Dårlig kropsholdning, ondt i nakken og utrænede kroppe. Stadig flere børn og unge lider af problemer, som traditionelt hører voksenbefolkningen til. Det vurderer både ergoterapeuter og forældre. 4 ud af 10 forældre oplever, at deres barn i høj- eller nogen grad har fysiske gener på grund af den ergonomiske indretning eller indeklimaet på skolen, viser en ny undersøgelse fra Magasinet Skolebørn. Mange forældre beskriver, at deres børn får ondt i ryg og nakke af at sidde forkert i klassen.

   Men synderen er ikke nødvendigvis dårlige borde og stole i skolen, lyder det fra to eksperter i ergonomi og motorik. Det er snarere den tid, eleverne bruger på at sidde stille gennem det meste af skoledagen. Eller bøjet over smartphones og tablets.

   “Vi har skabt en kultur, hvor børnene sidder meget ned på samme måde i meget lang tid af gangen. Og det er lidt absurd, for børn bruger hele kroppen til at lære med,” siger Chalotte Runge.

LÆS OGSÅ: Er luften i dit barns klasse også dårlig?
51 % oplever problemer med indeklimaet.

Hun er fysioterapeut og indehaver af Motorikcenter.dk, hvor hun blandt andet underviser pædagoger og lærere i at få mere bevægelse ind i børnenes hverdag.

   Chalotte Runge mener, der skal en kulturændring til på skolerne, hvis man skal imødegå nogle af de fysiske dårligdomme, som mange børn og unge døjer med. Mange skoler hænger fast i traditionelle forestillinger om, hvordan undervisningen bør foregå, og derfor har vi brug for et opgør med sidde-ned-kulturen.

   “Når jeg spørger pædagoger og lærere, hvad der står i vejen for at få kroppen mere med, svarer de oftest; dårlige fysiske rammer og manglede tid. Reelt oplever jeg, at det handler om de voksnes måder at tænke på og kulturen i skolen,” siger hun og peger samtidig på, at lærerne mangler kompetencer til at få bevægelse ind i undervisningen.

  “De holder godt fast i det, de kender til. Og det er desværre det stillesiddende skolearbejde,” siger hun.

Skolerne glemmer ergonomien

Ergoterapeut Marie Engel Jensen fra Evivo rådgiver skoler i ergonomisk indretning og fysiske forhold for eleverne. Hun mener, at der i alle fag er gode muligheder for at få variation ind i undervisningen, så det ikke kun foregår ved stol og bord. Og variation er nøgleordet.

   “Kroppen kan sagtens tåle at sidde ned i perioder. Men det går galt, hvis man belaster den på samme måde over lang tid,” siger hun.

   ”I et fag som dansk kan eleverne fx slænge sig i en sofa eller en sækkestol, når de læser, mens de kan gå tilbage til bordet, når de skal skrive,” forklarer hun. Men på mange skoler kan det være en udfordring at få selv så simple ting til at fungere. Langt fra alle skoler er nemlig indrettet til det.

   “Måske skal eleverne langt ned af gangen for at finde sofaerne. Så tænker læreren, at der går for meget tid med det, og så bliver det ikke til noget alligevel,” siger hun.

   Hun oplever, at mange kommuner glemmer at tænke på ergonomi for eleverne, når de renoverer eller bygger nye skoler.

   “Først når bygningen står færdig, begynder man at spørge, hvad der skal til for at få et læringsmiljø, hvor eleverne og lærere nemt kan veksle mellem forskellige aktiviteter. Det ville være bedre, hvis man stillede det spørgsmål fra starten af,” siger hun.

“Den perfekte stol findes ikke”

Både Marie Engel Jensen og Chalotte Runge lægger vægt på, at stole og borde skal være gode. Men skolerne skal ikke nødvendigvis bruge alle pengene på nyt, dyrt inventar.

   “Man behøver ikke smide store beløb efter fine arkitekttegnede stole, for den perfekte stol findes ikke. Det vigtigste er at komme op af stolen, så undervisningen ikke kun foregår der,” siger Chalotte Runge.