Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 2/2017

SIDE 2/18

TEKST OG FOTO ELISABETH LYKKE NIELSEN

ILLUSTRATION PIA OLSEN

Får børnene 45 minutter om dagen?

Motion øger både sundhed, trivsel og indlæring hos skolebørn, viser forskning, og mange skoler er godt i gang. Men flere undersøgelser viser, at folkeskolereformen endnu ikke er fuldt udrullet på dette område.

SCROLL NED

SCROLL NED

Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Det er ordlyden i folkeskolelovens §15, stk. 1.

Siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, har forskere fulgt op på, om dens elementer er blevet implementeret, og om de har givet det løft af fagligheden og trivslen blandt eleverne, de skulle. Når det gælder bevægelse, er svaret både-og, for ja; motion og bevægelse er godt for eleverne men nej; de 45 minutter er endnu ikke nået.

 

Bevægelse batter

At bevægelse i skolen er godt, er veletableret. I samråd med Undervisningsministeriet har Vidensråd for Forebyggelse afdækket den videnskabelige litteratur om effekten af fysisk aktivitet i skolen på læring, trivsel og sundhed. Konklusionerne kan man læse i rapporten Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen fra 2016.

   ”Ud fra den videnskabelige litteratur ved vi, at ved at øge den fysiske aktivitet i skoledagen, vil man få en markant forøgelse af sundhed, trivsel og læring hos børnene,” siger formanden for arbejdsgruppen, professor ved Rigshospitalet og Københavns Universitet Bente Klarlund Pedersen.

   ”Men derfra og til at sige, at bevægelsesdelen af folkeskolereformen allerede nu har givet positivt udslag på læring og trivsel, er endnu et stykke vej”, understreger hun.

   I Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) følger man også udrulningen af reformen tæt. I en undersøgelse fra 2017, En længere og mere varieret skoledag. Implementerings- og effektundersøgelse, svarer 70 procent af pædagogerne og 33 procent af lærerne, at motion og bevægelse i undervisningen i ”høj” eller ”meget høj grad” fremmer læringen.

Ikke alle får 45

I samarbejde med Oxford Research har Dansk Skoleidræt og Trygfonden foretaget en populationsundersøgelse, Bevægelse i skoledagen 2016. Spørgsmålene er sendt til alle landets skoler. Her vurderer 60 procent af respondenterne, at deres skole lever op til kravet om de 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit om dagen.

   ”Set i det lys kan man sige, at godt begyndt er halvt fuldendt. Der har været en masse punkter, som stod højere på dagsordenen, men nu mærker vi, at skoler og kommuner er begyndt at gå offensivt til værks,” siger generalsekretær i Dansk Skoleidræt, Niels Grinderslev.

   Der er dog stadig for meget bag til bænk-undervisning på de danske folkeskoler, set i forhold til §15. I KORA’s undersøgelse svarer kun knap hver femte lærer nemlig, at han eller hun inddrager motion og bevægelse i undervisningen hver dag. Altså 20 procent.

   Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ved godt, at der endnu er et stykke vej til, at alle børn får 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Men ifølge ham skyldes det ikke manglende vilje hos lærerne.

   ”Den overordnede forklaring er, at den anderledes og spændende undervisning, der bliver lagt op til i reformen, kræver meget mere forberedelse fra lærernes side, hvis der også skal være et fagligt udbytte. Det ville være den helt rigtige prioritering at foretage, hvis lærerne fik ressourcer til at implementere mere motion og bevægelse i undervisningen. Jeg er overbevist om, at det ville give dygtigere elever. Men virkeligheden er sådan, at hvis man skal undervise i seks lektioner i morgen, så er man nødt til som lærer at forberede en mere lærebogsstyret undervisning,” siger han.

 

Barriererne ligger hos alle

Mangel på både tid og generel viden om, hvordan man inddrager motion og bevægelse i skoledagen, er da også nogle af de barrierer, som lærerne ifølge KORA oplever for, at alle elever får tilbudt 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Men der er også udfordringer hos børnene selv. For mens det er forholdsvis nemt at få de yngre børn til at bevæge sig mere i løbet af dagen, er det straks mere vanskeligt at motivere udskolingseleverne til at deltage i motion og bevægelse. De ældre børn efterspørger en kobling mellem undervisningen og den fysiske aktivitet, og det kræver som bekendt forberedelse. En undersøgelse foretaget af magasinet Skolebørn i marts 2017 viser da også, at 53,1 procent af eleverne i indskolingen ifølge forældrene bevæger sig mindre end de fem gange 45 minutter i gennemsnit om ugen i skoletiden. For eleverne i udskolingen er tallet større. Her er det 70,4 procent af eleverne, som ikke kommer op på de ugentlige 3 timer og 45 minutters motion og bevægelse, der svarer til 45 minutter om dagen.

