Hvor i nærmiljøet kan vi skabe positiv forandring? Hvordan gør vi det? Og hvordan får vi det kommunikeret ud, så andre bliver inspirerede?   Det er kernen i et Design for Change undervisningsforløb, der har været tilgængeligt i Danmark siden 2014. Idéerne kommer fra eleverne selv og ved at bruge Design for Change – innovationsmodellen (se rød boks på side 17) får eleverne en ’Yes, we can oplevelse,’ der giver dem handlekraft og mod på at kaste sig ud nye projekter.

   I Danmark mener landeansvarlig for Design for Change og pædagogisk konsulent hos VIA CFU, Rune Schou, at undervisningsforløbet har en stor værdi i forhold til at ruste eleverne til fremtiden. ”Design for Change tager udgangspunkt i elevernes egen nysgerrighed. De lærer – eller genlærer - at undre sig. Forskning har vist, at det styrker dem inden for en række områder som kommunikation, samarbejde, kreativitet, it-læring, selvevaluering og videnskonstruktion,” siger han.

   ”Og så bliver elevernes empati styrket markant, når de bliver bedt om at lave et projekt, der har værdi for andre. Det er godt at have fokus på i de her curling-tider.”

LÆS OGSÅ: Efterlysning fra forskere og forældre:
Der mangler kreativitet og innovation i folkeskolen.

Børn har skaberkraft

Lonni Larsen er lærer og har undervist i folkeskolen i 15 år og har kørt flere Design for Change –forløb med forskellige klasser på Stengård Skole i Gladsaxe. Hun er især begejstret for tilgangen til børn i undervisningsforløbet, hvor man giver børn ’empowerment’.

   ”Børn i alle aldre har en enorm skaberkraft og masser af gode idéer. De skal bare have en ramme at sætte det ind i, for at de kan arbejde effektivt med det. Jeg har altid arbejdet med at opfinde, så da jeg fik tilbud om at komme på kursus i undervisningsforløbet, sprang jeg til,” siger Lonni Larsen, der udover at være lærer også selv holder kurser i kreativ entreprenørskab.

Sidste gang hun arbejdede med innovation var i en omlagt uge, hvor elever på tværs af årgange (0. - 9. klasse) arbejdede med ’nudging’. De fandt bl.a. løsninger til, hvordan de kunne gøre skolens kantine mere rydelig og indbydende.

   ”Det virker endnu og eleverne er stolte over, at det er dem, som gjorde det,” fortæller Lonni Larsen. Hendes tidligere elever oplever også, at have fået meget ud af forløbene i Design for Change.

   ”En af min gamle elever fortalte mig, at han havde lært at få idéer, så det ikke længere var et problem for ham at finde på noget til dansk stil. At lære eleverne at tænke kreativt og sætte det i system er noget, de kan bruge fremadrettet og i alle sammenhænge,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Innovation og entreprenørskab:

Faget der får eleverne til at glemme frikvartererne.

Målstyring giver begrænsninger

Præcis hvor mange skoler i Danmark, der kører Design for Change –undervisningsforløb er der ikke tal på, men Rune Schou vurderer, at det er under 100. Og han ved, at en hel del af dem er privatskoler.

   ”Privatskolerne har mere frihed til planlægge undervisningen og gå all-in på projektet. Det er også typisk de private skoler, som deltager i konkurrencen og dermed går videre til den internationale konference. Det er fordi, at det er ledelsen, der har besluttet, at det skal være sådan. At gå all-in på sådan et projekt er en ledelsesbeslutning,” siger Rune Schou, der mener, at dannelsen i folkeskolen er ved at blive glemt i iveren efter at målstyre.

   ”Samtidig med, at alting er blevet skemalagt i folkeskolen, er der kommet en masse forskellige projekt-læringstilbud til, så det kan være svært at navigere i for den enkelte lærer,” siger han.