Kan dit barn få en ny idé, som kan bruges til noget? Allerede i dag er kreativitet en efterspurgt færdighed på arbejdsmarkedet. I fremtiden bliver det en nødvendighed.

”At tænke i nye muligheder og finde på nye løsninger er en fundamental færdighed, som alle børn bør lære på lige linje med at læse og skrive,” siger Dorte Nielsen, der er stifter og leder af Center for Kreativ Tænkning og forfatter til otte bøger om kreativitet.

​Se
5 gode råd
og 3 øvelser herunder

Kreativitet kan trænes

Er dit barn ikke den aller mest kreative? Der er ingen grund til at gå i panik. Ligesom man kan træne sine muskler til at blive stærkere, kan man nemlig også træne sin hjerne i at tænke kreativt, forklarer Dorte Nielsen og henviser til 70 års forskning i kreativitet – blandt andet fra universitetet i New York, hvorfra hun har en Master of Science i Kreativitet.

”Alle er født kreative. Vi kan begynde på et forskelligt niveau, men alle kan blive bedre ved at træne det,” siger hun. Forskningen viser, at mindre børn er gode til at få en masse idéer, men når de bliver 12-14 år falder kurven dramatisk. Når de bliver omkring 15 år, stagnerer det. I hvert fald hvis de ikke træner den kreative muskel.

”Det er lidt ligesom med at tegne. Hvis man stopper med at tegne som 10-årig, tegner man også som en 10-årig som voksen. Eller værre,” forklarer Dorte Nielsen.

 

 

”Unge mennesker kommer ud i stillinger i dag, hvor det bliver forventet af dem, at de skal kunne tænke innovativt og kreativt. Vi kan se, at det er en stor omvæltning for mange af dem, for de har ikke lært, hvordan man gør,” siger Dorte Nielsen, der er formand for foreningen Creative Circle i Danmark, der tæller 14 kreative direktører fra erhvervslivet.

 

 

LÆS OGSÅ: Efterlysning fra forskere og forældre:
Der mangler kreativitet og innovation i folkeskolen.

 

Kreativ tænkning giver bedre resultater i alle fag

Heldigvis kan træning knække den uheldige kurve, viser både forskningen og Dorte Nielsens egne erfaringer som leder af uddannelsen Kreativ Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og et forsøg med et års undervisning i kreativ tænkning på en folkeskole i Aalborg.

”Vi har set, at det virkelig kan gøre en forskel at træne kreativ tænkning,” siger hun. Og det styrker ikke kun evnen til at få nye idéer, men også elevernes læring i de obligatoriske fag som dansk, matematik og geografi. Eksempelvis havde et af holdene på Kreativ Kommunikation skolens laveste karaktergennemsnit med fra gymnasiet, da de begyndte. Da de sluttede, havde de skolens højeste.

På folkeskolen i Aalborg kunne de se, hvordan elevernes motivation i de andre fag steg, når der blev brugt metoder fra den kreative tænkning.

”Vi kan se, at når eleverne bliver bedre at tænke kreativt, så bliver de også bedre til at skrive, fordi de får gode idéer til, hvad de skal skrive og derfor skriver mere. De bliver også bliver bedre til matematik, fordi de lærer at gribe det, der umiddelbart er svært, an på anderledes måder,” fortæller Dorte Nielsen, der har sagt sin stilling som uddannelsesleder op for at hellige sig indsatsen med at udbrede metoderne til kreativ tænkning til skoler, uddannelser og erhvervslivet.

 

LÆS OGSÅ: Sådan styrker andre forældre kreativiteten.

