Kære Forældrerådgivning
Min søn er blevet bortvist fra skolen i en uge. Skolen forsøgte både at ringe til mig og min mand, men af forskellige årsager var der ikke nogen af os der kunne tage telefonen. Da min mand ringer tilbage, har de allerede sendt ham hjem. Må de godt sende ham hjem uden, vi har fået besked?
Vi har flere gange oplevet, at skolen har ringet og bedt os hente ham midt i skoledagen. Vi vil gerne vide om de må det, for det er svært at blive ved med at tage fri fra arbejde.
Venlig hilsen Mor
Kære Mor
Der er ingen tvivl om, at der her er gået lidt for hurtigt for skolen, der reelt ikke kunne vide, om I som forældre kunne være tilstede og sikre det fornødne tilsyn med jeres søn. Det er en klar forudsætning ved en sanktion som udelukkelse fra undervisningen, at forældrene i forvejen er orienteret. Det er også skolens ansvar, at der er sikret det nødvendige tilsyn, og i en situation, hvor der sandsynligvis har været tale om en tilspidset konflikt, vil sikring heraf være, at der er en voksen, der henter barnet.
Hjemsendelse kan kun ske en gang pr. skoleår, medmindre der er tale om en helt usædvanlige situation, hvorved sanktionen kan benyttes to gange inden for samme skoleår.
Der er derfor ikke hjemmel i lovgivningen til at hjemsende jeres barn gentagne gange, heller ikke selvom det drejer sig om en del af skoledagen. I kan eventuelt rette henvendelse til skolens leder og gøre opmærksom på, at I ikke finder proceduren tilfredsstillende, hverken i forhold til den seneste bortvisning eller den generelle brug af sanktionen.
Med venlig hilsen Forældrerådgivningen
LÆS OGSÅ:
Hos Forældrerådgivningen, under Skole og Forældre, kan forældre få gratis anonym rådgivning, hvis de oplever problemer i forbindelse med deres børns skolegang. Se mere på: www.foraeldreraadgivningen.dk
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 2 – Maj 2016. Magasinet Skolebørn udgives af Landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ): mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarshavende redaktør: Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk
Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.