Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 2/2017

SIDE 4/18

TEKST OG FOTO

ELISABETH LYKKE NIELSEN

Hvad siger børnene egentlig om den bevægelse, de
voksne snakker om?

Eleverne:

”Bevægelse er godt
– mere, tak!”

”Jeg bevæger
mig hele tiden,
fordi det er sjovt”

 

Får du motion hver dag?

Det synes jeg faktisk rimelig godt selv, for jeg kommer tit i morgen-SFO, og så leger mig og mine venner fangeleg og alt muligt.

 

Hvordan foregår det ellers i løbet af dagen?

For eksempel måske leger vi Skrid, så vi kommer til at løbe rundt – eller Vinkegemme. Vi finder selv på, hvad vi skal lege, og så stemmer vi om det. Nogle gange laver vi også noget i timerne. For eksempel Just Dance (et digitalt bevægelsesspil, red.), eller nogle gange siger de også, at vi skal tage tøj på, og så løber vi op og ned af bakken med bænkene nede ved vejen – måske 12 gange – og så løber vi også rundt om skolen nogle gange. Altså, jeg bevæger mig mange gange i løbet af dagen.

 

Hvad får du ud af det?

Altså, jeg synes det er meget sjovt at løbe rundt og lege med mine venner og alt muligt. Jeg gør det hele tiden, fordi det er sjovt.

Frederik Kjærsholm Boie, 8 år, 2. elefanten på Frederiksbjerg Skole

SCROLL NED

Mads Rodkjær, 14. år, 7. science, Frederiksbjerg Skole

”Vi brænder alt krudtet af i frikvartererne”

 

Synes du, at du bevæger dig og får motion nok i løbet af skoledagen?

Det synes jeg selv, jeg gør. Vi får i hvert fald lavet rigtig meget i løbet af de der bevægelsestimer (Bevægelsesbånd og idrætsundervisning, red.). Og vi får også bevæget os i redskaberne rundt omkring på skolen mellem timerne. Jeg når op på 45 minutter hver dag.

 

Hvordan foregår det?

I bevægelsesbåndet siger Kim, hvad vi skal gå ud og lave, og så gør vi det i en halv time-45 minutter, alt efter hvornår vi kommer i gang. Det kan være fodbold, stikbold, eller vi kan gå en tur, og ellers så løber vi rundt i pauserne, eller sidder med en computer. Vi plejer ikke at bevæge os i de faglige timer. Det er mest fodbold, stikbold og sådan noget mellem timerne. Når vi har faglig undervisning, så arbejder vi fagligt.

 

Hvad får du ud af at bevæge dig i løbet af skoledagen?

Jeg får i hvert fald en refresh – lige komme ud og bevæge mig og få den der pause, så man kan komme i gang igen. Nogle af os drenge i klassen, vi går ud og bevæger os fire-fem minutter i pausen, lige leger fangeleg og får brændt alt vores krudt af, sådan så vi ikke kommer til at sidde i timerne og holde inde på alt det der, for det kan vi jo ikke. Vi har også vandreklasser, så det giver også lidt bevægelse imellem timerne, at vi skal fra det ene rum til det andet.

 

”Man kan
godt blive træt
af at sidde ned”

 

Bevæger du dig og får motion hver

dag i skoletiden?

Ja.

 

Hvordan foregår det?

Vi løber tit frem og tilbage til timerne, og så har vi også motionsbånd hver dag, undtagen om fredagen, for der har vi idræt. Om torsdagen har vi ikke nogen lærer til motionsbånd, så der har vi bare pause. Ja det er egentlig lidt mærkeligt, men så finder vi bare selv på noget. Vi spiller næsten altid stikbold eller fodbold, eller vi sjipper.

   Nogle gange i dansk, så får vi sådan nogle pauser, hvor vi skal gå en runde rundt på etagen, men ellers er det ikke så meget, vi bevæger os i timerne.

