Første skridt mod en god oplevelse for dit barn er, at du pakker eventuelle forbehold om testens ulemper langt væk. Hvis dit barn skal lære noget, skal situationen være reel og ikke føles ligegyldig. Hvis du stiller spørgsmålstegn ved testen, fordi du har læst kritik af dens validitet i dagspressen, vil opgaven føles ligegyldig for dit barn. Som noget man ikke skal bruge krudt på – og det skal man jo, så længe testen bruges i skolen.

Det er naturligt at blive nervøs før en test. Prøv at vende situationen på hovedet og fortælle dit barn, at ondt i maven, hjertebanken og svedige hænder er kroppens måde at gøre sig klar til en præstation. Alle de fysiske reaktioner er tegn på, at kroppen er opmærksom og tændt og dermed i stand til at yde optimalt. Kroppens spændte tilstand hjælper dig til at blive bedre!

Du skal ikke i gang med ’dengang jeg var barn …’ for at berolige dit barn med, at man sagtens kan være nervøs og alligevel komme fint igennem en test. Men anstreng dig for at finde nogle aktuelle eksempler, hvor du har følt dig presset. For eksempel fordi du skulle tale foran en forsamling, til lønforhandling eller måske bare lære noget nyt som at tænde et bål på en lejrtur eller lære at sejle kajak. Fortæl dit barn konkret, hvordan du tacklede din nervøsitet ved at se positivt på din spænding og ved at trække vejret dybt ned i maven.

Undlad at sige: ‘Pyt med det’, hvis dit barn er skuffet over sit resultat. Et skuffet barn viser med sin reaktion, at hun gerne vil præstere bedre, og det engagement skal du anerkende. I stedet kan du sige: ’Der er vist nogle ting, du ikke har fået lært endnu’ og dernæst spørge til, hvilke strategier barnet vil ændre næste gang. Du skal turde være ærlig og sige, at det kræver noget at få et godt resultat. Tal om, hvordan I kommer derhen, og se på testen som en øvelse for dit barn i at komme videre fra en skuffelse. Det er en meget vigtig erfaring, der er mere værd end en fin testscore her og nu.

I stedet for at rose dit barn for at være dygtig, skal du spørge, hvordan hun gjorde. Få hende til at reflektere over processen. Dernæst er det vigtigt, at dit barn får nye udfordringer, for hvis det er for let at score højt, får hun ikke træning i at komme derud, hvor der er risiko for at fejle, og så lærer hun ikke, at det er fedt, når noget er svært. Dygtige børn skal også have nyttige erfaringer med at komme videre fra en vanskelig opgave.

Det er naturligt at sammenligne sig med andre. Gør du ikke selv det i en mængde situationer? I stedet for at tabuisere den impuls, så gå med den og sig for eksempel, at den dygtigste i klassen måske har øvet sig rigtig meget? Måske kunne alle tage ved lære af det barn og spørge  direkte, hvilke strategier hun har brugt. Måske kan dit barn gøre noget af det samme?

Lige meget om dit barn har klaret sig godt, middel eller dårligt til en test, skal en samtale med læreren have fokus på, hvilke handlemuligheder barnet har nu. Dit barn må godt få at vide, at det bliver hårdt, at det kræver flid (og måske mindre tid med ipad’en), men hun kan godt! Forskning fra blandt andet USA viser, at børns evne til at træffe de rigtige valg for dem selv (for eksempel at lave lektier) betyder mere for deres fremtid end deres intelligens gør. Det er den gode nyhed: Klog er ikke noget, du er, det er noget du kan øve dig i at blive.

Kilde: Sofie Münster, forfatter til bogen ”Klog er noget man øver sig på”, Politikens Forlag, og indehaver af sitet Raisinglearners.com, der p.t. har cirka 200.000 læsere pr. måned. Sofie Münster er uddannet cand.scient. og hendes bog og site er baseret på dansk og international forskning og undersøgelser omkring børns læring fra 1960 og frem til i dag.