Evaluering. Det er et af de mest effektive redskaber til at styrke eleverne fagligt. I hvert fald, hvis man spørger den newzealandske uddannelsesforsker, John Hattie, der er blevet verdensberømt for sin rangliste over, hvad der mest effektivt fremmer elevernes læring, som er lavet på baggrund af i alt 83 millioner elevers skolegang. Netop det resultat var et vigtigt argument for at indføre de nationale test på alle danske folkeskoler i 2010. Problemet er bare, at testene ofte ikke bliver brugt efter hensigten. Hvis test skal forbedre elevernes faglighed, skal resultaterne nemlig bruges til at give lærere og elever en tilbagemelding om, hvad de skal gøre for at blive bedre. Fokus skal være fremadrettet. Det viser al forskning. I stedet bliver resultaterne fra de nationale test for de flestes skolers vedkommende kun brugt bagudrettet som en status, viste en evaluering foretaget af Rambøll fra 2013, som understøttes af en ny undersøgelse fra Magasinet Skolebørn.

   ”På hver enkelt skole, og højere oppe i systemet, må man diskutere med sig selv, hvordan testresultater skal bruges - og måske især, hvordan de ikke skal bruges. Måden man bruger resultaterne på, er nemlig helt afgørende for, om brugen af test fører til noget godt eller skidt,” siger docent ved Professionshøjskolen UCC, Helle Bjerg. Hun har sammen med sine kolleger set på international forskning i brug af forskellige former for data i skolen, herunder test.

 

Test kan skade eleverne, hvis de bruges som kontrol

I lande som USA og England er test blevet brugt til at holde skoler, ledere og lærere ansvarlige for elevernes præstationer, så dårlige resultater for eksempel har medført økonomiske sanktioner og i yderste konsekvens lukning af skoler. Det ser ud til at have skabt negative konsekvenser for eleverne.

   ”En overdreven fokus på testresultater kan let skabe en præstationskultur, som er usund for elevernes læring og motivation for at gå i skole,” siger Helle Bjerg. En forskningsoversigt viser eksempelvis, at for de elever, der i forvejen havde det dårligt med at gå i skole, har det øgede fokus på testresultater betydet, at de har fået det endnu dårligere.

   ”Hvis man i forvejen er nervøs for ikke at præstere godt nok i skolen, bliver det kun værre af ofte at blive sat i en testsituation, hvor der netop er fokus på præstationen,” forklarer Helle Bjerg.

   Et andet problem, ved at skolerne i høj grad måles på deres testresultater, har i USA været, at lærerne har brugt uforholdsmæssig meget tid på at målrette undervisningen efter, at eleverne skulle klare sig godt i test, selvom det ikke nødvendigvis er det mest relevante at lære for eleverne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test kan styrke eleverne, når de bruges undersøgende

I andre lande har resultaterne fra test været med til at styrke elevernes faglighed. Et eksempel er Ontario i Canada, som er det sted, mange danske skolefolk kigger hen.

   ”I Ontario vil de sige, at test har hjulpet eleverne. I modsætning til USA og England har skolerne og hele systemet i Ontario haft fokus på at opbygge en kultur, hvor resultater fra test og andre typer evalueringer er blevet brugt til at få et nyt og systematisk blik på eleverne med det formål bedst muligt at kunne hjælpe dem,” fortæller Helle Bjerg. Hvis test skal føre noget godt med sig for eleverne, er det nemlig afgørende, at resultaterne ikke ses som en endegyldig sandhed, men som udgangspunkt for en undersøgelse og diskussion af, hvordan man fremmer elevernes læring, understreger forskeren.

   ”I stedet for, at stille skolens ledelse og lærere til regnskab for resultaterne, skal test bruges til at styrke den fælles faglige samtale om undervisning, didaktik og pædagogik,” siger hun. Først må man spørge sig selv, hvad resultaterne fra en test egentlig viser. Hvis resultaterne peger på problemer, hvad er så årsagen til de problemer og hvad kan man gøre ved det?   Resultaterne kan også bruges til at følge elevernes læring over tid. Hvilke problemstillinger er gennemgående? Og når der er sat tiltag i gang, hvordan virker de så?

   ”Det er rigtigt, at grisen ikke bliver tungere af at blive vejet – eller at test i sig selv ikke gør eleverne dygtigere. Men hvis man bruger resultaterne til at stille skarpt på noget i praksis, analysere det og bruge det som et fælles grundlag for handling, kan brug af test godt have en positiv betydning for elevernes faglighed,” siger Helle Bjerg. Hvis det skal være tilfældet, er det dog også vigtigt, at man kun bruger test som en del af et samlet billede, hvor andre typer af evalueringer og viden om eleverne også indgår - for eksempel elevernes produkter og lærernes observationer i klassen. Derudover skal der udvikles en samlet strategi på skolen og i hele systemet for, hvordan test skal bruges og ikke skal bruges, viser forskningen.

