om klasselæreren. Børn vil altid tro på, at det som mor og far siger og gør, er det rigtige, så hvordan skal det barn så navigere i skolen, når de har den lærer? Der skal man tænke sig om,” siger han.

Elitesoldaten mener også, at det er vigtigt, at forældrene ”retter ind”, når der er beskeder fra skole og lærere:

“I dag er der en tendens til, at alt skal diskuteres og vendes og drejes. Nogle gange skal man som forælder bare sige: Javel. Det er hørt, forstået og taget til efterretning fra i morgen tidlig. Hvor svært kan det være?”

På den anden side skal lærerne og skolen også tage udfordringen med forældrene på sig. Alt for mange skoler og lærere lider af en berøringsangst, som besværliggør samarbejdet med forældrene, mener B.S.

”Der er lidt for meget kollektiv skældud på intranettet a la: Vil I ikke nok være søde at møde til tiden eller sørg nu for, at jeres børn læser lektier og afleverer opgaver til tiden. Der synes jeg, at skolen bør være mindre konfliktsky og henvende sig direkte til de forældre, hvis børn kommer for sent, ikke laver lektier etc. Det er simpelthen bare ikke i orden, og det skal skolen turde sige direkte til os.”

 

Kæmper hver dag

Puha vil mange nok sige. Det er noget af en opgave først at få styr på sig selv og altid opføre sig ordentligt, for at kunne få styr på sine børn. Og ja, det er hårdt arbejde, understreger B.S. Også for en jægersoldat.

”Det er sådan jeg forsøger at være overfor mine egne børn, men jeg har også mine udfordringer og kan ikke altid leve op til det perfekte. Men jeg kæmper for det hver dag,” fortæller han.

 

Magasinet Skolebørn · Nr. 5 - December 2013, 79. årgang · (dateret fra første nummer af Forældreraadstidende) · Oplag: 10.500 · Magasinet udkommer 4 gange om året · Deadline for næste nummer: 20. december 2013 · ISSN: 1398-1269 · Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær: Lizzi Ege Johansen · Layout: Woer+Gregorius · Tryk:  Jørn Thomsen Elbo A/S · Annoncer: Maj Carboni (DJ), mc@skole-foraeldre.dk  · 28933680 · Abonnement: Trykudgave, personligt helårs: kr. 600,- · Tillæg for ekstra trykte magasiner til medlemsskoler: 260,- pr. år. Artikler bragt i Skolebørn er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik · Forsiden: Foto af Lars Bertelsen.

 

Landsorganisationen Skole og Forældre blev stiftet i 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser

 

Sekretariatet: Kvægtorvsgade 1 · 1710 København V · Telefon: Mandag-fredag 9-14 på 33261721

post@skole-foraeldre.dk - www.skole-foraeldre.dk