 

Hvad får du ud af at bevæge dig i løbet af skoledagen?

Hm, altså, det ved jeg ikke rigtigt. Nogle gange kan man godt blive træt af bare at sidde ned, og så får man mere energi, hvis man bevæger sig. Der er også mange ting her på skolen, hvor man kan bevæge sig. Klatrevæggen eller ringene og sådan noget.

SCROLL NED

Stella Røhl, 11 år, 5. jupiter på Frederiksbjerg Skole

Dagmar Jacobsen Raunkjær, 12 år, 7. science på Frederiksbjerg Skole

”Man lærer hinanden bedre at kende”

 

Synes du, at du bevæger dig og får motion hver

dag i skoletiden?

Ja, vi har den der halve times bevægelsespause hver dag efter spisepausen, og så har vi to timers idræt hver fredag morgen. Men jeg synes egentlig godt, man kunne involvere bevægelse i undervisningen i stedet for, at det ligger separat.

 

Hvordan foregår det, når I bevæger jer?

Det foregår jo til bevægelsesbånd og idræt om fredagen, men meget sjældent, for ikke at sige aldrig, bevæger vi os i løbet af timerne. Vi bevæger os ikke så meget af os selv. Altså, vi går jo meget op og ned af etagerne her på skolen, og det er også lavet sådan, at man går rundt mellem faglokalerne, men det er ikke sådan, at man får pulsen helt vildt op. Men jeg tror også, at jo længere man kommer op i skolen, jo sværere er det at gøre bevægelse til en del af undervisningen, for det er jo meget mere komplicerede ting, man skal lære. Jeg tror, det ville være lettere at lægge det ind i undervisningen i indskolingen eller på mellemtrinnet, men man kunne da godt gøre et forsøg bare nogle gange, synes jeg.

 

Hvad får du ud af at bevæge dig i løbet af skoledagen?

Personligt, så synes jeg, det er rigtig hyggeligt. Vi har også fået nye klasser, så det (bevægelsesbånd og idræt, red.) gør, at man kommer til at lære hinanden bedre at kende, og det giver samtidig et afbræk, så man får lidt mere energi til de næste timer. Det er sjovt at have et hold, snakke lidt med hinanden om taktikken og den slags, og så får man lidt lettere ved at snakke med alle i klassen bagefter.   Man lærer folk bedre at kende, når man spiller sammen på et hold, og det giver bedre sammenhold i klassen – for ellers så tror jeg, at man nemt kommer til at gå i de samme grupper.

 

Danske Skoleelever (DSE):

 

”Vi skal dele de gode erfaringer med hinanden”

 

At få lov til at bevæge sig i løbet af skoledagen er en fordel, mener formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen. Men det er ikke lige meget, hvordan man bevæger sig.

   ”Vi elever er rigtig glade for, at vi har ret til 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen. Forskningen viser jo, at det øger læringen og trivslen, men vi må også bare erkende, at det ikke går så godt med at få implementeret den del af reformen,” siger han.

   Da Danske Skoleelever besøgte de fleste af landets grundskoler i 2016, blev over 1.000 elever spurgt, hvor tilfredse de er med bevægelse i undervisningen på deres skole. Kun 39 procent var tilfredse eller meget tilfredse.

   ”Vi ser mange fejlimplementeringer, og det kan man ikke bebrejde skolen. Det har været svært at finde ud af, hvad god bevægelse i skoletiden er, og hvad der virker. Og så skal vi dele de gode erfaringer med hinanden. I sidste ende handler det om, at vi elever skal være friske nok til at klare os igennem skoledagen,” siger Jakob Bonde Nielsen og tilføjer:

   ”Alle lærere bør lave bevægelse med eleverne – om ikke andet, så i form af en kort brain break i løbet af undervisningen, selvom det selvfølgelig ville være allerbedst, hvis bevægelsen foregik som en del af det faglige.”

 

LÆS MERE:

Skolebørn nr. 2 2017 INDHOLD