SKOLEBØRN | INDHOLD
Nr. 4 - Oktober 2013
LANDSORGANISATIONEN SKOLE & FORÆLDRE
4/18 TEMA: Folkeskolereformen
Sider
Indhold
På Bellahøj Skole har alle klasser mindst fem idrætslektioner om ugen og krop og bevægelse skal tænkes med i fagene. Skolen har desuden et elite-idrætsspor fra 7. – 9. klassetrin, som tiltrækker elever fra hele København. Det åbner folkeskolereformen yderligere op for.
Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet forbedrer de kognitive funktioner.
Afveksling: Det er vigtigt for Susanne Carl at give eleverne en afvekslende dag, hvor de både har tavleundervisning, får bevæget sig, skriver til musik eller spiller et spil, der træner elevernes regnefærdigheder.
”I starten var jeg bange for, at det ville gå ud over fagligheden at have så meget fokus på idræt. Nu synes jeg, at det er en rigtig god måde at lave en skole på,” siger Susanne Carl, der er klasselærer i 1.u og har dem i både dansk, matematik og kristendom.
”Det er dejligt at kunne løbe lidt. Så lærer man mere,” siger Musu.
På Bellahøj skole har alle elever mindst fem idrætstimer om ugen.
Undersøgelser viser, at mennesker, der har haft en aktiv ungdom, får bedre uddannelser
end deres passive jævnaldrende.
”Det er sjovt at løbe rundt og regne den ud,” siger Wasay.
”Når man bevæger sig, bliver det ikke surt slid at skulle lære,” mener matematiklærer Susanne Carl.
Klik her!
DET BETYDER REFORMEN
På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelses-aktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.
Kilde: Undervisningsministeriet
Sådan bliver dit barns skoledag
45 minutters
bevægelse om dagen
Man lærer mere
matematik, når man løber
Løbediktat, skattejagt på tysk og regnestykker spredt ud i aulaen. På Bellahøj skole er bevægelse en del af undervisningen.
Mohammed M og Jonathan fra 1.u løber grinende gennem aulaen og kaster sig ned på gulvet i en glidende bevægelse. Selvom det er midt i deres matematiktime, får drengene ikke skæld ud. Faktisk har de fået besked på at løbe af deres lærer. Drengene er nemlig i gang med at løse de regnestykker, som læreren har lagt ud til klassen rundt om i aulaen. Når eleverne har skrevet resultatet ned på en lille skive, skal de løbe videre til et af de andre regnestykker, indtil de har været rundt ved alle poster.
”Jeg tror, at man bliver gladere af at bevæge sig, og når man har det sjovt, bliver det ikke surt slid at skulle lære, så har man bare pludselig lært noget nyt,” siger Susanne Carl, der er matematiklærer i 1.u. Tilsyneladende er eleverne enige.
”Det er dejligt at kunne løbe lidt. Så lærer man mere,” siger Musu.
”Ja, man får mere energi i sin hjerne,” tilføjer veninden Yasmin.
Kombinerer metoderne i løbet af dagen
Bellahøj Skole er blevet berømt i skolekredse for at tænke bevægelse ind som en fast del af skoledagen. Det betyder dog ikke, at eleverne aldrig sidder stille foran tavlen eller bøjet over bøgerne.
”Jeg synes, at eleverne bliver dygtige af bevægelsesundervisning, men det kan ikke stå alene,” siger hun.
Susanne Carl bruger bevægelse i undervisningen for sin klasse mindst en gang om ugen. Hvor meget hun planlægger afhænger af, hvad de ellers skal. Alle elever på idrætsskolen har mindst fem timers idræt om ugen. Hvis klassen har startet dagen med at have to timers idræt, kan det godt være, at hun ikke laver bevægelsesundervisning den dag. Men hvis hun ved, at de skal sidde ned seks timer en dag, sørger hun for, at eleverne får lov at være fysisk aktive. Det kan være, at nogle af dagens opgaver indebærer bevægelse, men det kan også være en pause mellem to timer, hvor de laver gymnastik eller løber en tur på skolens løbesti.
”Hvis eleverne skal sidde ned en hel dag, bliver de ukoncentrerede. Jeg lægger vægt på, at der skal være afveksling i løbet af dagen. Nogle lærer bedre ved at sidde stille, mens andre lærer bedre, når de får lov at røre sig. Der skal være noget for alle, men de har jo alle sammen godt af at få rørt sig,” siger Susanne.
Om børn og fysisk aktivitet:
• Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er aktive mindst 60 minutter om dagen.
• Børn og unge mellem 7-17 år bevæger sig i gennemsnit 30 minutter om dagen.
• Børn og unge mellem 7-17 år sidder foran en skærm i gennemsnit 3 timer og 8 minutter om dagen.
Klik her!
Eksempler
på bevægelse
i undervis-
ningen
- Løbediktat: Eleverne samles i midten af aulaen eller skolegården. De har hvert et ark papir med 20 tal på, som skal blive liggende i midten. Ude omkring ligger der sedler med tilsvarende tal og forskellige ord på. Eleverne skal løbe ud til sedlerne, læse det pågældende ord, huske hvordan det staves og løbe tilbage for at skrive det på deres ark.
- Samme princip bruger Susanne i tyskundervisningen for de store elever. Her skal de løbe ud og finde sedler med tyske sætninger, som de skal huske og tilbage til udgangspunktet for at skrive ned.
- Skattejagt. Her skal eleverne løbe rundt og finde sedler med spørgsmål på, som de skal hjælpe hinanden med at svare på.
- Rundkreds: Eleverne opstilles i en indre og en ydre rundkreds med front mod hinanden. De stiller et spørgsmål til hinanden, hvorefter den yderste rundkreds rykker et tak, så eleverne får stillet spørgsmål hele rundkredsen rundt. Denne metode kan bruges i flere fag.
Det siger eksperterne
Undersøgelser viser, at:
• Mennesker, der har haft en aktiv ungdom, får bedre uddannelser end deres passive jævnaldrende.
• Fysisk aktivitet forbedrer de kognitive funktioner.
• Når man bruger kroppen øges produktionen af stoffet BDNF, som er en slags hjernegødning, der fremmer væksten af både nye hjerneceller og forbindelserne mellem cellerne, hvilket bl.a. kan optimere både hukommelse og læring.
• Fysiske aktiviteter booster børn og unges sociale dannelsesproces og øger børnenes selvværd og reducerer mobning.
Skolebørn nr. 4 – okt 2013. Magasinet Skolebørn udgives af Landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ): mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk Layout: Gregorius
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Skolebørn bruger cookies med det formål at forbedre indholdet og brugeroplevelsen for vores læsere.