​

1.

Hav høje forventninger til dit barn

 

Flere undersøgelser viser, at alene de voksnes opfattelse af om børn er dygtige eller dumme har en stor betydning for, hvordan de klarer sig til en prøve. Det er også helt afgørende for elevers motivation, at eleven selv har en forventning om at kunne klare en opgave eller en faglig udfordring. Flere internationale undersøgelser viser, at elever som forventer at kunne mestre de faglige opgaver, som de får i skolen, ser en større værdi i at arbejde med skolefagene, yder en større indsats i skolearbejdet, udviser større engagement og er mere udholdende, når de møder udfordringer. En elevs forventning til sig selv har faktisk en større betydning for en elevs præstationer i skolen end vedkommendes evner, viser forskningen.

Så vis dit barn, at du har høje forventninger og støt ham/hende i troen på at kunne klare udfordringer.

 

LÆS OGSÅ: Elevers selvforståelse har større betydning end deres intelligens

 

 

​

2.

Giv dit barn udfordringer

 

”Det værste man kan sige til sit barn er: ”Bare gør dit bedste,” for man gør altid sit bedste. Mange sætter målene for børnene alt for lavt, fordi de tænker, at børn bliver glade og får selvtillid, hvis de har let ved at nå målet. Det er en misforståelse,” siger den new zealandske uddannelsesforsker, John Hattie, der blev verdensberømt for sin omfattende forskning i, hvad der får elever til at lære mest.

Man motiverer sit barn meget mere for læring, hvis man arbejder på at finde de ting i børnene, som de ikke vidste, at de kunne, mener han.

”Min forskning viser, at forløb, hvor eleverne får store udfordringer, har en stor effekt på deres faglige resultater, fordi det virker motiverende. Det svarer lidt til at rappelle ned fra en skorsten: Først tror man ikke på, at man kan, men når man gør det alligevel, giver det en stor glæde og succesfølelse. Så vil man bare prøve igen. Som forælder kan man støtte sit barn ved at hjælpe dem ud af deres tryghedszone. Man skal lave udfordrende aktiviteter med dem, og hvis de ikke lykkes med det, så få dem til at prøve igen,” siger John Hattie. Det er dog vigtigt, at udfordringerne er passende, så barnet skal anstrenge sig, men har en realistisk mulighed for at lykkes med det med en rimelig indsats og din støtte.

 

LÆS OGSÅ: Børns tanker afgør deres fremtid – Hvordan tænker dit barn?

 

 

​

3.

Lyt til dit barn

 

Forskningen viser, at elevers læring bliver mere effektiv, når lærere holder op med at tale så meget, som de gør. Undervisning skaber højere effekt, når lærere i stedet har en dialog med eleverne om noget, der giver mening, og lytter mere til elevernes bud og holdninger i stedet for at ”fiske” efter et bestemt svar, viser blandt andet John Hatties forskning. Det kan forældre måske også lære noget af? Når du vil hjælpe med lektierne eller tale om skoledagen (og alle mulige andre situationer), så øv dig i at stille åbne spørgsmål, hvor der kan være mange forskellige svar. Det træner også dit barns evne til at tænke kreativt.

 

LÆS OGSÅ: Forældreguide: Sådan styrker du dit barns kreativitet

 

Et godt spørgsmål henover middagsbordet kan være: ”Hvad har du lært i dag?” i stedet for, at spøge ”Hvad har du lavet i dag?”. Elever lærer nemlig meget mere, hvis de bliver trænet i at sætte ord på, hvad de lærer og tænke over det.

 

LÆS OGSÅ: Synlig læring for forældre: Hjælp dit barn til at blive god i skolen

 

Derhjemme er det også vigtigt at høre på børnenes holdninger og meninger og så vidt muligt inddrage dem i hjemmets beslutninger.

”Medindflydelse er meget vigtigt. Et barn skal lære, at det har mulighed for at præge sit eget liv. Det giver selvværd og træning i at mærke sig selv, så han/hun også i andre sammenhænge tør sige sin mening højt,” forklarer familievejleder, Christina Abildgård.

 

LÆS OGSÅ: Indfang dit barns idéer

 

 

​

4.

