Formålet er klart:

Det er vigtigt, at både ledelse, lærere og elever er bevidste om, hvad målet er med at teste eller evaluere eleverne. Når målet er tydeligt, kan man også nemmere få øje på meningen.

 

Fokus er på fremtiden:

Formålet med evalueringen skal være at blive klogere på, hvordan den enkelte elev kan blive bedre. Status på elevens faglighed skal bruges til at sætte nye mål for elevens udvikling og kvalificere den fremadrettede indsats. God feedback skal give eleven information om det ønskede mål, den nuværende position og hvordan gabet mellem de to kan lukkes.

 

De er en del af undervisningen:

Evalueringsaktiviteterne skal passes ind i den øvrige pædagogiske praksis og understøtte elevernes læring. God undervisning er, ifølge den verdensberømte skoleforsker John Hattie, at læreren har en klar plan for, hvor den enkelte elev er på vej hen lærings- og udviklingsmæssigt og for, hvordan man kan konstatere, om de er på rette vej.

 

Succeskriterierne er tydelige:

Det skal være klart for eleverne, hvilke mål de skal opnå, og hvordan de kan gøre det. Der skal være tydelige forventninger til elevernes præstationer, men ikke et præstationspræs.

 

Der er fokus på processen:

Elevernes præstationer skal vurderes i forhold til deres indsats, så der ikke kun er fokus på produktet. Når eleven er blevet fortrolig med at løse en opgave, kan feedbacken dreje sig mere om forslag til strategier, der kan forbedre processen. Senere kan fokus være på, hvordan eleven kan udfordre og tackle sin egen arbejds- og læringsproces.

 

De ikke står alene:

For at danne sig et indtryk af, hvor eleven er fagligt, er det ikke nok med en enkelt test, da den typisk kun vil vise en lille del af det samlede billede. Lærerne kan bruge forskellige typer af test og evaluere elevernes kompetencer på andre måder. Eksempelvis gennem observationer og samtaler i dagligdagen.

 

Resultatet er til forhandling:

Man skal være nysgerrig efter, hvad resultaterne af en test kan sige og bruges til, snarere end at konkludere et sandhedsbillede. Resultaterne er altid til forhandling – det er i dialogen om forståelser af, hvad der er observeret, set og vurderet, at man i fællesskab kommer frem til konklusioner.

 

Eleverne inddrages:

Lad eleverne evaluere deres egen præstation, forståelse og indsats og bed dem reflektere over deres læreproces, og hvordan de fremadrettet kan understøtte deres egen læring bedst muligt. Lad også eleverne evaluere lærerens præstationer og forløbet.

 

Den newzealandske professor John Hattie er blevet verdensberømt ved at undersøge, hvad der ifølge forskningen mest effektivt fremmer elevers læring. Hans undersøgelse er den største af sin art og omfatter omkring 80 millioner elever.

1. Feed up:

Handler om at tydeliggøre mål og forventninger. Her bliver det tydeligt for eleven, hvad der skal læres, og hvordan det skal evalueres om det lykkes.

 

2. Feedback:

Er den vurderende tilbagemelding, hvor det bliver tydeligt for eleven, hvor vedkommende er lige nu i processen.

 

3. Feed forward:

er input til dialogen om, hvad der kan være de rette tiltag og næste skridt for at bringe processen videre. Her skal det blive tydeligt for eleven, hvad der skal til for at komme hen til målet – herunder hvordan man kan bruge lærere og andre hjælperessourcer i processen.