 

​

”Det ærgrer mig sådan, når jeg hører lærere taler om ”de kreative fag” og henviser til musik, billedkunst og håndværk og design. For mig er kreativitet en måde at tænke på, som burde være en del af alle fag,” siger Dorte Nielsen (tv). Hun har undervist alle lærere og pædagoger i kreativ tænkning på en skole i Aalborg, så de kan bruge metoderne i deres undervisning. I et år havde alle elever desuden to timer med kreativitet på skemaet

 

 

5 gode råd
til forældre

 

1. Undgå ”gættekonkurrencer” – stil åbne spørgsmål

Meget undervisning ender med at blive en gættekonkurrence, hvor eleverne forsøger at finde det svar, som læreren allerede har i hovedet. Det er hverken motiverende for eleverne eller noget, der fremelsker kreativ tænkning. Lad være med at gentage den måde at stille spørgsmål på derhjemme, når du taler med dit barn eller hjælper med lektierne. Stil i stedet åbne spørgsmål, hvor der kan være rigtig mange forskellige svar.

 

2. Træn brainstorm og valg

For at træne eleverne på en skole i Aalborg i kreativ tænkning, indførte Dorte Nielsen et koncept med trekantede bøger i alle fag. På den øverste side skulle eleverne skrive alle de idéer, som de kunne komme i tanke om uden at begrænse sig eller bedømme idéerne. På siden nedenunder skulle de derefter udvælge de bedste idéer og arbejde videre med dem. Det er en metode, man også kan bruge med sit barn. Hvis man for eksempel skal hjælpe med at finde et emne eller indhold til en stil, så begynd med en helt åben brainstorm. Først når alle idéer er skrevet ned, begynder man at vælge til og fra og kombinere nogle af idéerne. Det motiverer eleverne samtidig med, at det træner dem i at tænke i flere løsninger og muligheder.

 

3. Omfavn Spørge Jørgen

”Hvorfor sidder neglen på min finger? Hvis den sad på næsten, var det sjov.” Far og mor blev så trætte af alle spørgsmålene, så de gav deres søn smæk og lagde ham i seng uden pandekager i den kendte børnesang om Spørge Jørgen. Det er dog ikke en god fremgangsmåde, hvis man vil styrke sit barns kreativitet. Det er nemlig nysgerrigheden på verden og de skøre spørgsmål, som kan føre til nye måder at tænke på og anderledes løsninger. Det er faktisk helt fundamentalt for kreativ tænkning at stille spørgsmål. Derfor må du væbne dig selv med en god portion tålmodighed og opfordre dit barn til at stille spørgsmål – og forsøge at svare på dem så godt som du kan. Nogle gange er der ét rigtigt svar – andre gange mange forskelige, som I måske kan forsøge at finde sammen. I kan endda også finde på sjove spørgsmål sammen.

 

4. Fejr fejlene

Der sker en masse fantastisk, nar man får mulighed for at fejle. Man skal støtte sit barn i at turde prøve nye ting af og kaste sig ud i noget ukendt. Når man laver fejl, skal man ikke se det som en fiasko, men som noget man kan lære af. Hvordan kan man gøre det anderledes næste gang for at få et bedre resultat? Det skal vi også lære som forældre. Man ser så mange stressede børn og teenagere, fordi de er så opsatte på hele tiden at gøre det rigtige.

 

5. Øv jer i at se sammenhænge

Mennesker, der er gode til at få idéer, er gode til at kunne se sammenhænge og sætte ting sammen på nye måder. Picasso fik fx en tyr ud af at vende et cykelstyr omvendt. Bill Bowermann opfandt en ny løbesko for Nike, da han overvejede om rillerne på hans vaffeljern kunne bruges til en sål, der greb bedre fat i banen. Forældre kan også træne deres børn i at se sammenhænge. Mindre børn gør det ofte helt af sig selv. De griner af en sky, fordi de ser et dyr eller en sjov situation. Når I går på gaden eller kigger ud af vinduet, så tal om hvad træer, skyer og andre ting kan ligne. Og hvad sker der når man kombinerer dem? Hvad får du, når man blander en papegøje og et tusindben? En walkie-talkie?

 

LÆS OGSÅ: Forældreguide: Lær dit barn at kode

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.