Tal om mål og giv
dit barn feedback

 

Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg nu? Og hvordan kommer jeg derhen? Hvis elever selv kan svare på disse tre spørgsmål i forhold til en helt konkret ting, som de skal lære, kan de på bare et år rykke sig så meget fagligt, at det svarer til tre et halvt år. Det viser John Hatties forskningsoversigt, der i alt omfatter 83 millioner elevers skolegang. Forældre kan derfor gøre den største forskel for deres børns læring ved at hjælpe dem til at se målet med skolearbejdet og gøre det tydeligt for dem, hvordan de opnår det, mener den anderkendte britiske uddannelseskonsulent, James Nottingham, der arbejder med at gøre Hatties forskningsresultater brugbare i skolerne.

 

LÆS OGSÅ: Brug forældrene til feedback

 

En del af det er at give sine børn feedback på deres arbejde og opgaver – helst i et samarbejde med læreren. Det er nemlig afgørende, at det er helt tydeligt for forældre og elever, hvad der skal gives feedback på. Helst skal man fokusere på få ting ad gangen. Hvis eleverne i klassen for eksempel får til opgave at skrive en historie, kan man tale med sit barn om, hvad der gør en historie god. Det er måske, at hovedpersonen er beskrevet godt, at der sker noget overraskende og der er en god slutning. Disse tre faktorer kan eleverne så forsøge sig med, og det er dette, som forældrene kan give feedback på. Helst skal eleverne have mulighed for først at lave et udkast, som de får feedback på og derefter mulighed for at forbedre det.

 

LÆS OGSÅ: Undervisning der virker: Sådan arbejder de med feedback i England

 

 

​

5.

Ros dit barns udvikling
– ikke personlighed og resultater

 

Scorer dit barn topkarakterer og får fine tilbagemeldinger på sit faglige niveau fra lærerne, er det oplagt at være godt tilfreds og rose. Og hvis det modsatte er tilfældet, er det nemt at blive frustreret. Men det er slet ikke her fokus skal ligge, siger Anne Marie Vinther, der er tidligere lærer og ekspert i synlig læring. I stedet for at stirre sig blind på præstationerne og læne sig tilbage, hvis det hele kører flot eller få grå hår i hovedet, når det ikke gør, så er det meget vigtigere at holde øje med dit barns faglige fremskridt. For en dygtig elev kan sagtens været gået i stå med sin faglige læring, mens en fagligt svag elev kan stryge afsted med syvmileskridt. Hjælp dit barn til at se, hvad han/hun kan nu, som han/hun ikke kunne tidligere – og snak om, hvad dit barn (med hjælp fra dig eller læreren) kan gøre for at blive endnu bedre. Sæt gerne konkrete og kortsigtede mål sammen, så han/hun hurtigt kan se en udvikling. At rose for fremskridt virker meget mere motiverende for dit barn end at rose for en karakter eller et godt resultat, viser motivationsforskning.

Det er desuden en dårlig idé at sammenligne dit barn med andre børn i klassen. Det kan svække dit barns motivation, hvis han/hun oplever ikke at kunne det samme som klassekammeraterne. Jo mere dit barn bliver optaget af at sammenligne sig, desto lavere vil hans/hendes forventning om at kunne klare en opgave være. Sammenligning gør desuden dit barns egen udvikling usynlig, hvilket også går ud over motivationen.

 

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns motivation

​

6.

Forklar resultater
med indsats

 

Hvis du forklarer et dårligt resultat med årsager, som dit barn ikke har kontrol over og ikke kan ændres, vil han/hun ikke have nogen grund til at tro, at resultaterne bliver bedre, fordi han/hun gør en større indsats. Så ikke noget med at skyde skylden på læreren, opgaven eller vejret. Tal i stedet om, hvad barnet kan gøre (med støtte fra dig og læreren) for at få et bedre resultat næste gang. Det giver større optimisme og forventning om at lykkes, hvis dit barn kan se, at han/hun kan gøre noget ved årsagerne til et resultat – for eksempel ved at yde en større indsats eller bruge en anden strategi.

