Der er sikkert stadig utilpassede børn i landets folkeskoler, der kan betegnes som rødder. Men rødderne bærer også næring. Mange af min barndoms rødder sidder i dag i indflydelsesrige stillinger og er blevet ansvarlige familiefædre. Den rummelighed, kritisk tænkning og ”jeg kan godt”- tro, som de fik med fra folkeskolen, har tjent dem vel. Dette erfaringsgrundlag – det dybe fælles rodnet – har også skabt basis for Danmark som konkurrencedygtig nation ved starten på det nye årtusinde i globaliseringens tegn. Så lad os holde fast i dannelsen som en vigtig del af folkeskolens praksis.

   Jeg er lige kommet tilbage fra endnu et inspirerende møde, hvor en masse skolebestyrelsesmedlemmer delte deres spørgsmål og løsningsforslag med hinanden til et af Skole og Forældres Videns- og Erfaringsseminarer, der blev afholdt rundt om i landet. Jeg bliver glad og stolt over alle de engagerede forældrerepræsentanter, der tager ansvaret på sig og indgår i udviklingen af kvalitetssikringen af vores fælles arv og fremtid.

   Der blev diskuteret økonomistyring, inklusionskvalitet, digitalisering af sociale relationer, dannelse og meget mere. Der blev spurgt: Kan man også have for meget forældreinddragelse? Eller handler det om kvaliteten og organisering af samme?

   Lad os fortsat tænke og handle med afsæt i tydelige demokratiske værdier, styrket ejerskab hos forældrene som forankring af folkeskolen i det lokale samfund, hvor skolebestyrelsernes demokratiske praksis bidrager til sammenhæng mellem idealer og nøgen virkelighed.