Leder

Bevægelse i skolen har været en del af elevernes hverdag, siden reformen blev indført i 2014. Vi har hørt mange fortællinger om gå- og løbeture rundt om skolen eller i skolegården. Ture, som hverken elever eller lærere så meget andet formål med, end at nu kunne man sige ’ja, vi har 45 minutters bevægelse i skoledagen’.

   Ingen har sat tvivl om, at det er godt at bevæge sig i løbet af dagen. Vi ved det alle sammen, og der har været utallige kampagner rettet mod voksne på arbejdspladsen for at få os til at bevæge os i løbet af arbejdsdagen for at undgå de skavanker, vi kan få ved for meget stillesiddende arbejde. Mange voksne har i dag forskellige gadgets, der skal minde os om at bevæge os i løbet af dagen. Det samme fokus har der desværre ikke været på børn og bevægelse i skolen.

    Er det godt for voksne at bevæge sig, så er det også godt for børn, både for sundheden, men også fordi mange lærer gennem kroppen og ved at bevæge sig. Det har mange lærere vidst længe, men det har været svært at få det omsat i en skole, som ikke er indrettet til at give plads til bevægelse i klasselokalet.

   De store forhindringer for at få indført bevægelse med succes har været rammerne på skolerne, som ikke giver den nødvendige plads til bevægelse. Også uddannelse af lærere og pædagoger i at inddrage bevægelse med formål har været udfordringen mange steder. Efterhånden som skoler bliver indrettet med plads til bevægelse, og flere lærere og pædagoger får inspiration til bevægelse i undervisningen, så ser vi heldigvis mange gode eksempler på, at bevægelse ikke blot er bevægelse, fordi vi skal, men er bevægelse, der giver mening i undervisningen og for børnene.

   Skolebestyrelsen kan lave princip for bevægelse, og med et formuleret princip har man taget det første skridt til at få bevægelse sat på dagsordenen på skolen. Når princippet er vedtaget i skolebestyrelsen, skal det omsættes til hverdag af skolens leder og personale. Det er skolelederens opgave at folde princippet ud og skolebestyrelsernes opgave at føre tilsyn med det.

   Elever, der bevæger sig i undervisningen, lærer mere og har mere energi, det viser flere undersøgelser, så det er godt at bevæge sig i undervisningen. Bevægelsen har også den sidegevinst, at børnene får bedre motorik, og dermed bliver de bedre til at bevæge sig og kan kontrollere kroppen. Når man er god til noget, så bliver det også sjovere, så på sigt kan vi håbe, at færre unge dropper sport i fritiden, når de når teenageårene.

LÆS OGSÅ:

LÆS MERE: