Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 2/2017

SIDE 3/18

TEKST SOFIE WINTHER ASKGAARD

FOTO JUST HUMAN/ANDERS HVIID

SUNDHEDSEKSPERT CHRIS MACDONALD:

“VI ER NØDT TIL AT

PRIORITERE BEVÆGELSE

MEGET HØJERE

– 45 MINUTTER

ER SLET IKKE NOK”

SCROLL NED

Chris MacDonalds søn må først få en iPad, når han bliver ti år, for han skal ikke sidde stille foran en skærm. Menneskekroppen er nemlig skabt til bevægelse, som er med til at udvikle børns hjerner – derfor bliver sundhedseksperten ved med at kæmpe for at få mindst én times daglig motion på skoleskemaet.

Calvin er et år gammel og ved endnu ikke, hvad en iPhone er. Men han ved, at den er spændende. Mere spændende end fars sjove ansigter og farverige figurer, fortæller fysiolog og sundhedsekspert – samt Calvins far – Chris MacDonald.

   ”Børn er naturligt tiltrukket af firkanter, så en skinnende sølvfarvet iPhone kan de slet ikke lade være med at kigge efter. Min søn vil hellere følge mobilen med øjnene end alt muligt andet – så ved man bare, at vi er oppe mod nogle store kræfter,” siger Chris MacDonald, og hentyder til, at vi lige nu ser de første generationer, som har været en del af digitaliseringen, og selv om vi ikke ved, hvad resultatet af den vil være, så ved vi, at børn i dag bevæger sig mindre og mindre.

   ”Men børn vil gerne bevæge sig. Det er et naturligt instinkt, og de vil helt automatisk bevæge sig – hvis man altså ikke forstyrrer det instinkt, men det sker netop, når de får lov til at tilbringe 70-80 procent af deres vågne tid foran en skærm. De ’ulærer’ simpelthen at bevæge sig,” fortæller han, og det er et kæmpe problem, for bevægelse er med til at færdigudvikle barnets hjerne.

   Når et barn bliver født, er kun 25-30 procent af hjernen færdigudviklet, siger Chris MacDonald, og resten bliver dannet gennem barndommen, hvor bevægelse spiller en altafgørende rolle for, hvordan hjernen udvikler sig.

   ”Bevægelse skaber hele fundamentet for, at vores børn overhovedet kan trives i skolen. I barndommen er hjernens udvikling afhængig af forskellige hormoner og signalstoffer, som ikke bare bliver påvirket af bevægelse, nogle af dem bliver også produceret ved bevægelse. Hvis børn ikke rører sig nok, kan det påvirke nervesystemet negativt og skabe mistrivsel. Vi skal altså bare skære ned på bevægelse, hvis vi vil skabe dårligere vilkår for børns hjerner,” bemærker Chris MacDonald ironisk.

   De 45 minutters bevægelse, som den seneste reform har indført, er ikke nok, mener han.

   ”Det er bedre end ingenting, men børn har brug for mindst én times struktureret motion hver dag i skolen. Og når flere og flere børn trives dårligt og bliver overvægtige, så gør vi det ikke godt nok. Det er fint at have regler, men vi skal være bedre til at implementere dem på skolerne. Vi har også fartgrænser på motorvejene, men hvis alle kører for hurtigt uden nogen konsekvenser, hvad kan vi så bruge reglerne til?”

SCROLL NED

Flere tykke børn

Det er tydeligt, at det er én af Chris MacDonalds hjertesager at få danske børn til at røre sig mere. Han har da også selv kæmpet med overvægt som barn, og der er langt fra den buttede teenager, som levede tre år i træk af McDonalds og gik på druk hver dag, til den nu veltrænede sundhedsguru, som blev nummer 2 i verdens hårdeste cykelløb Race Across America.

   ”Flere og flere børn bliver overvægtige, og jeg er ked af at sige det, men tykke børn bliver tykke voksne, og de lever typisk et kortere liv og får flere livsstilssygdomme. Vi har begået en fejl ved at skære ned på motion i skolen. Dengang jeg gik i skole, havde vi idræt fem dage om ugen, så blev det skåret ned til to, og til sidst én. Vi skal have rettet op på den fejl nu,” mener Chris MacDonald, og det behøver ikke at være i form af flere klassiske idrætstimer. Selv hadede han sport som barn.

   ”Jeg hadede idrætstimerne, men det var fordi, jeg ikke var god til sport. Og børn kan godt lide at have succes, så hvis vi skal motivere dem til mere bevægelse, skal vi tænke ud af boksen og måske have forskellige aktiviteter, så børnene kan vælge noget, der kan give dem følelsen af succes,” siger Chris MacDonald, der til gengæld altid var aktiv efter skole.

   Hans barndomshjem i Seattle lå ved en stor sø, hvor han sejlede og legede med kammeraterne udenfor hver eneste dag. Han kan næsten ikke fatte det gigantiske kulturspring, der er sket til i dag, hvor børn sidder inde foran en skærm og nærmest kun går ud for at blive kørt til en sportsgren, siger han.

   ”Børn tilbringer i dag 90 procent af deres liv indenfor. Det er helt galt. Men det er blevet det nye ’normal’. Jeg kan godt lide udtrykket ’respect the past and embrace the future’ (respekter fortiden og omfavn fremtiden, red.). I gamle dage brugte vi alle vores vågne timer udendørs i en eller anden form for bevægelse, og vores kroppe er bygget til at være meget mere aktive, end vi er i dag,” mener Chris MacDonald, der ofte bliver beskyldt for at være sundhedsfanatiker, når han kritiserer de digitale medier og råber op om mere bevægelse. Og ja, han sørger for at spise sundt, slukker for skærme om aftenen, sover om natten og dyrker motion 45-60 minutter, 5-6 gange om ugen, men:

   ”Hvis det er fanatisk at spise naturlige råvarer, slukke for mobilen en gang imellem og bevæge kroppen, så man har det godt, så er der altså noget helt galt med det, vi kalder normal i dag,” mener han.