Snig meget gerne ordet ”endnu” ind i dine sætninger. Ofte taler man om, at der er noget, som man kan og noget som man ikke kan – som om, at sådan er det bare. ”Jeg kan ikke synge” (underforstået: og det kommer jeg heller aldrig til)!). Der gælder det om at få sine børn til at forstå, at læring er en proces. Her kan det lille ord ”endnu” gøre en enorm forskel. Hvis dit barn siger: ”Det her kan jeg bare ikke finde ud af!” Så svar: ”Nej, jeg kan godt se, at du ikke helt kan det…endnu”. Det samme gælder, hvis dit barn får en dårlig karakter eller et ”under gennemsnittet” i en test. Så kan man sige: ”Du er der ikke endnu.”

 

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns tankesæt

 

Hvis du giver dit barn ros, selvom han/hun ikke har klaret en opgave, forstået stoffet eller anstrengt sig, vil barnet se rosen som utroværdig. Dit barn ved godt om han/hun har gjort et godt stykke arbejde. På den måde mister du din troværdighed og dit barn får indtryk af at, at du har lave forventninger til ham/hende.

 

LÆS OGSÅ: De 7 synder: Sådan ødelægger du dit barns motivation

 

Tal også gerne med dit barn om, hvorfor hans/hendes idol har fået succes. Michael Laudrup er selvfølgelig født med en god portion talent, men han var aldrig blevet så stor en fodboldspiller, hvis han ikke havde været dedikeret til at træne og blive bedre. Man skal have sine børn til at se, hvor vigtigt det er at træne og være dedikeret for at opnå sine mål.

 

 

​

7.

Forbered dit barn
på timerne

 

Dit barn lærer tre gange så meget, hvis du forbereder ham/hende på undervisningen i stedet for at bruge tiden på at hjælpe med de regnestykker, de ikke nåede i skolen. Det viser en omfattende forskningskortlægning fra den anerkendte uddannelsesforsker, John Hattie. Tag derfor et kig i ugeplanen og se, hvad dit barn skal lave den kommende uge. Skal klassen lære om geometriske former, kan I måske på vejen hjem fra fritidshjemmet se, hvad I kan finde af trekanter, cirkler og romber. Eller tag en snak over aftensmaden om de politiske partier og jeres holdninger, hvis der står politik på skemaet ugen efter. Er du ikke selv helt stiv i Pythagoras, fotosyntese eller 1. verdenskrig, så se hvad I kan finde af information om det på nettet. Eller måske har I en ven eller et familiemedlem, der ved noget?

 

LÆS ARTIKLEN: Ud med lektier – ind med forberedelse.

 

Tal også med dit barn om meningen med det, de skal lære. Hvad kan man for eksempel bruge det til i forskellige jobs eller andre situationer i livet? Hvad skal man lære for at have styr på sin økonomi, tale med folk fra andre lande eller bygge sit eget fuglehus?

 

 

​

Foto: Jannie Holm Audebo

8.

Udforsk verden
med dit barn

 

Hvis vores børn skal være innovative og kreative, skal de have numsen væk fra skolebænken og ud for at udforske, afprøve og eksperimentere, påpeger den anerkendte hjerneforsker, Kjeld Fredens. Det skulle gerne ske i den ”understøttende undervisning” i skolen, men forældrene kan også hjælpe med at koble teori til praksis.

 

LÆS MERE: Hjerneforsker: Sæt den teoretiske viden i spil

 

”Hvis man skal forstå den abstrakte viden, er det en forudsætning, at man har erfaret det med kroppen. Børn har brug for at blive udfordret på både sanser, følelser og evner, når de lærer. De skal føle overraskelse, nysgerrighed, frygt, vrede og glæde,” siger Kjeld Fredens, der har brugt de sidste 35 år på at forske i, hvordan man lærer. Overvej om et byggeprojekt, hjælp med madlavningen, en tur på museum eller en udflugt i naturen i weekenden kan give dit barn en praktisk erfaring eller oplevelse med det, de lærer i skolen.

 

LÆS OGSÅ: Når læring bliver til sjove aktiviteter i familiens hverdag

 

 

9.

