Alle skoler har en anti-mobbeplan. Men betyder det, at vi er tættere på at komme mobningen til livs i de danske folkeskoler? Ikke nødvendigvis hvis man spørger professor i socialpsykologi og mangeårig forsker i mobning på Aarhus Universitet, Dorte Marie Søndergaard. Nok er vi blevet bedre, men planer gør det ikke alene, siger hun:

   ”Mange steder er anti-mobbeplanerne så overordnede, at de er svære at bruge til noget konkret. De når ikke længere end til, hvad jeg vil kalde ’niveauet for gode hensigter’. Der er skoler, der bryster sig af flotte anti-mobbestrategier, men hvor der samtidig finder massiv mobning sted i mange klasser.”

   Professoren opfordrer skolebestyrelserne til at bruge forskningen noget mere, når man diskuterer, hvordan skolen kan skabe bedre trivsel og forebygge mobning.

   ”Der er enormt meget ”synsning” derude. Folk synes en masse i stedet for at se på noget af det, forskningen viser. I øjeblikket synes alle, at man skal slå hårdt ned på dårlig adfærd og disciplinere mere, selvom der intet belæg er for det i forskningen,” siger hun.

 

Virker ’Den varme stol’?

Dorte Marie Søndergaard er blandt andet kritisk over for nogle af de metoder, der bygger på samtale blandt eleverne, som er meget brugt på skolerne. Et eksempel er ”Den varme stol”, hvor eleverne på skift bliver placeret på en stol i midten af klassen, hvorefter alle kan stille spørgsmål, eller hvor man skal sige, hvad der er af konflikter i gruppen, og hvad man synes om hinanden. Det er metoder, der kan bruges forkert, mener Dorte Marie Søndergaard.

   Ph.d. studerende Stine Kaplan Jørgensen, der er i gang med at forske i brugen af dialogbaserede metoder i folkeskolen, mener ligefrem, at samtalemetoderne kan øge eller skabe grobund for mobning. Metoden kan skabe plads til, at klassen opstiller kategorier for, hvordan det er ”rigtigt” at være ved at klistre etiketter på hinanden, mener hun.

   ”Der vil ofte sidde nogen tilbage, der tænker: Hvorfor sagde de ikke, at jeg var sjov og sej? Hvorfor sagde de kun én ting om mig, men ti om de andre? Hvorfor sagde de, at jeg var god til at sjippe, når alle ved, at jeg ikke er god til at sjippe?” forklarer Stine Kaplan Jørgensen.

   Hun mener dog ikke, at vi skal skrotte alle metoder, der bygger på samtaler, for nogle kan godt virke, hvis sammenhængen er den rette.

   ”Min pointe er, at vi ikke skal hellige os en bestemt metode. Vi skal være varsomme med alle de metoder, vi bruger og blive bedre til at evaluere på, om det rent faktisk virker, det vi gør,” siger Stine Kaplan Jørgensen.

 

Skab værdighed og fællesskab

Dorte Marie Søndergaard foreslår en helt anden tilgang, hvis man oplever mobning i en klasse. Det gælder om, at prøve at lave lidt om på hierarkiet i klassen, så dem, der er i udkanten af fællesskabet bliver fremhævet i stedet for at opfordre til bekendelser på klassemøder og på den måde bekræfte idéen om, at de er svage personer. Man kan for eksempel tænke over, hvilke typer aktiviteter, der kan sættes i gang, der fremhæver hans bidrag til fællesskabet. Eller hvilke styrker, der kan fremhæves, så man får øje på, at han faktisk er en meget ok fyr.

   ”Man skal skabe værdighed for de marginaliserede i stedet for at tro, at man kan snakke mobningen væk,” siger hun.

 

Enkeltstående metoder er ikke svaret

Begge forskere peger på, at man skal finde et andet og større perspektiv frem end enkelte metoder, hvis man vil sætte ind i forhold til trivsel og mobning på en skole. Det er ikke bare én ting, der virker, men den rette sammensætning og inddragelse af alle de relevante parter.

   ”En skole, der har en systematisk og velgennemtænkt handleplan, som ikke er fastlagt, men hvor der et team, der hele tiden evaluerer. Det ved vi er effektivt,” siger Stine Kaplan.

   Forskernes synspunkt bakkes op af en ny forskningskortlægning af nordiske og internationale undersøgelser af, hvad der har en effekt på trivslen. Den viser, at de mest virkningsfulde indsatser er dem, der er systematiske, har en lang tidshorisont og inddrager både pædagoger, lærere, elever og forældre.

 

Tidlig indsats er afgørende

Og det er bare med at komme i gang. Både danske og internationale undersøgelser viser nemlig også, at det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt. Studierne peger på, at indsatser i den tidlige barndom er forudsætningen for god trivsel, faglig udvikling og et godt undervisningsmiljø for alle børn igennem hele skoletiden, fordi fundamentet for en livslang lyst til at lære og have tiltro til egne evner, dannes tidligt i børns liv.