”Se, jeg har fundet hjernen,” råber en pige pludseligt og holder en lille, grå slimet klat frem på skalpellen tæt på de to klassekammeraters næser. De hviner. En anden finder resterne fra en mindre fisk, da hun åbner mavesækken. Pigerne skærer ansigter af lugten.

”Hvad fortæller det om, hvor i fødekæden fisken er?” spørger naturvejlederen.

”Det er en rovfisk,” lyder det hurtige svar. Eleverne i 6.klasse på Strandgårdskolen er i gang med at forberede sig på den kommende læsetekst, som handler om gedden. Dagen er begyndt i klassen med natur/teknik-læreren, der har forklaret dem om ynglesteder, fødekæden, gællernes funktion, fordelen ved skæl og forskellen på saltvand og brakvand. Fagudtrykkene er hængt op på en plakat i klassen. Nu er eleverne gået i udeskolen, hvor naturvejlederen har udstyret dem med friske fisk, skalpeller og et lamineret kort over fiskens indre, som de skal følge for at finde alle indvoldene. En læsevejleder er også med og spørger løbende ind til, hvad eleverne finder i fiskens indre, så de får brugt de korrekte fagudtryk igen og igen.

Lærer to ting på samme tid

Efter frokost sætter eleverne sig foran hver deres computer og går i gang med at skrive deres egen fagtekst om gedden.

”Det er lettere at huske de svære ord, når man har set det i virkeligheden,” fortæller Nourddine, der er opslugt af at skrive en tekst med ord som formering, fødekæde og bugfinne.

Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid, når eleverne skal ud og lave praktiske opgaver som et led i undervisningen, men det er noget af det, der er mulighed for, fordi skoledagen på Strandgårdsskolen er længere end på de fleste andre skoler, som det er nu. Metoden kan dog også sparre tid, fordi man slår to fluer med ét smæk ved at samarbejde på tværs af fagene, påpeger lærerne.

”Fremfor både at bruge tid på at lære om gedden i natur/teknik og have om faglig læsning og skrivning i dansk, har vi klaret begge ting på samme tid,” siger Mikael Andreassen, der er klassens natur/teknik-vejleder.

Kræver fleksibelt skema

På Strandgårdskolen har de allerede nu fleksible skemaer, så alle timer ikke er fastlagt for et helt år ud i fremtiden. Med den nye skolereform bliver der åbnet op for lignende modeller på landets andre folkeskoler. Det er helt afgørende for, at man kan undervise på den måde, mener skoleleder Birgit Andersen.

”Her på skolen, ser vi først på, hvad vi gerne vil have, at eleverne lærer. Så finder vi den metode, som vi mener, er den bedste til at nå målet. Først derefter bliver skemaet lagt,” fortæller hun.

Det er en metode, som virker mener skolelederen, der stolt kan fortælle, at eleverne på skolen klarer sig bedre og bedre fagligt efter, at de har lagt undervisningen om: Langt færre elever klarer sig dårligt i test og prøver og flere ligger helt i top i forhold til tidligere.

I dag har der stået fisk og fagtekster på skemaet hele dagen fra kl. 8-16.

”Det er også en lang dag for os lærere, men til gengæld er det også meget sjovere at være lærer, når man kan arbejde på den måde,” fortæller læsevejleder Mimi Skovgård. I de sidste to timer skal eleverne igen udenfor i et nærliggende naturområde, hvor de lærer at kaste med en fiskestang og sætte ruser ud i vandhullet.