SCROLL NED

Bente Klarlund Pedersen og Vidensråd for Forebyggelse peger desuden på en række helbredsmæssige udfordringer hos børnene. For eksempel klager mange over smerter fra muskler og led – især ryggen, og samtidig har 8 procent af danske børn motoriske vanskeligheder ved skolestart, 12 procent af danske børn og unge er overvægtige, og 10 procent af danske skolebørn har astma. De har ikke samme udgangspunkt som deres jævnaldrende for at dyrke motion, og derfor kræver det en særlig indsats af læreren, hvis alle skal kunne deltage i de fysiske aktiviteter i undervisningen.

   ”Det er endnu et eksempel på, at vi skal kunne differentiere undervisningen, og det forstærker bare de store krav, der i forvejen er til lærerne,” siger Anders Bondo Christensen.

   Hos forældrene er indtrykket også, at skolen er udfordret på de 45 minutters motion og bevægelse om dagen. I Skolebørns undersøgelse svarer over halvdelen, at deres børns skole slet ikke tilbyder 45 minutters bevægelse om dagen. Derudover angiver 15,5 procent, at skolens bevægelsestilbud er for ensartet, og 12,4 procent svarer, at skolens bevægelsestilbud ikke motiverer deres barn. Altså barrierer, der både peger på lærere, ledelse og børnene selv.

Halvt fyldt eller halvt tomt

Så hvad er status på udrulningen af 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit om dagen egentlig, to et halvt år efter, at folkeskolereformen trådte i kraft?

   ”Vi er nået langt mange steder, men det er ingen hemmelighed, at vi ikke er i mål alle steder med den varierede skoledag.   Vi skal huske, at der er tale om en historisk stor reform, og mange steder har man valgt at implementere de mange elementer i etaper,” siger formand for KL’s børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev.

   Begejstringen hos forældrene er dog moderat. I Skolebørns undersøgelse fordeler svarene sig nogenlunde ligeligt mellem de tilfredse, de utilfredse og dem midt imellem. Cirka hver tredje forælder – 33 procent – svarer, at de generelt set er tilfredse eller meget tilfredse med skolens aktiviteter med bevægelse i skoletiden. Næsten lige så mange, nemlig 29 procent, svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, mens 31 procent er utilfredse eller meget utilfredse.

   Formanden for Skolelederforening vedkender sig, at hans medlemmer har et medansvar.

   ”Det er rigtigt, at vi kan blive endnu dygtigere til at få bevægelsen tænkt med ind i skoledagen, men jeg føler samtidig, at vi anstrenger os alt, hvad vi kan, for at det skal lykkes. Der har været mange ting, som skulle implementeres, og nu er vi kommet til næste bølge, hvor vi tager fat på blandt andet motion og bevægelse,” lyder det fra Claus Hjortdal, der ser en stor ressource i både forældre og elever.

   ”Forældrene kan hjælpe med idéer, kontakter, og skolebestyrelsen kan tage en dialog med skoleledelsen om, hvorvidt og hvordan bestyrelsen skal udarbejde nogle principper for, hvordan man kommer i mål med det her. Eleverne kan også godt tages med på råd, for de har faktisk tit nogle gode idéer. Det behøver ikke altid være læreren, der skal stå med hele ansvaret,” siger Claus Hjortdal.

”Vi er nået langt
mange steder, men det
er ingen hemmelighed,
at vi ikke er i mål alle
steder.”

 

Anna Mee Allerslev, formand for
KL’s børne- og Kulturudvalg

Det kan skolebestyrelsen gøre

 

Skolebestyrelsen kan udarbejde principper for alle dele af skolens virksomhed, herunder bevægelse. Skole og Forældre har i samarbejde med Dansk Skoleidræt og DGI formuleret et inspirationsprincip for skolens arbejde med motion og bevægelse. Her står blandt andet:

 

Skolens ansvar:

Skolen tilstræber at arbejde struktureret og udviklingsorienteret med motion og bevægelse i alle former for undervisning, i skolefritidsordningen og i pauser og frikvarterer.

   Skolen tilstræber en pædagogisk praksis, der er kendetegnet ved omsorg og empati, og som gør at den enkelte føler sig værdsat og inkluderet som en del af det forpligtende fællesskab.

Skolen tilstræber inddragelse af eleverne, som udgangspunkt for al motion og bevægelse.

   Skolen tilstræber, at det fysiske miljø inspirerer til motion og bevægelse.

 

Forældrenes ansvar:

Forældrene bakker op om skolens arbejde med motion og bevægelse med en positiv og gerne bidragende tilgang og indsats.

   Forældrene skal så vidt muligt tænke motion og bevægelse ind i den daglige transport til og fra skole.

 

Find hele princippet på Skole-foraeldre.dk

SCROLL NED

LÆS MERE:

LÆS OGSÅ:

Skolebørn nr. 2 2017 INDHOLD