Det kan godt være lidt svært at forstå, hvad en symmetriakse er, eller hvordan man udregner arealet på en geometrisk figur, når man ser på det i en bog. Derfor sender matematiklærer Bent Nielsen jævnligt sine indskolingselever på opdagelse i virkelighedens verden, så de selv kan opleve, hvordan det fungerer. Her bevæger eleverne sig for eksempel rundt på skolens områder for at spotte virkelige trekanter, firkanter og cirkler, eller de går sammen i tremandsgrupper, hvor den ene elev former de to andres kroppe i symmetriske figurer. Undervejs tager de billeder, som de bagefter bruger til at snakke om deres oplevelser på klassen.

 

Tallene giver mere mening

Når eleverne laver disse øvelser, oplever Bent Nielsen et helt andet engagement end i den traditionelle undervisning.

   ”De går virkelig op i det og er så glade og stolte, når de kommer tilbage i klassen og skal vise deres billeder frem for de andre. Det giver dem en anden glæde ved at lære og være sammen,” siger han.

   Det er dog ikke kun humøret, der stiger. Selv om der ikke er lavet direkte før- og efter tests, er Bent Nielsen ikke i tvivl om, at denne form for fysisk aktivitet øger indlæringen.

   ”Børnene får langt bedre forståelse for tingene, når de sanser det på egen krop, end hvis de kun sidder i klassen med bøgerne.  Når de selv har prøvet at forme hinanden som symmetriske figurer og bagefter kigger på billederne, bliver det meget mere konkret og nemmere at se, hvad en symmetriakse er. Det giver en helt anden form for mening,” siger Bent Nielsen.

   Han oplever også, at de fysiske lege smitter af på læringen i de traditionelle matematiktimer, der følger lærebøgerne.

   ”Børnene får en bedre forståelse for det, de ser i bøgerne, når de har nogle oplevelser at referere til. Skal de for eksempel beregne arealet af en geometrisk figur, bliver det altså noget sjovere, når de tænker på det dæksel eller det gyngestativ, som de forleden dag var ude at måle og tage billeder af. De kobler det, der står i matematikbogen, med det, de lige har oplevet, og når deres oplevelser har været gode, bliver det, de skal lære fra bogen, forbundet med noget, som de har lyst til at lære,” siger Bent Nielsen.

Tysktimen er i gang, og i dag skal 7. klasses elever lære udsagnsordenes forskellige endelser bedre at kende. Normalt ville de nu slå op i deres bøger, men i stedet bliver de bedt om at rejse sig op fra stolene. I dag skal de nemlig lege ’Mix and Match’, som er én af de mange fysiske øvelser, der er blevet indført i undervisningen. Her får halvdelen af eleverne små sedler med stedord på, som for eksempel ’ich’ og ’du’, mens den anden halvdel af klassen får sedler med udsagnsord, der er bøjet i de forskellige endelser, som passer til stedordene, for eksempel ’lauf-e’ eller ’lauf–st’. Herfra bevæger eleverne sig så rundt mellem hinanden for at finde det perfekte match til det ord, de har på deres egne sedler.

 

Humør, læring og sammenhold

Når eleverne folder sig ud i en sådan øvelse, oplever Brian Stougaard en helt anderledes lystig stemning, end når ordene terpes i en bog, og det kan han godt forstå.

   ”Stemningen er helt høj. Det bliver jo en leg at lære noget, som mange af eleverne ellers synes, kan være ret kedeligt,” siger han.

   Derfor mener han også, at eleverne lærer bedre.

   ”De får gode oplevelser med det, de lærer, nogle referencer, de kan bruge til at huske det, de har lært. Så næste gang de for eksempel skal finde ud af, hvad endelsen er på et udsagnsord, der kommer efter’ ich’, så kan de tænke ’nå ja, det svarer jo til den situation, hvor jeg skulle finde mit match forleden dag’,” siger Brian Stougaard, der oplever, at øvelserne betyder meget for inklusionen og fællesskabet i klassen.

   ”Normalt er det de dygtige elever, der sidder med hånden oppe i timerne. Her er alle i tale, og det betyder ikke så meget, hvor dygtig man lige er. Alle snakker med alle, og det

styrker også deres samarbejdsevner og de sociale relationer,” siger Brian Stougaard.

   Selv om de fysiske øvelser er både populære og gavnlige, mener han dog, at en veksling af undervisningsformer er vigtig.

”Eleverne lærer på forskellige måder gennem bevægelseslege og bøger, og begge dele er vigtige. I den mere traditionelle undervisning får de en basisforståelse, som så bliver mere levende gennem legen. Hvis de altid kun lavede de her lege, ville det nok også blive kedeligt på et tidspunkt. Nu fungerer det som en slags gulerod, noget de kan se frem til, og det holder motivationen oppe,” siger Brian Stougaard.

Elever styrer sig selv mod højere trivsel

Elever lærer andre elever og lærere om it

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.