”Børn tilbringer i dag 90 procent af deres liv indenfor. Det er helt galt.”

Legeplads versus Netflix

Det er ingen hemmelighed, at Chris MacDonald er meget bevidst omkring skærmenes “magt”. Han har allerede lagt en plan for, hvor meget hans et-årige søn Calvin vil få lov til at sidde foran én – og han skal for eksempel være ti år, før han overhovedet får lov til det.

   ”For mig er det sigende, at Steve Jobs fra Apple og Bill Gates fra Microsoft kun havde én ting, de kunne blive enige om: at deres egne børn ikke skulle have en tablet. Digitaliseringen er den primære grund til, at børn ikke bevæger sig nok i dag. Hvis børn selv må bestemme, er det klart, at de vælger en iPad frem for at cykle en tur – hvordan kan en legeplads hamle op med Netflix eller World of Warcraft? Vi kan helt sikkert lære utroligt meget af digitale medier, men vi er nødt til at lave regler for dem, så de ikke overtager vores børns mest fundamentale behov: bevægelse.”

   Han ved godt, at det er svært at flå tabletten ud af hånden på et skolebarn, og han har dyb respekt for den magtkamp, som han kalder det, som forældre og lærere står over for. Men mennesket er skabt til at løse problemer, og det her er et så vigtigt problem, at det skal prioriteres meget højt.

   ”Vi skal lære vores børn, hvor vigtigt det er at bevæge sig, og derfor er vi simpelthen nødt til at prioritere bevægelse højere i skolen. Der skal være bevægelse med i hvert fald moderat intensitet i mindst en time dagligt. Det vil være oplagt at løse det med en daglig idrætstime, men man kan også tænke i udeskole og længere udendørs frikvarterer, hvor skolegården er indrettet, så der er mulighed for mange forskellige bevægelsesdiscipliner og der er gårdvagter, som sikrer de aktive frikvarterer,” foreslår Chris MacDonald.

   Han er også positivt stemt over for et forsøg i USA, hvor skolen starter hver skoledag med motion, men det må bare ikke gå ud over søvnen, som de fleste børn i forvejen får for lidt af – derfor mener han også, at skolerne med fordel kunne tænke i at starte dagen senere, så børnene får en chance for at være udhvilede.

   ”Men der skal bare gøres noget nu, for det gælder jo vores børns fremtid, siger Chris MacDonald, der mener, at alle de diætister og personlige trænere, som har kronede dage, er et bevis på, at vi ikke gør vores arbejde godt nok i skolerne.

   ”Skolen handler om dannelse. Men vi skal ikke kun lære børnene at læse, regne og opføre sig ordentligt. De skal også lære at bevæge sig, så de ikke skal have hjælp til det som voksne!”

SCROLL NED

”Tough love – det har vi brug for, hvis børnene ikke skal ende på sofaen.”

 

Voksne rollemodeller

Ansvaret for, at børn bevæger sig nok hver dag, ligger ifølge Chris MacDonald både hos skolen og forældrene. Men det er ikke nok med regler og reformer. Vi skal også være gode rollemodeller.

   ”Børn lærer af det, de ser, og de gør det, de ser. Så vi skal ud og lege med dem, vi skal selv være fysisk aktive, vi skal dyrke motion. Hvis de voksne sidder indenfor hele dagen og glor på en skærm, så vil børnene gøre det samme. Vi gider heller ikke altid cykle på arbejde eller løbe den tur, men der kan være en stor værdi i at vise vores børn, at vi gør det alligevel.”

   Da Chris MacDonald selv var barn, sagde hans far Cal hver eneste dag til ham: ”Nogle gange gør vi ting i livet, som vi ikke har lyst til at gøre, men vi gør dem alligevel, fordi det er vigtigt”. ”Hvorfor?” spurgte den unge Chris altid. ”Fordi det er vigtigt,” svarede faderen. ”Men hvorfor er det så vigtigt?” spurgte Chris ofte. Og så satte hans far sig ned og forklarede stille og roligt sin søn, hvorfor det var vigtigt. Diskussionen sluttede aldrig, før far og søn var nået til enighed, og det pludselig gav mening for Chris at gøre det, han ikke havde lyst til, fordi han nu forstod, at det var vigtigt. I dag er han glad for, at hans far aldrig gav sig, og efterlyser mere disciplin i skolerne og derhjemme.

   ”Vi har en hel generation, der tror, at alt er til diskussion, men det er ikke til diskussion, om de må sidde inde 99 procent af tiden og se fjernsyn, det er ikke til diskussion, om de gider at deltage i idræt! Vi skal turde tage konflikterne, og det er også kærlighed at sige nej til sit barn. Min far gav mig masser af kærlighed, men også store doser af disciplin og regler, og det samme vil jeg stræbe efter at give min søn. Tough love – det har vi brug for, hvis børnene ikke skal ende på sofaen.”

”Bevægelse skaber hele fundamentet for, at vores børn overhovedet kan trives i skolen.”

Chris MacDonald, 44 år

Uddannet cand. scient. i human fysiologi ved Københavns Universitet. Har flere gange optrådt på tv, senest med U-turn på DR1. Bor i København med sin kæreste og sin søn, Calvin, på 1 år.

LÆS MERE:

Skolebørn nr. 2 2017 INDHOLD