Det har i medierne længe stået sløjt til med positive historier om folkeskolen. PISA-undersøgelser, ”9.z mod Kina”, inklusion og reform har mest af alt været med til at give et indtryk af ’Verdens bedste folkeskole’ som noget nær røven af fjerdedivision.

Det er selvfølgelig langt fra sandheden, men hvis man som kommende forældre klikker ind på en skoles hjemmeside for at få et mere nuanceret syn for sagen, skal man ikke forvente at blive sine bekymringer kvit, mener kommunikationskonsulent.

”Mange folkeskolers hjemmesider bærer præg af en manglende forståelse for, hvor vigtigt det er at kommunikere med omverdenen. Og hvad der er væsentligt at få fortalt. Blandt andet hvad skolen står for og tror på. Hvad den kan, og hvad den gør. En hjemmeside er jo ikke en opslagstavle til interne informationer,” siger Trine Vendelboe Juul, der tror, at mange vælger privatskoler, fordi de har været vant til at skulle sælge sig selv og dermed er bedre til at fortælle, hvad de rummer.

 

Forandring rimer på fortælling

Med reformen er der imidlertid en kærkommen mulighed for få skabt en ny og stærk fortælling om folkeskolen.

”Enhver større forandring giver anledning til at fortælle, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvor vi er på vej hen, og ikke mindst hvordan vi kommer derhen. Det er kernen i al fortælling, og derfor er reformen faktisk en gave til de skoler, der halter bagefter med kommunikationen”.

Trine Vendelboe Juul mener, at forældrene i skolebestyrelserne med fordel kan støtte skoleledelsen i netop den opgave, fordi de bl.a. kan se på skolens nye virkelighed med friske forældreøjne og pege på, hvad det er, man har behov for at vide som forældre, der skal vælge skole til sit barn. Eller hvad de nuværende forældre bekymrer sig om, når skolen starter igen efter sommerferien. Hvad betyder det for elevernes hverdag, at skolen skal åbne sig mod lokalsamfundet, at skoledagen bliver længere, og der skal arbejdes med understøttende undervisning?

”Det kan alt sammen vendes til noget konstruktivt til at få fortalt en masse positive budskaber og gode historier. Men det kræver, at skolerne begynder at arbejde mere strategisk og målrettet med deres kommunikation. Helt grundlæggende kunne de overveje at få udarbejdet en kommunikationspolitik, der kan guide dem i det daglige kommunikationsarbejde,” siger Trine Vendelboe Juul.

 

DET KAN EN KOMMUNIKATIONSPOLITIK INDEHOLDE

1. Formål med skolens kommunikation: Hvad skal den understøtte og hvorfor?

2. Principper og grundværdier for kommunikationen. Sådan kommunikerer vi her på skolen. Og sådan kommunikerer vi IKKE.

3. Mål og succeskriterier for specifikke indsatsområder. Som fx kommunikation til pressen, på hjemmesiden, på intranettet, på sociale medier, ift. skole-hjem kommunikationen.

4. Vigtige issues og interessenter. Hvilke emner og historier skal vi huske at kommunikere til hvem og til hinanden.

5. Vejledninger. Eksempelvis: ’Sådan bygger vi en pressemeddelelse op’, ’Undgå emailens 7 dødssynder’, ’Sådan skriver vi brugervenligt på hjemmesiden, ’Opskriften på den gode historie’, ’Det effektive møde’, ’Den konstruktive forældresamtale’.

 

 

IDÉER TIL HISTORIER PÅ HJEMMESIDE OG INTRA

• Et lille filmklip, der viser, hvordan man arbejder med understøttende undervisning.

• Historien om, hvad et samarbejde med den lokale musikskole har betydet for musikundervisningen.

• Interview med en forælder til et barn, der er blevet inkluderet i en normalklasse. Med citater fra eleven selv.

• Billeder fra skolens lounge-rum, hvor eleverne har mulighed for få ro og lade op.

• Faktabokse om skolens principper, mål, arbejdsmetoder og formål, der passer til de enkelte historier.

 

Læs mere om Trine Vendelboe Juul på www.a2be.dk

 

Læs Trine Vendelbos kronik i Jyllands-Posten om positive inklusionsfortællinger: Fortællingen on viljen til at ville lykkes.