Skolerne halter bagud

Desværre går det ikke helt så godt med at skabe innovative, entreprenante og ansvarlige (verdens)borgere i den danske folkeskole. Kun 11 % af forældrene oplever, at skolen i høj grad lærer deres børn at arbejde med problemstillinger fra virkeligheden, hvor de forsøger at skabe noget nyt, der løser problemer eller giver værdi for andre. Det viser en ny spørgeundersøgelse fra Magasinet Skolebørn, som 639 forældre til børn i folkeskolen har besvaret. Den viser også, at halvdelen af forældrene synes, at deres barns skole arbejder for lidt med kreativitet.

LÆS OGSÅ: Forældreguide: Styrk dit barns kreativitet.

”Alt handler om boglighed, test osv.” ”Det er røv-til-sæde-undervisning i stor stil” skriver forældrene blandt andet.

   Også eksperterne oplever at skolerne halter bagud med kompetencerne til fremtiden.

   Med folkeskolereformen i 2013 blev det obligatorisk for alle folkeskoler at indføre innovation og entreprenørskab som en del af fagene og i tværfaglige projekter. Emnet skulle netop udvikle elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle.   Ifølge analyser fra Fonden for Entreprenørskab er det dog kun cirka 20 % af alle skoleelever, der møder en form for entreprenørskab i løbet af deres skoleliv. Kun 10.000 af de alt 70.000 lærere i Danmark har været i berøring med entreprenørskab i forbindelse med seminarer og efteruddannelse.

   ”Det er bestemt ikke en håbløs status, og vi skal være glade for det, vi har nået. Men i betragtning af at entreprenørskab blev obligatorisk i 2013, kunne man godt ønske sig, at det var flere. En femtedel er ikke nok. Det er udtryk for, at nogle elever møder meget og andre slet ingenting. At det nogle steder bliver taget alvorligt og andre steder ikke,” siger Anders Rasmussen fra Fonden for Entreprenørskab.

   Også Andreas Binggeli fra 21skills oplever alt for stor uensartethed i skolers og læreres fokus på det 21. århundredes kompetencer som innovation og samarbejde.

   ”Det, jeg møder ude i skolen, er ikke en systematisk måde at gøre det på. Jeg har for eksempel kun stødt på én lærer, der havde hængt skolens formålsparagraf op i klassen. Det er jo ellers et rigtig godt sted at starte,” siger Andreas Binggeli.

   Fonden for Entreprenørskabs analyser viser, at de tværfaglige kompetencer trives bedre i valgfag som håndværk og design og mindre godt i linjefag som dansk og matematik.

   ”Vi er selvfølgelig kede af, at man i forbindelse med skolereformen valgte at sætte en økonomisk pulje af til at opkvalificere linjefagene, men ikke de tværfaglige mål som innovation og entreprenørskab, selvom der står i reformen, at de skal bruge de kompetencer i linjefagene også,” siger Anders Rasmussen fra fonden.

   Andreas Binggeli fra 21skills mener også, at skolereformens fokus på fag og test er en hindring for de tværfaglige kompetencer:

   ”Det politiske lag har i en årrække været enormt orienteret mod folkeskolens kompetencemål. At vi skal sætte konkrete mål for alle fag. At færdigheder er noget, man tester i nationale test. Derfor må lærerne jo selvfølgelig målrette en stor del af deres undervisning i den retning og mindre på tværfaglige kompetencer,” siger han.

LÆS OGSÅ:
Innovation og entreprenørskab:
Faget der får eleverne til at
glemme frikvartererne.

Viden er nødvendig for en bæredygtig fremtid

Det er ikke kun i forhold til innovation og entreprenørskab, at skolen er forpligtet. I folkeskolens formålsparagraf står der, at børn via skolen skal opnå forståelse for fremmede kulturer og menneskets samspil med naturen. Samt at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Formål, der har meget tilfælles med de Verdensmål som FN har sat for en bæredygtig fremtid, og som lægger op til en grundlæggende omstilling af vores samfund til bæredygtighed, både socialt, økonomisk og miljømæssigt. For at sikre alle mennesker på jorden et værdigt liv med mulighed for at udnytte deres fulde potentiale uden at ødelægge vores miljø og klima.

   ”Det er en dagsorden, der har så grundlæggende og omfattende indflydelse på skolebørns fremtid - både hvis vi når målene, og hvis vi ikke gør - at alle skolebørn i dag bør kende til den på samme måde, som de bør kende til menneskerettighederne og grundloven,” siger Mette Fjalland fra FN’s udviklingsprogram UNDP’s nordiske kontor i Danmark.

   Blandt FN’s 17 Verdensmål er: Afskaf fattigdom, stop sult, ligestilling mellem kønnene, rent vand og forsvarligt forbrug. Mål som skal opnås i år 2030. Men:

   ”Vi når ikke i mål uden de unge, og uden den nytænkning, innovation, og evne til at tænke ud af boksen, som unge mennesker ofte er bedre til end ældre generationer. De kompetencer bør i høj grad styrkes i skolen, og det bør integreres i tværfaglige forløb, der understøtter tankegangen om, at bæredygtig udvikling kræver integrerede løsningsmodeller,” mener Mette Fjalland fra FN.

   Derudover er viden om verden afgørende for elevernes evne og motivation for at arbejde for bæredygtighed, påpeger hun. Her står det heller ikke godt til.

   Undersøgelser fra bl.a. Sverige, Tyskland og USA viser, at 70-90 % af befolkningen i disse lande tror, at forholdene i verden er meget værre, end de i virkeligheden er. Sandheden er at ekstrem fattigdom er faldet med hele 75 % siden 1990. At 9 ud af 10 børn i udviklingslande i dag går i skole, og at gennemsnitsalderen er steget til 70 år og børnedødeligheden faldet med 50 %.

   ”Det er faktisk et stort problem, at befolkningen ikke ved, hvordan det står til i verden. At de tror, det går meget værre, end det gør. For hvordan kan man tro på så ambitiøs en udviklingsdagsordenen som verdensmålene, hvis man ikke tror, der er sket positive forandringer de sidste 20-50 år?” lyder det fra Mette Fjalland fra FN, der holder mange foredrag for studerende i Danmark og gang på gang bliver overrasket over, hvor fejlinformerede eleverne er.

   ”Det er vores uddannelsessystem, der har fejlet. Det er helt afgørende, at børn lærer om, hvordan verden faktisk ser ud i dag. Alle de fremskridt, der har været. Det er vigtigt, at vi kommer af med det gamle image af den todelte verden af fattige og rige lande, og at børn for eksempel lærer, at Afrika også er et kontinent i rivende udvikling med en voksende middelklasse og et kæmpe potentiale for udvikling, samhandel og samarbejde. Hvis vi ikke formår dette, kommer også Danmark til at gå glip af mange muligheder i fremtiden,” påpeger Mette Fjalland.

LÆS OGSÅ:
Willerslev, Brinkmann og Aaby:
Sådan ruster vi børnene til
fremtiden.