Syv ud af ti skolebestyrelsesmedlemmer mener, at det er relevant at bruge resultaterne fra de nationale test i arbejdet med at udvikle skolens kvalitet, viser en ny undersøgelse, som Magasinet Skolebørn har lavet. Det er det også, mener to forskere fra Professionshøjskolen, UCC. Det afgørende er dog, hvordan de bruges, understreger de.

   ”Skolebestyrelsen har en vigtig rolle at spille i forhold til fortolkningen af resultaterne fra test og prøver. Hvis de ses som den eneste sandhed om skolens kvalitet, risikerer man, at det skaber et indsnævret begreb om, hvad læring er på skolen,” siger docent Helle Bjerg, der forsker i brugen af data på skoler.

En modvægt til snævert syn på kvalitet

De politiske udvalg i kommunerne fokuserer ofte på de enkle tal fra afgangsprøver og nationale test, når de gennemgår skolernes kvalitetsrapporter, viser de tilbagemeldinger fra forvaltninger og skoleledere, som indgår i Helle Bjergs forskning. Et entydigt fokus på karakterer og testresultater, er også blevet en øget risiko med regeringens åbenhedsinitiativ, hvor forældre og andre interesserede let kan sammenligne skolernes testresultater på en webportal, mener hun. Det er blandt andet blevet brugt til at lave ranglister over skolerne i medierne.

   ”Her har skolebestyrelsen en vigtig rolle i at fastholde en bredere tilgang til at se på og undersøge skolens kvalitet. Resultater fra test og prøver skal ses som én ud af flere måder, som eleverne evalueres på – og det skal diskuteres, hvad de forskellige data viser og hvordan de kan bruges til at understøtte beslutninger om indsatser og udviklingstiltag,” siger hun.

Et grundlag for bedre beslutninger

Hvis man er skarp på formålet for brugen af forskellige typer af data på en skole, kan det være yderst brugbart for udvikling af skolen, mener Helle Bjergs kollega, Mikael Axelsen, der er chefkonsulent i UCC.

 ”Brug af data er ikke et quick fix. Men hvis man bruger det på en lødig måde og evner at udvælge de rigtige data og tolker og handler på baggrund af dette, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at man kan skabe grundlag for og træffe nogle bedre og mere robuste beslutninger. Det gælder hvad enten man er skoleleder, lærer eller skolebestyrelsesmedlem,” siger han.

Et fælles udgangspunkt på Absalons Skole

Det har også været oplevelsen på Absalons Skole i Roskilde. Her har arbejdet i skolebestyrelsen tidligere været mere baseret på enkeltstående historier og forskellige opfattelser hos personale og forældre, fortæller skoleleder Kasper Nyholm. Men inddragelse af data i skolebestyrelsens arbejde har givet dem en fælles håndgribelig forståelse at tale ud fra, erfarer han.

    ”Skolebestyrelsen har haft en enorm interesse i de data, vi har indsamlet omkring elevernes trivsel og deres faglige niveau. Det har givet anledning til at gå dybere ind i problemstillingerne og suppleret den viden, skolebestyrelsen havde i forvejen. Det har kort sagt underbygget og kvalificeret de beslutninger, der er blevet truffet,” siger han. Inddragelsen af data har eksempelvis betydet, at der nu er kommet fokus på en mere  systematisk evaluering inden for specialundervisningen på skolen. Samtidig peger Kasper Nyholm dog på, at det er vigtigt ikke at reducere skolebestyrelsens arbejde til udelukkende at bygge på data.

   ”Vi er meget bevidste om, at data er et øjebliksbillede og et udsnit af virkeligheden. Vi ser det som et stærkt supplement til at udvikle og diskutere forskellige indsatser,” forklarer han.