 

De nationale test bruges ikke fremadrettet

Når man så kigger på, hvordan de nationale test indtil videre er blevet brugt på de danske skoler, er billedet ikke entydigt positivt. I september 2013 udgav Rambøll rapporten Evaluering af de nationale test i folkeskolen, som de lavede for Undervisningsministeriet. Den viste, at testene ude på skolerne primært blev brugt til at skabe overblik og bekræfte eksisterende viden. Kun en mindre del af lærerne brugte testresultaterne til at tilrettelægge undervisningen fremadrettet og opstille læringsmål for eleverne, som det ellers var formålet med testene. Det billede bekræfter en helt ny undersøgelse, som Magasinet Skolebørn, har lavet med besvarelse af 1152 forældre til børn i folkeskolen.  Den viser, at mindre end en tredjedel af forældrene oplever, at de nationale test bliver brugt til at lave fremadrettede indsatser, der skal forbedre deres barn fagligt.

   En hovedkonklusion fra Rambølls evaluering er desuden, at eleverne hovedsageligt modtager kollektiv tilbagemelding fra lærerne om resultaterne af de nationale test, mens dialog med den enkelte elev om testresultater kun sker i begrænset omfang. Samtidig peger evalueringen på, at netop den individuelle dialog med eleven om resultater af testene er afgørende for testenes betydning for elevernes bevidsthed om egne styrker og svagheder samt deres motivation for at omsætte denne viden til handling. International forskning – for eksempel John Hatties - viser, at løbende og individuel feedback er en rigtig god løftestang for elevernes udvikling, men hvis feedback skal virke, skal den også være individuel og relateret til den enkelte elevs læring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kritik: De nationale test er for usikre

Det store spørgsmål er så, om de danske nationale test overhovedet kan give lærerne indblik i den enkelte elevs niveau, og dermed bruges til at sætte nye læringsmål og lave handleplaner for eleven. Det har flere forskere sat spørgsmålstegn ved i medierne de seneste måneder. Det gælder blandt andet professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Jeppe Bundsgaard, som den 18. januar skrev en kronik i Politiken med titlen Nationale test i skolen er ubrugelige. Her kritiserede han testene at være for statistisk upræcise til at sige noget brugbart om den enkelte elevs niveau. Den statiske usikkerhed blev der også sat fokus på i Fagbladet Folkeskolen i oktober 2015 med en artikel fra Ørum Skole på Djursland, hvor eleverne i en 6. klasse gentog den nationale test i læsning med en uges mellemrum. En af eleverne lå den ene uge blandt de 15 procent lavest præsterende i Danmark og den næste uge i midten.  Samme usikkerhed gjorde sig gældende for flere andre elever.

   Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udgav så den 26. februar i år en undersøgelse af måleusikkerheden i de nationale test (Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet), hvor de havde undersøgt 32.600 elever, der deltog i den samme test to gange. Den viste, at 12 procent af eleverne fik forskellige resultater i de to test.

   Professor Jeppe Bundsgaard kritiserede også testene for kun at måle på en lille del af det, som eleverne skal lære. For eksempel bliver eleverne i den nationale test i dansk kun målt på læsning, selvom det blot er en del af danskfaget. Eleverne skal blandt andet også kunne fremstille skriftlige produkter, fortolke litteratur og forholde sig kritisk til kommunikation, hvilket ikke er en del af testen. Dertil kommer, at politikerne med skolereformen har ønsket en åben skole med varierede undervisningsformer, hvor de udvikler kompetencer til fremtiden såsom entreprenørskab og demokratisk engagement – kompetencer, som ikke er en del af nogen national test. Alligevel er de nationale test centrale, når folkeskolereformens succes skal måles.

 

De nationale test har styrket evalueringskulturen

Er det så baggrund for at skrotte de nationale test, at de kun måler en lille del af elevernes faglighed og resultatet er usikkert for omkring hver 10. elev? Det mener de ikke i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeren fremhævede i et samråd i Folketinget om sagen, at Rambøll-evalueringen viste, at lærerne faktisk bruger testene til at skabe sig et overblik over elevernes individuelle faglige niveau. En af de positive konklusioner fra Rambøll-rapporten er også, at de nationale test har bidraget til at styrke skolernes systematik i deres evaluering og dermed styrket evalueringskulturen – en kultur, hvor de nationale test sjældent står alene som redskab, men typisk ses som et supplement til viden om eleverne, som også kommer fra alle mulige andre typer af evaluering.

   Og hvad er så konklusionen, hvis der er nogen? Umiddelbart ser det ud som om, at de nationale test er kommet for at blive. Hvis de skal fungere bedst muligt er det derfor vigtigt, at det på hver enkelt skole bliver diskuteret i skoleledelsen, på lærerværelset og i skolebestyrelsen, hvad de nationale test viser og hvordan de skal bruges. Ses resultaterne som et udtryk for en endegyldig sandhed? Eller som en del af et større billede og udgangspunktet for en faglig diskussion om elevernes læring?