Vis dit barn at fejl er noget, man lærer af

 

Rigtig mange børn og voksne er så bange for at begå fejl, at de begrænser sig selv. De tør ikke springe ud i nye udfordringer og bruger deres energi på at skjule det, de ikke kan. Tal med dit barn om, at man ikke kan tage elevatoren til succes – det er den hårde vej op ad trapperne og man snubler nok undervejs. Hvis man vil udvikle sig, kommer man også til at begå fejl. Sådan er det også for de store sportsstjerner og andre idoler. Italesæt, at der findes fantastiske fejl – altså de fejl, som man lærer noget af. Når man begår fejl husker man bedre, det man har lært. Ligesom nye opfindelser ofte er resultatet af, at man har turdet prøvet noget nyt, fejlet og fundet en ny strategi. Tal åbent om de fejl, som du selv begår. Det behøver ikke være ”nu skal du høre, hvad mor gjorde som ung”, men måske har du begået fejl på arbejdet eller lignede, som du endte med at blive bedre af? Italesæt også gerne, hvis du begår små fejl i hverdagen derhjemme: ”Undskyld der var jeg vist lidt for hurtig – det var min fejl”. Det er også en god idé at tale om forskellige slags fejl – for fejl er ikke bare fejl. Der er fx ”sjuske-fejl”, som er lette at gøre noget ved. Og så er der ”strækkefejl”, som opstår, når man skal stå på tæer og strække sig efter noget, fordi det er svært. Hav en dialog med dit barn om, hvornår noget er sjusk og hvornår barnet har brug for hjælp og støtte til at komme videre.

 

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns tankesæt

 

 

​

Foto: Jannie Holm Audebo

10.

Vær med til at skabe
et godt fællesskab i klassen

 

Forældre, der kommunikerer godt, taler pænt om hinanden og føler sig inddraget i skolens trivselsarbejde, oplever også bedre trivsel og mindre mobning blandt deres børn. 8 ud af 10 forældre oplever selv, at de kan være med til at øge trivslen i klassen, viser en undersøgelse fra Magasinet Skolebørn.

 

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Så vigtige er forældrene

 

Der er altså al mulig grund til at engagere sig i aktiviteter og arrangementer, som kan skabe et godt fællesskab i klassen. Som forælder kan man melde sig som kontaktforælder, trivselsforælder eller til festudvalget, men man kan også ”bare” prioritere at komme, når der er arrangementer. Fællesfødselsdage kan desuden være en god anledning til et arrangement for klassen. Husk at man ikke behøver at diske op med ture til legeland og skære agurker ud i ninja-figurer. I kan også mødes på en legeplads eller i parken til et spil rundbold og hygge.

På www.foraeldrefiduser.dk kan du finde masser af inspiration og færdiglavede opskrifter til aktiviteter, der kan skabe sammenhold i klassen.

Det er også en god idé at holde fast i legegrupper og senere hen spise-grupper, hvor læreren eller kontaktforældrene sætter en gruppe elever sammen, der ikke nødvendigvis leger sammen til daglig. Selvom dit eget barn har gode venner i klassen, er det vigtigt at støtte op om. Det er sundt for klassefællesskabet og modarbejder en mobbekultur, at eleverne besøger hinanden og skaber venskaber og kendskaber på tværs af grupper. Det kommer alle børn til gode – også dit.

 

LÆS OGSÅ: Alle skal være med hvis mobning skal stoppes

 

LÆS OGSÅ: Mobning – hvorfor er det stadig et problem?

 

Når der så på et tidspunkt opstår en konflikt i klassen, er det vigtigt lige at stoppe op og trække vejret, inden man skriver en sur sms til moren til det barn, som (tilsyneladende) har været gjort ens barn ked af det. Husk at der altid er flere sider af sagen, vær lyttende og hav fokus på, hvordan I sammen kan løse problemet. Tænk på, at du er en rollemodel for dit barn, så det gælder om at (forsøge) at gøre det samme, som du gerne vil have dit barn til.

Det kan være en god idé, at I på et forældremøde aftaler, hvem, hvordan og hvornår man kontakter folk, når der har været en konflikt.

 

LÆS OGSÅ: Guide til forældre: Har dit barn været en del af en konflikt? Sådan gør du

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.