5/18 TEMA: Folkeskolereformen

Sider

Indhold

Anton (tv) og Elias vil gerne gå to timer ekstra i skole om ugen, når det giver dem mulighed for selv at udforske atomerne og besøge et stjerneobservatorium.

Sådan bliver dit barns skoledag

Mulighed for linjer

i udskolingen

Valg vækker

elevernes lyst til at lære

”Jeg glæder mig til at komme i skole hver morgen, fordi jeg ved, at jeg skal lave noget, som jeg synes er spændende,” fortæller Anton fra 8.c, der har valgt den naturvidenskabelige linje i udskolingen.

Vil du helst gå på den kreative linje, den sproglige/humanistiske eller den naturvidenskabelige? Det spørgsmål skal eleverne på Vester Mariendal Skole i Aalborg tage stilling til, når de begynder i 7. klasse. Allerede nu arbejder en del skoler med tonede linjer i udskolingen og ifølge intentionerne bag skolereformen, skal det brede sig endnu mere de kommende år. Formålet er at komme problemet med skoletræthed i de ældste klasser til livs og engagere eleverne i undervisningen. Spørger man eleverne på Vester Mariendal Skole, er det noget, der virker.

”Det bliver meget mere spændende at gå i skole, når der er tid til at gå i dybden med et emne og selv udforske atomerne i universet i stedet for bare at høre om det,” fortæller Anton fra 8.c, der ikke var i tvivl om, at den naturvidenskabelige klasse var den rette for ham, da han sidste år skulle vælge linje.

 

Ekstra timer til fordybelse

De tre tonede udskolingsklasser har de samme fag, som de skal til afgangsprøve i, men der er forskel på tilgangen til emnerne. For eksempel har alle tre 8. klasser i øjeblikket om stjerner, men på den naturvidenskabelige linje går de mere i dybden med emnet. De bygger atmosfæren på de forskellige planeter med atombyggeklodser og skal besøge et stjerneobservatorium en aften i næste uge. Det sidste er noget af det, som to ekstra ugentlige timer i linjefaget giver mulighed for. Eleverne har ikke noget i mod at skulle gå ekstra tid i skole, når det handler om noget, de interesserer sig for. Heller ikke selvom det er om aftenen.

”Det er noget, som jeg virkelig glæder mig til,” siger Anton, der hygger sig med at bygge grundstoffer med sin klassekammerat Elias.

 

Forbereder os til fremtiden

Lærerne på skolen oplever, at muligheden for at vælge klasse efter interesse, giver eleverne en høj arbejdsmoral.

”Når der er noget, der er sjovt, vil man også gerne være god til det, og så må man jo gøre en ekstra indsats. Det er lidt ligesom med sport,” forklarer Anton. Begge drenge er overbeviste om, at muligheden for fordybelse i fagene, giver dem en viden, som de kan bruge efter folkeskolen.

Anton drømmer om at blive ingeniør og Elias vil gerne være softwaredesigner.

”Jeg tror, at det jeg lærer her er noget, som jeg får brug for i den karriere, som jeg gerne vil have. Så er der jo en rigtig god grund til at gå i skole,” siger Elias.

 

 

“Udskolingslinjer er et

middel mod skoletræthed.”

 

Skolens Rejsehold, der i 2010 besøgte folkeskoler rundt om i landet for til sidst at komme med deres anbefalinger til en bedre folkeskole.

 

Alle tre 8. klasser på Vester Mariendal Skole har haft om Michael Kvium, men i sprog og kultur-klassen har de selv malet deres eget billede inspireret af kunstneren, fået foredrag af en kunsthistoriker og set billederne på museum.

    ”Det er fedt, at vi ikke bare skal sidde ned og høre efter. Når man selv får lov at være kreativ, engagerer man sig mere, og det trænger ligesom bedre ind,” siger Katrine fra 8.b.

”De ekstra timer i linjefagene betyder, at vi kan tillade os at bruge tid på fordybelse og det ekstra krydderi, som gør undervisningen endnu mere spændende. Det kan være at se en film, selv indspille en reklamefilm, tale tysk med en tysk-klasse fra Polen over Skype eller komme ud af huset. Jeg er selv helt vild med kunst, kultur og sprog, så det giver også mig en større arbejdsglæde at kunne fokusere på det og have elever, der har den samme interesse,” fortæller Gitte Juel, der er dansk- og klasselærer i 8.b.

Det siger eksperterne

»Skolebørns manglende lyst til at gå i skole er desværre stadig et problem. For nogle unge kan det blive så overgribende, at de står helt af. For den store hovedgruppe er der snarere tale om folkeskolemæthed, fordi de har været i samme klasse med de samme elever, lærere og omgivelser i 9-10 år. De trænger til nye udfordringer.”

 

Forsker i udskoling på Center for Ungdomsforskning, Mette Pless, i DPU’s magasin Asterisk.