Endelig kom den. Den længe ventede ordblindetest, der i en tidlig alder skal spotte ordblinde elever, så de kan få den fornødne hjælp til at kunne klare sig lige så godt som alle andre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Trods stor begejstring hos Ordblindeforeningen, følger der dog også bekymringer med i kølvandet. Ifølge formand Erik K. Rasmussen er der nemlig stadig mange af landets skoler, som endnu ikke har udarbejdet en handleplan for, hvordan de ordblindetestede elever skal hjælpes på vej gennem deres skolegang - og uden en handleplan mener han ikke, at testen har nogen gavn.

   ”En test gavner jo ikke noget i sig selv. Det svarer bare til at få taget en blodprøve og herigennem blive diagnosticeret syg.  Man skal jo i behandling derefter og det kræver en langsigtet og koordineret indsats at sikre den rigtige behandling,” siger Erik K. Rasmussen. Han mener, at forkert eller manglende støtte til ordblinde ikke bare hæmmer deres faglige udvikling, men også er med til at give de ordblinde en lav selvværdsfølelse.

   ”Hvis skolerne ikke har en gennembearbejdet handleplan, kommer testen ikke til at tjene sit formål. Det vil tabe de ordblinde på gulvet og slet ikke give dem de muligheder, som testen jo ellers er sat i verden for at skulle give dem,” siger Erik K. Rasmussen.

Offer for tilfældighederne

På de skoler, hvor der endnu ikke er udviklet en handleplan, er det ifølge Ordblindeforeningen, ofte tilfældighederne, der får lov til at bestemme, hvilken hjælp eleverne kan få.

  ”Det er lidt som vinden blæser. Hvad har man lige ressourcer til den dag, hvordan bliver ordblinde elever set på og prioriteret, hvilke støtteordninger kan man lige placere dem i og hvad ved læreren tilfældigvis lige om ordblindhed,” siger Erik K. Rasmussen.

   Ordblindeforeningen modtager dagligt opkald fra bekymrede forældre, hvis børn ikke får den nødvendige hjælp, fordi de er ofre for tilfældighedernes spil. Gennem en længere periode har de for eksempel været i dialog med moderen til 9. klasses-eleven Marcus, der pludselig fik taget sin hjælp fra sig, fordi man mente, at han efter 12 støttetimer var blevet god nok til at kunne klare sig selv og at andre elever på skolen nok havde mere brug for hjælpen.   Dette skete ovenikøbet efter en lang og sej kamp for, at få Marcus testet for ordblindhed - hvilket skolen ikke var villig til og forældrene derfor måtte gå af private veje - og derefter for at få tildelt støtte.

   ”Når det som i Marcus’ tilfælde bliver tilfældige lappeløsninger, så sætter det jo både eleven og forældrene i en ekstremt utryg og frustrerende situation. Når man får lavet en test, der viser, at man er ordblind, så skal det ikke være en kamp for forældre og elever at få den hjælp, man har brug for. Det skal være indarbejdet i skolens faste procedurer, som udspringer af en langsigtet handleplan,” siger Erik K. Rasmussen. Han pointerer, at det netop er et af testens formål at skabe en ensartet praksis på alle skoler, så det ikke skal være en kamp at få hjælp.

Kortsigtede løsninger gavner ikke

Problemet med de manglende handleplaner er også, at hjælp til ordblinde ofte bliver kortsigtede løsninger. Det er ifølge Ordblindeforeningen ikke den type hjælp, som ordblinde elever har brug for.

   ”Et intensivt turboforløb eller 12 timers specialstøtte gavner ikke. En ordblind elev har brug for stabil og kontinuerlig træning gennem flere år,” siger Erik K. Rasmussen. Han mener, at der skal udarbejdes en læseplan for hvert enkelt klassetrin gennem elevens skolegang og at lærerne skal opkvalificeres til at kunne hjælpe de ordblinde elever bedre.

   ”Det er ikke nok, at eleverne får tildelt nogle tekniske hjælpemidler. Lærerne skal også vide, hvordan de kan hjælpe eleverne med at bruge dem. Ellers vil eleverne ikke kunne få det optimale ud af hjælpemidlerne og de vil føle sig meget overladt til sig selv. Det er selvfølgelig både frustrerende og demotiverende,” siger han.

   Ordblindeforeningen mener desuden, at indsatsen kræver et kontinuerligt samarbejde med forældrene.

   ”Forældrene skal selvfølgelig inddrages hele vejen igennem i børnenes forløb, så de har mulighed for at støtte op om læringen derhjemmefra,” siger han.

   Sidst men ikke mindst er det vigtigt at gøre en indsats for at skabe en grundlæggende holdningsændring.

   ”Der hersker stadig en fordom om, at ordblinde ikke er ligeså begavede som andre og det er en kæmpe skrøne. Det er vigtigt, at lærerne kommunikerer med hele klassen om, hvad ordblindhed er, så de ordblinde elever ikke bliver set på med fordomsfulde øjne,” siger han.

Flere forældre til ordblinde børn klager over, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om deres børns behov i folkeskolens undervisning. Fra 2014 til 2015 er der sket en stigning i antallet af klager på 11 procent, viser årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning, hvor et af hovedpunkterne netop er ordblindhed i folkeskolen. Nævnet har ændret kommunens afgørelse i 68 procent af sagerne, hvor de har vurderet, at barnets behov ikke kunne tilgodeses i det tilbud, som barnet har fået.

Mistrivsel og faglige problemer

”En del af sagerne har handlet om børn i udskolingen, og her bliver det i høj grad tydeligt, at barnet har store faglige vanskeligheder i stort set alle fag og, at det ikke er lykkedes for skolen at lære barnet at anvende sine it-hjælpemidler optimalt. Barnet fremstår med store faglige vanskeligheder, mistrivsel og lavt selvværd,” står der i årsrapporten.

I de sager, hvor klagenævnet har ændret kommunens afgørelse, har de vurderet, at barnet fremadrettet skal modtage sin undervisning i et miljø, hvor underviserne har erfaring og viden i forhold til ordblinde elever. Klagenævnet vurderer også, at ”det er nødvendigt at sikre, at barnet modtager kompetent, struktureret og individuel tilrettelagt læse-, stave- og skriveundervisning samt træning i brugen af it-hjælpemidler.”

Ordblinde elever havner i specialklasser

I en del af sagerne har kommunen vurderet, at det ordblinde barns behov er imødekommet ved at placere dem i en specialklasse for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, men det har Klagenævnet ikke været enig i. I afgørelserne er der lagt særlig vægt på, at undervisning af ordblinde kræver særlig viden og erfaring inden for området og viden om de hjælpemidler, som barnet skal benytte sig af. Derudover understreger nævnet, at det er ”yderst relevant”, at normalbegavede ordblinde børn, indgår i et undervisningsmiljø med andre normaltbegavede børn.